Billede
Ifølge Ulrik Wilbek kan ordet kompromis betyde to ting: “Det kan betyde lappeløsninger, hvilket er negativt, og så kan det betyde, at vi rent faktisk kommer hinanden i møde og finder en god, pragmatisk løsning.” Foto: Emil Brøbech

Slut med halve løsninger

Håndboldkoryfæet Ulrik Wilbek er nu - som forventet - blevet udpeget som Venstres borg­mesterkandidat i Viborg ved næste valg. Han er træt af halve løsninger, og kommunens høje ungdomsarbejdsløshed bliver en af de første ting han vil gøre op med.

netværk

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Da arenaen Atletion i Aarhus i sin tid blev bygget til sport og koncerter, havde man tilsyneladende ikke taget højde for de lastbiler, der skal levere udstyr til eksempelvis koncerter. Det endte i hvert fald med, at Aarhus Kommune senere blev nødsaget til at afsætte millionbeløb til at forbedre adgangsforholdene.

Måske sparede de bedre faciliteter væk for at blive hurtigere færdig - måske var det en simpel forglemmelse. Ikke desto mindre er det sådan en situation, Ulrik Wilbek ikke vil stå i som borgmester. Han vil ikke være den borgmester, der lapper huller i et ellers færdiggjort projekt. Men borgmester vil han gerne være - i Viborg.

Den 4. april blev Ulrik Wilbek af sine partikolleger officielt udpeget som Venstres spidskandidat til borgmesterposten i Viborg ved kommunalvalget i 2017. Det har været en offentlig hemmelighed, at det skulle ende sådan, siden han tilbage i januar luftede sin interesse for opgaven i kølvandet på Jens Rohdes Venstre-exit. Allerede dengang fik Ulrik Wilbek opbakning fra Venstres lokalformand i Viborg, Anders Jensen, og den opbakning er nu omsat til et officielt kandidatur.

Utilpassede unge

Ulrik Wilbek nævner selv Atletion i Aarhus som et eksempel på de halve løsninger, han er en stor modstander af. Men det er ikke faciliteter, der er hans varmeste hjertebarn. Det er virkelige børn. De børn, som ikke lærer bedst af at sidde på en stol seks-syv timer om dagen. De børn, som aldrig falder til i et læringsmiljø fuldt af bøger. De børn, som aldrig får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

“Vi bliver ved med at fortælle, at det er vigtigt, de læser videre. Men det synes jeg ikke, det er. Det er meget vigtigere, at vi finder noget, der passer til dem, så de kan få et godt liv og komme i arbejde med det, de nu gerne vil”

Ulrik Wilbek kalder dem ‘de truede unge’, og de skal have mere opmærksomhed.

- Der er mange unge i Viborg Kommune, som ikke har et arbejde, og deres chancer for at få et ser ærlig talt ikke gode ud, siger Ulrik Wilbek.

Han anser det for at være Viborg Kommunes største udfordring i disse år, men ligesom roden til problemet med Atletion i Aarhus skulle findes i de oprindelige tegninger, skal grunden til ungdomsarbejdsløsheden dateres flere år tilbage. Det handler ifølge Ulrik Wilbek om mentaliteten i folkeskolen. Han oplever et for stort fokus på, at alle børn skal være eller blive bogligt stærke: at alle skal inkluderes i alt. Det giver unødvendige nederlag til den gruppe børn, som ikke er specielt skoleegnede.

- Vi bliver ved med at fortælle, at det er vigtigt, de læser videre. Men det synes jeg ikke, det er. Det er meget vigtigere, at vi finder noget, der passer til dem, så de kan få et godt liv og komme i arbejde med det, de nu gerne vil, siger den tidligere håndboldtræner og nuværende sportschef i DHF, Dansk Håndbold Forbund.

Halvt politiker, halvt håndboldtræner

Selvom det snart er to år siden, Ulrik Wilbek forlod trænergerningen og det danske herrelandshold i håndbold, står han stadig tydeligt på nethinden hos majoriteten af den danske befolkning. De, som har fulgt bare en smule med i hans færden på både kvinde- og herrelandsholdet, kan genkalde sig et tv-interview med Ulrik Wilbek, hvor han forklarer sin taktik, så det meste af Familien Danmark kan forstå det.

Sådan lyder den nyslåede borgmesterkandidat også, når han snakker om politik. Tonelejet er afdæmpet, men der er plads til et par jyske eder, hvis en pointe skal understreges. For vi skal fandme sørge for at gøre det ordentligt, når vi gør noget, og politik er sgu et prioriteringsspørgsmål. Han tager sig en tænkepause, hvis det er nødvendigt. Griner let, når han aner et trickspørgsmål. Stirrer fast og bestemt, når det bliver konkret. Hakker lidt i ordene, når han får kørt sig selv op.

Blå bog

Ulrik Wilbek

Født 13. april 1958 i Tunesien Gift med Susanne Munk Wilbek. Sammen har de to sønner. Derudover har han en datter fra tidligere ægteskab. Sad i Viborg byråd 1997-2001 Kvindelandsholdstræner 1991-1998 Herrelandsholdstræner 2005-2014 Ridder af Dannebrog

Ulrik Wilbek er - snart - politiker igen, som han var det 1997-2001, hvor han sad i byrådet i Viborg og var formand for socialudvalget, men det er, som om han er i transit. Der er selvfølgelig også halvandet år til det skæbnesvangre valg.

Som en sand politiker afviser han at blive konkret på nogle bestemte områder, før han har sat sig ind i stoffet og fået lavet et katalog. Men som den passionerede landstræner, vi kender ham som, kan han ikke lade være med at gå i dybden med det, han brænder for. De unge, infrastruktur, faciliteter, der kræver lappeløsninger, og generelt det, der bliver gjort halvt og ikke helt.

- Jeg synes nogle gange, at politikerne er for dårlige til at foretage den nødvendige prioritering. Al politik er jo prioritering, for der er aldrig penge nok, og så plejer jeg at sige lidt provokerende: “Jamen det bestemmer vi jo selv.”, siger han og tilføjer en kunstpause, så der lige er tid til at tænke over den pointe.

Politiske buzzwords

Nøgleordene, hans politiske kendetegn, er der dog allerede. Bevidst eller ubevidst.

Han vil det gode kompromis, hvor alle - fra højre til venstre i byrådssalen - giver og tager, så der kan blive gennemført noget politik. Det behøver ikke være ideologisk Venstre-politik; det skal være det bedste for borgerne i Viborg Kommune. Derfor afgiver Ulrik Wilbek ikke løfter i sin valgkamp: Han afgiver hensigtserklæringer.

Han vil være forebygger og ikke behandler, løsningerne skal give fuldt udbytte på langt sigt og ikke halvt udbytte i morgen. Det vil blive dyrere i sidste ende, mener han.

- Så derfor laver vi en helhedsløsning, siger Ulrik Wilbek flere gange.

Og de to løsningsmodeller går ofte hånd i hånd.

- Så er det bedre at udskyde projektet og sige, at vi har en hensigtserklæring, der hedder, at vi først laver det om fire år. Men så laver vi det også ordentligt i stedet for at lave det halvordentligt nu og så finde ud af om fire år, at der alligevel skal bruges lige så mange penge på det én gang til, siger Ulrik Wilbek med den største selvfølgelighed.

Det sker i 5. klasse

Han bruger den retorik om så mange eksempler på projekter, at det er svært at holde styr på. Så undgår han også at blive for konkret i sine hensigtserklæringer.

Og så alligevel: Der var jo lige de udsatte unge, hvor han ikke kunne lade være med dykke lidt dybere. Ulrik Wilbek peger på, at der allerede begynder at mangle faglært arbejdskraft, så hvorfor skal alle børn have at vide, at en lang eller mellemlang uddannelse er den eneste vej.

Helhedsløsninger gælder ikke kun for motorveje og sportshaller. Man kan også lave hensigtserklæringer om at tage fat i nældens rod, ungdomsarbejdsløsheden, og acceptere, at ting tager tid, i stedet for blot at give de udsatte unge i 2016 plaster og forbinding på:

- Det er ligesom den indsats, vi skal gøre med de unge. Det er fint nok at gøre noget ved de unge, der hænger nu, men det er sgu i 5. klasse, det kan blive afgjort.

Netværk

Tilmeld dig nyhedsbrevet