Bare et minuts længere kontakt til moren via navlestrengen. Det kan for meget tidligt fødte børn ved kejsersnit have ekstremt stor betydning for deres senere sygelighed og død.

Det har børne- og fødselslæger samt operationspersonale på Aarhus Universitetshospital nu taget konsekvensen af.

Resultatet er en løsning, som skal hjælpe de for tidligt fødte børn i de kritiske minutter i forbindelse med et kejsersnit.

Når et barn er kommet til verden mere end tre måneder for tidligt ved kejsersnit, har man hidtil klippet navlesnoren, så snart barnet blev løftet ud af livmoderen. Derefter blev barnet ekspresflyttet til et tilstødende lokale til videre behandling.

Men personalet fik idéen til at bygge et hjemmelavet bord med varme, der placeres tæt på moren. Dermed kan barnets navlesnor til moren bevares lidt længere.

- Det har krævet et tværfagligt og usædvanligt samarbejde på et stort universitetshospital, hvor man har brudt de vante procedurer gennem mange år.

- Børnelægerne fik aldrig tidligere lov at komme ind på operationsstuen, siger børnelæge Rikke Kaae.

Med det nye bord kan børnelægen komme helt tæt på operationslejet og understøtte det sårbare barns vejrtrækning, mens blod- og ilttilførsel fra moren bevares.

Ifølge Rikke Kaae er der flere fordele.

- Skånsom håndtering, sikring imod varmetab samt støtte til barnets vejrtrækning reducerer risikoen for sygelighed og død, siger hun.

Den nye løsning bringer specialisterne til barnet, i stedet for at barnet flyttes til dem på et kritisk tidspunkt i det lille tidlige liv.

- Det giver ro omkring situationen samt mulighed for, at begge forældre er tæt på barnet i de første leveminutter. Hvilket også af forældrene beskrives som meget værdifuldt i en svær situation, siger hun.

Fødselslægen Camilla Skovvang Borg oplever også fordele for forældrene i det nye setup:

- Det er meget betryggende at have en børnelæge med indgående kendskab til for tidligt fødte børn ved min side, siger hun.

Når navlesnoren klippes efter et minuts tid, tager børnelægen barnet ud i det tilstødende rum, hvor den lille ny lægges i kuvøse.

Det specialbyggede bord og alt udstyret holdes sterilt under hele forløbet, så fødselslægen kan afslutte kejsersnitoperationen, efter at barnet er flyttet.

Anne-Cathrine Viuff er afdelingslæge og formand for Neonatalogiudvalget i Dansk Pædiatrisk Selskab.

- En række studier har vist, at er barnet fortsat tilkoblet mor i minimum 60 sekunder efter fødslen, så er der bedre overlevelse og mindre risiko for følgesygdomme i form af blødninger i hovedet, siger hun.

I Aarhus har den lavpraktiske og billige løsning medført, at børnene kommer til verden så skånsomt som muligt.

- Et barn er først beregnet til at blive født efter 40 uger i mors mave. Så når det kommer til verden 12-16 uger før termin, er mange ting ikke færdigudviklede, siger hun.

Lungerne er ikke klar før uge 34, så derfor skal børnene også have hjælp til at trække vejret.

- Deres svage immunforsvar betyder risiko for infektioner. Men får de en god start - vi kalder det den gyldne time - så får de også bedre overlevelse med mindre død og sygelighed, siger hun.

Overlæge Jesper Padkær Petersen fra Aarhus Universitetshospital er formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Han har store forventninger til den sene afnavling af de tidligst fødte.

- Vi håber, at det kan gøre en forskel på et område i udvikling og sikre, at endnu flere meget små børn overlever og med færre skader, siger han.