Der synes for tiden at være et mantra om, at blot vi spreder sociale klausuler ud over alle offentlige udbud, så løser det praktikpladsproblemet for unge. I Dansk Byggeri er vi fuldt bevidste om vores medlemsvirksomheders ansvar for at uddanne faglærte håndværkere. Men virksomhederne kan ikke uddanne unge med den kvalitet, hverken virksomhederne eller de unge selv forventer, hvis vi ikke har arbejde at sætte dem til i praktikperioderne.

Derfor opstår den fejlagtige slutning, at blot det offentlige tvinger virksomhederne til at oprette praktikpladser i forbindelse med nye bygge- og anlægsopgaver, så vil det rykke væsentligt ved praktikpladskøen. Men den sammenhæng er der ikke nødvendigvis. Faktisk kan sociale klausuler vise sig at være direkte kontraproduktive. Det skal jeg forklare:

En klausul bryder ind i virksomhedernes normale uddannelsesflow. Det betyder, at når virksomheden har sendt en lærling til svendeprøve, tager de traditionelt en ny lærling. Hvis det offentlige så begynder at pålægge klausuler ved udbud af opgaver, hvor der stilles krav om nye praktikpladser, betyder det, at virksomhederne venter med at tage en ung i lære, til de ved, om de vinder en byggeopgave med det krav tilknyttet. Sådan kan sociale klausuler rent faktisk komme til at medføre, at der oprettes færre praktikpladser. Det skal vi undgå.

Derfor har Dansk Byggeri indgået bredt forankrede partnerskabsaftaler med en række kommuner med det formål at sikre kommunens unge en praktikplads, hvis de er i gang med en byggefaglig erhvervsuddannelse. Parterne er typisk – udover Dansk Byggeri, den tekniske skole, Ungdommens Uddannelsesvejledning og kommunen selv repræsenteret ved både skoleforvaltning og jobcenter. På den måde kommer vi hele vejen rundt om den unge.

Indsatsen blandt parterne er således tæt forbundet, og i fællesskab løftes opgaven med at skaffe flere praktikpladser og forfølge målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en uddannelse. Partnerskaberne har ikke opstillet præcise måltal for, hvor mange flere praktikpladser der skal skaffes – vi går efter at skaffe det nødvendige antal. Lad mig give et eksempel:

Herlev ville spare ressourcer

For godt et år siden indgik Dansk Byggeri en partnerskabsaftale med Herlev Kommune. Udgangspunktet for kommunen var, at de skulle bruge mange ressourcer på at finde rundt i den komplicerede jura for at opstille lovlige krav om sociale klausuler, og ikke mindst efterfølgende bruge tid på at finde ud af, om kravene blev opfyldt. Samtidig har vi i Dansk Byggeri det udgangspunkt, at virksomhederne ikke har brug for flere bureaukratiske regler og skemaer, der skal udfyldes. Det påfører vores medlemsvirksomheder administrative byrder, fordyrer byggeprojekterne, og i sidste ende forringer det konkurrenceevnen.

Vi foreslog derfor at slå gode kræfter sammen og udvikle et alternativ til sociale klausuler – som ad frivillighedens vej løser praktikpladsmanglen.

Modellen bygger på en borgmesterappel til de lokale virksomheder om at tage del i problemstillingen. Samtidig ses på muligheden for at udvikle nye erhvervsrettede forløb i folkeskolens afgangsklasser. Ungdommens Uddannelsesvejledning er sporet ind på, at der er gode, relevante alternativer til gymnasiet. Den praktikpladsopsøgende funktion på teknisk skole har en vigtig funktion med klar formidling om de forskellige praktikpladsordninger overfor virksomhederne, der er udviklet nye former for elev-cv’er, og grundforløbs-lærerne er ekstra opmærksomme på elevernes praktikpladssøgning. I Dansk Byggeri laver vi lokale praktikpladskampagner, samler medlemsvirksomhederne til arrangementer og formidler de gode historier. 

Vi sætter således fokus på de kerneopgaver, vi hver især har, og koordinerer indsatsen. Det har givet 35 nye praktikpladser i bygge- og anlægsbranchen til Herlevs unge, og der står lige nu blot 3 unge og venter på praktikplads. Det tillader jeg mig at vurdere som et godt resultat, der næppe ville være nået ved brug af kommunalt formulerede sociale klausuler.

Dertil kommer, at lærlingene får det bedste afsæt for personlig og social udvikling og den bedste mulighed for et godt, stabilt uddannelsesforløb, når virksomhederne spiller frivilligt med – ja, så bør de offentlige bygherrer tænke sig grundigt om, inden de pålægger virksomhederne sociale klausuler.