54 elever fordelt på syv årgange, hvoraf den mindste årgang har tre elever, og den største har 13 elever. Sådan ser situationen ud på Ørslevkloster Skole i Skive Kommune, hvor man står med et meget lavt elevtal. 

Det er ikke unormalt, at fordelingen ser sådan ud, især på folkeskoler beliggende i landdistrikter, men tilsyneladende kan de lave klassekvotienter påvirke elevernes trivsel.

For på grund af de lave klassekvotienter, må Ørslevkloster Skole arbejde med skiftende klassesammensætninger på tværs af årgange for at få bemandingen og skoleskemaerne for både lærere og elever til at hænge sammen. 

De omskiftelige klasser er nødvendige for, at hverdagen hænger sammen, mener skolen, men det kan gå ud over elevernes trivsel, mener Andreas Rasch Christensen, forskningschef ved VIA University College i Aarhus. 

- Det udfordrer jo fællesskabet. Ideelt set er det bedste, at de har et stabilt klassefællesskab, hvor eleverne kender hinanden og følges ad år efter år - uanset om der er få elever i en klasse eller ej.

Afviger fra virkeligheden

I marts blev Ørslevkloster skole udtaget til kvalitetstilsyn af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk), da målinger viste forringet trivsel blandt skolens elever sammenlignet med tidligere år. 

Kommunen forklarer, at skolens lave elevtal er en væsentlig del af forklaringen.

I henhold til data fra de nationale trivselsmålinger fra skoleåret 2021/22 befandt skolen sig blandt de nederste skoler på landsplan for alle fire trivselsindikatorer: støtte og inspiration, ro og orden, social trivsel og faglig trivsel. Det fremgår af en afgørelse, som Kommunen.dk har fået aktindsigt i.

Men Inga Kaastrup, skoleleder på Ørslevkloster Skole, mener ikke, at målingerne er retvisende. Hun påpeger, at en klasse med fem elever, hvor hver elev tæller for 20 pct., ikke kan sammenlignes med en klasse på 10 elever, hvor hver elev tæller for 10 pct. Ifølge hende gør forskellen det vanskeligt at generere sammenlignelige data. 

- Jeg ser ikke mistrivsel, når jeg kigger ud på børnene. Jeg ser børn, der er i trivsel og er glade. De har det godt, men der skal ikke mange dårlige besvarelser til, før målingerne viser noget helt andet. 

På trods af at hun ikke oplever større problemer blandt børnene, fortæller hun, at skolen arbejder på at fremme elevernes trivsel ved hjælp af forskellige indsatser. Hun nævner eksempelvis, at skolen har implementeret "Vores Skolefamilie", som er et koncept, der giver eleverne et rum til at diskutere udfordringer og lære at give og modtage ros.

Nye klassekammerater hvert år

Skolens lave elevtal har ført til en praksis med holdbaseret undervisning. 

- Vi har jo ikke økonomi til at have en lærer til 10 elever, siger Inga Kaastrup.

Derfor sammenlægger skolen to årgange, så der er mellem 14 og 23 elever på et hold i et indeværende skoleår. F.eks. rykker sidste års fjerde klasse op og bliver femte klasse sammen med dem, der sidste år var femte klasse og nu er sjette klasse. Det betyder, at der hvert år bliver sammensat to nye klasser. 

Kommunen skriver i en redegørelse til Stuk, at sammenlægningen betyder, at de årlige nye klassesammensætninger påvirker både fællesskabet og trygheden. 

Til trods for det mener Inga Kaastrup, at det er den bedste model. 

- Vi har afprøvet andre modeller, men det er den model, som giver mening og forudsigelighed for børn og forældre.

Bevar de små klasser

Men det har en slagside, når eleverne fra år til år bliver fordelt ud i nye klassesammensætninger for at få enderne til at mødes. 

Andreas Rasch Christensen siger, at det især kan være hårdt for børn, der har udfordringer i forvejen. Hvis en elev oplever et turbulent og ressourcesvagt miljø i hjemmet, så er det kun forstærkende, hvis klassesituationen også rokerer hvert år, forklarer han. 

- Selv hvis klasserne er små, så behold eleverne der. Det er ressourcetungt og økonomisk svært, men det er ultimativt den bedste løsning trivselsmæssigt, siger han.

Inga Kaastrup håber, at den næste trivselsmåling vil give bedre resultater, men siger også, at det er svært at forudsige.

- Det afhænger jo af, om en enkelt elev, der tæller 20 procent, laver en dårlig besvarelse.