Klimatønder trommede løs i mere end én forstand forud for kommunalvalget i 2021. 

“Vi - vil ha’ – klimahandling” lød det til klimademonstrationer i 25 af landets største byer kort før kommunalvalget. 

Spørgsmålet om klimahandling og -ambitioner var højt på vælgernes dagsorden. 33 pct. af vælgerne pegede på klima og miljø som et de tre vigtigste emner til valget, viste en Momentum-undersøgelse. Kun sundhed og ældre var vigtigere, da vælgerne gik i stemmeboksen.

Tre år senere tegner klima igen til at spille en central rolle for årets kommunalvalg. 

I en Epinion-undersøgelse foretaget for DR og Altinget fremhæver godt 35 pct. af vælgerne miljø og natur samt klimaindsatser som et de tre vigtigste lokalpolitiske emner, kommunalpolitikerne skal tage sig af.

Og selvom hver af de 98 valgkampe i kommunerne får deres eget særpræg, hvor klima selvsagt ikke kommer til at spille lige stor rolle i alle kommuner, har klimaområdet potentiale til at blive en helt afgørende dagsorden. 

- Nogle steder kan vi få nærmest en folkeafstemning om kursen på klimaområdet, spår Kasper Møller Hansen, professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. 

Det samme vurderer Ulrik Kjær, kommunal- og valgforsker ved SDU. 

Selvom vælgernes interesse for området er dalet i nogle undersøgelser, har emnet fået et større potentiale til at sætte dagsordenen og dermed blive afgørende i valgkampen, vurderer de to valgforskere. 

- Selvom det kan være tidligt at spå om, så har klimaområdet potentialet til at blive det emne, der sætter dagsordenen mange steder ved kommunalvalget. Og alt efter, hvordan lokalpolitikerne griber klimadebatten an, kan det vise sig definerende for lokalpolitik fremadrettet, siger Ulrik Kjær. 

Fra klimavalg til konfliktvalg

Kasper Møller Hansen har fulgt udviklingen på området, siden dagsordenen bragede ind på den politiske scene. Valgforskerne spørger rutinemæssigt vælgerne om forskellige emner, og det var op til folketingsvalget i sommeren 2019, at forskerne kunne se en overraskende stigning i interesse for klimaet. 

- Først var der optakt til en generationskamp, hvor de unge ville noget, mens de ældre ville noget andet, men som foråret skred frem, kom flere og flere med.

I den sidste måling før valget pegede omkring 70 pct. af danskerne på klima som det vigtigste emne i valgkampen på tværs af alder og geografi. 

- Det var på et niveau, som vi aldrig havde set før, fortæller Kasper Møller Hansen. 

Klimakampen blev et folkeligt krav, og valget blev efterfølgende døbt “Klimavalget” af blandt andre Kasper Møller Hansen i en bog af samme navn. 

Og selvom Pia Kjærsgaard i valgkampen gjorde sig bemærket, da hun kaldte demonstranter for “klimatosser”, så var valgkampen præget af relativt begrænset konflikt, fortæller Kasper Møller Hansen. 

- Alle ville det samme, og politikerne stod nærmest på tæerne af hinanden for at sige, at det var en vigtig dagsorden og kræve mere klimahandling. 

Den grønne konsensus og medvind fortsatte ind i den kommunale valgkamp i 2021, som ligeledes var præget af en generel bred opbakning til den grønne dagsorden. Derudover endte debatten ofte som en lettere abstrakt diskussion om globale forpligtelser og CO2-reduktioner. 

- Politikerne fra alle partier talte rigtig meget om klima, og ambitionerne var store, men det var en abstrakt diskussion om reduktionsmål og power-to-X. Alting skulle være grønnere, fortæller Kasper Møller Hansen. 

Fordi alle var enige, forsvandt gnisten i debatten, og emnet gled derfor i baggrunden til det efterfølgende folketingsvalg i 2022. 

Den manglende gnist er dog for alvor tilbage frem mod et kommunalvalg, hvor de dilemmaer, der druknede til folketingsvalget, står lysende og konkret frem lokalt. 

- Til et kommunalvalg er der en konkret afvejning af, hvor villige vælgerne er til at få udsigt til en vindmølle eller et solcelleanlæg, i stedet for en abstrakt diskussion om et samlet reduktionsmål. Konflikterne står meget klarere frem i dag end ved tidligere valg, siger Kasper Møller Hansen. 

Godt valgkampstema

En anden grund til, at klimaområdet kan blive en afgørende valgkampplads, er, at det er et godt valgkampstema, vurderer Ulrik Kjær. 

Området er præget af mange forskellige diskussioner og klare holdninger for og imod. 

Og i takt med at de abstrakte diskussioner er slut, giver det mulighed for partier på tværs af byrådet til at markere sig i debatten, enten ved at slå sig op på endnu mere grøn omstilling – eller  til at sige stop af hensyn til fx borgerne i landdistrikterne. 

- Der er altid meget fokus på ældre, børn og sundhed i den kommunale valgkamp, og der er hård kamp om opmærksomheden. Men med fx de lokale grønne treparter, debatten om vedvarende energi, kyst- og klimasikring, bliver der mange ting at diskutere og have holdninger til, siger Ulrik Kjær. 

- Uanset om man er grøn eller sort, er KV25 en mulighed for partierne til at profilere sig. Der vil være nogle kommuner, hvor der er basis for, at man kan vinde stemmer ved at være imod opsætning af vindmøller og solceller, og det giver grundlag for en mere politisk og livlig debat om klimaområdet, end vi tidligere har set. 

Men selvom det kan give en livlig og også ophedet debat, er det ikke ensbetydende med, at spørgsmålet om vindmøller i en del af kommunen kommer til at være afgørende for, hvem der kan tage borgmesterkæden om halsen efter valget, understreger han. 

Det så man eksempelvis ved valgene i 2013 og 2017, hvor det viste sig, stik mod forventningerne, at skolelukninger ikke nødvendigvis kostede stemmer. 

- Spørgsmålet om et vindmølleanlæg kan sagtens blive det dominerende emne i en valgkamp på lige fod med fx en skolelukning eller en anden enkeltsag. Man skal bare huske, at det ikke altid er dem, der råber højest og sætter dagsordenen, som vinder på den. Hvis man sætter et solcelleanlæg op i den ene ende af kommunen, som nogle er utilfredse med, kan det sagtens være, at et stort flertal i resten af kommunen er glade for, at kommunen har taget ansvar, siger Ulrik Kjær.  

Vindere og tabere

Der er mange dagsordener, som kan blive centrale i valgkampen, og klimaområdet er i hård konkurrence med traditionelle velfærdsområder, siger Kasper Møller Hansen. Der er dog særligt én forudsætning, der skal til for at skabe en lokalpolitisk dagsorden: Der skal være en konflikt, siger Kasper Møller Hansen. 

Dem kommer der til at være masser af ved kommunalvalget, når den grønne dagsorden bliver konkretiseret og kommunaliseret. Kasper Møller Hansen vurderer, at der er en håndfuld kommuner i det jyske, hvor debatten om klima kan tendere en folkeafstemning. 

Klima, natur og miljø kan også spille ind i andre dele af valgkampen, vurderer Ulrik Kjær.  Når man taler om opsætning af vindmøller og solceller, så er det let at dreje debatten over på forholdet mellem land og by i kommunen eller bosætning, ligesom andre politikere vil forsøge at få debatten til at handle om erhverv og udvikling af kommunen. 

- Det, der kan synes at være et godt valgkampstema, kan være et emne, som andre politikere ikke ser som et godt tema, fordi man gerne vil undgå at genere vælgerne lige op til valget, siger Ulrik Kjær. 

Og mens nogle politikere vil se det som en gave, at klimakampen er blevet konkret, fordi man så lettere kan tale med borgerne, vil der være politikere, der hellere vil forsøge at trække debatten i en mere abstrakt diskussion. 

- Når det bliver konkret, kommer der til at være vindere – og dermed også tabere, bemærker Ulrik Kjær. 

Hvor meget tør lokalpolitikerne?

Der bliver derfor nok at holde øje med til KV25. Ulrik Kjær er selv spændt på, hvordan lokalpolitikerne kommer til at gribe debatten an, og hvor meget de tør sætte klimadiskussionen i et kommunalt perspektiv. 

- Bliver det ved KV25, at nogle kandidater har modet til at tage den store klimapolitiske diskussion? Altså diskussionen om, hvor og hvor mange penge man skal finde, hvem der bliver vindere og tabere i det perspektiv, og hvor alvorligt eller afslappet vi som kommune skal tage det. 

Det er dybest set en mulighed for at vise, at det også er i kommunalpolitikken, at tidens store politiske emner og diskussioner tages op, siger Ulrik Kjær. 

Det modsatte kan dog også ske, hvis man bare sparker dagsordenen til side og ikke får taget de nødvendige diskussioner. Sker det, bliver det ikke nogen politikere, der bliver de store tabere i klimakampen, men derimod valgkampen i sig selv, vurderer han. 

- Det er nogle svære diskussioner, når man skal forsøge at afklare, hvor mange penge man skal afsætte til området, og hvor man skal tage dem fra. Derfor er jeg spændt på at se, om lokalpolitikerne har modet til at tage den hårde politiske prioriteringsdiskussion. 

Det bliver spændende at følge, hvor modige man tør være i valgkampen, for hvis politikerne formår at gribe debatten, kan det blive definerende for kommunalpolitik fremadrettet, mener Ulrik Kjær.  

- Så vil man kunne pege på, at ja, Christiansborg er nok gode til at skabe de overordnede retningslinjer, men det bliver først rigtig politik, når det er konkret og lokalt, men her står byrådspolitikerne klar til at træffe de svære valg. 

- Omvendt kan det også ende med, at lokalpolitikerne fik serveret muligheden for at vise borgerne og Christiansborg, at det var i kommunerne, at den rigtige politik foregår, men så helt ramte forbi bolden, fordi man var bange for at skræmme vælgerne væk ved at tage debatten. 

I takt med med at de abstrakte diskussioner er slut, giver det partierne mulighed for en- ten at slå sig op på endnu mere grøn omstilling eller - som Danmarksdemokraterne - sige stop af hensyn til borgerne i landdistrikterne.

Foto: Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix