Slut med rod og ruiner i landsbyer

Skrot og faldefærdige huse skæmmer i Jammerbugt. Nu vil kommunen en gang for alle rydde op i landsbyerne, og med nye projekter lokke tilflyttere ud på landet.

portræt: jammerbugt kommune

Af Sine Riis Lund | [email protected]

 

Huset var forladt få dage, før politikerne trådte derind sidste efterår. Væggene var fyldt med huller. Græs tittede op fra gulvet, og et stort bur midt i stuen lod fantasien råde på ubehagelig vis. Legetøj, juleklip og billeder af børn efterlod ingen tvivl om, at her var tale om ikke bare en nyligt forladt menneskebolig, men om et hjem for børn. Et hjem uden bad i landsbyen Manstrup.

”Vi blev inviteret derud af en borger, og det er nok min værste oplevelse i min tid som kommunalpolitiker,” fortæller Helle Bak Andreasen (V), der blev temmelig chokeret over, at der i dagens Danmark lever børn under så kummerlige forhold.

Hun har været kommunalpolitiker i otte år. Efter kommunalreformen blev hun formand for Tema- og Udviklingsudvalget i Jammerbugt, der står bag 'skrotordningen'. Formålet er at fjerne faldefærdige huse, samt aflagte køleskabe, campingvogne og andet skrot udendørs. Som eksemplet viser, så vil der i visse tilfælde også være tale om en social indsats, hvis kommunen ellers når ud i tide. 

Udstillingsvindue

Boligen i Manstrup er nu en blandt 14 bygninger, der står til at rives ned i løbet af et par måneder. I alt anslås der at være mellem 200 og 300 potentielle boliger til nedrivning.

Kommunen håber med tiltaget, at landsbyerne kan tage sig bedre ud for cyklende turister og mulige tilflyttere til egnen. Et behov der synes stort. Jammerbugt har i år lavet en prognose, der viser, at landdistrikterne langsomt vil blive affolket. En stribe landsbyer vil miste omkring ti procent af befolkningen i løbet af de næste 12 år. Synet af styrtningstruede huse gavner bestemt ikke.

”Hvis man skulle flytte til Jammerbugten, og det første, man møder, er tre faldefærdige huse, og det næste, man møder, er tre huse, hvor der er skrot omkring, ja det er der jo ingen mennesker, der har lyst til at bo i,” siger Helle Bak Andreasen.

Bjørnetjenester

Næste år er der afsat tre millioner kroner til projektet. Pengene betaler udgifterne for nedrivningerne, men går også til en nyligt ansat skrotspotter, som medarbejderen kærligt kaldes. Som regel indgår kommunen en frivillig aftale med kurator eller ejeren af grunden. En ganske god forretning for de pågældende. For eksempel har konkursramte Låsby-Svendsen fået en grund, der er mere værd, efter hans hus som det første blev jævnet med jorden. Spørgsmålet er, hvorfor en kommune på denne måde skal gøre tjenester for private.

”Jeg mener, at det er en kommunal opgave for vores medborgeres skyld. Naboerne kan ikke være tjent med det, og de tomme forladte huse kan være til stor fare for børn, der finder stedet spændende,” forklarer Helle Bak Andreasen.

Kommunen har også iværksat andre tiltag for at gøre landsbyerne mere levende og attraktive bosteder. Blandt andet er der nedsat et landdistriktsudvalg, hvor hvert af de 24 lokalsamfund har et medlem repræsenteret.

Samhørighed

Karen Sørensen, 44 år, er medlem af udvalget for landsbyen Vester Hjermitslev, der snart får revet tre huse ned. Landsbyen får også glæde af de penge, som kommunen har afsat til lokale projekter med frivillige som drivkraft. Kommunen har med 2-3 millioner kroner støttet projekter om alt fra anlæg af legepladser til indkøb af teknisk udstyr og sociale og kulturelle aktiviteter.

I Vester Hjermitslev har man fået penge til at anlægge et rekreativt område på omkring to hektar med sø og stisystemer. Karen Sørensen er ikke i tvivl om, at fokusset er øget på landsbyerne med den nye sammenlagte kommune.

”Vi har i hvert fald mærket en tydelig forskel og en øget velvilje over for os frivillige i byen. Som landsby bliver vi nu involveret, og det gør, at vi føler os som en del af Jammerbugt Kommune,” fortæller hun.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet