Trivslen blandt eleverne i landets folkeskoler går den gale vej. Både fagligt og socialt. En landsdækkende trivselsmåling blandt elever i folkeskolens 4. til 9. klasse viser et fald i andelen af elever med høj trivsel.

Andelen ligger på 87,4 pct. i skoleåret 2022/2023 mod 89,8 pct. sidste år. Den toppede i 2015/2016 med 93 pct. Det skriver Børne- og Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det er ikke muligt på baggrund af trivselsmålingen at pege på årsagen til, at færre elever er glade for gå i skole i dag, noterer ministeriet.

Det er den laveste trivsel siden skoleåret 2014/2015. Her lå andelen af elever med den højeste generelle trivsel på 92,3 pct.

Målingen er udviklet på baggrund af anbefalingerne fra en ekspertgruppe, som blev nedsat af ministeriet i 2014.

Trivselsfald i alle kommuner

Målingen foregår med et elektronisk spørgeskema. Fra 4. til 9. klasse får eleverne 40 spørgsmål. I indskolingen (0. til 3. klasse) får eleverne 20 mere enkle spørgsmål.

Spørgsmålene er opdelt i: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden.

Tallene viser et fald i alle fire kategorier. Eleverne oplever dog den bedste trivsel inden for social trivsel. Her ligger andelen af elever med højest trivsel på 89,3 pct. Det er alligevel et fald fra 91,2 pct. i 2021/2022 og 93,9 pct. i 2016/2017.

Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) er dykket ned i tallene fra trivselsmålingen og peger på, at den høje trivsel er faldet i stort set alle kommuner.

Konkret er andelen af elever i 4. til 9. klasse faldet i 94 ud af 97 kommer fra skoleåret 2021/2022 til 2022/2023.

Opgørelsen dækker 97 og ikke alle 98 kommuner, da der ikke er tilgængelig data for Læsø Kommune.

I kommunerne Fanø, Solrød og Langeland er andelen steget, omend kun marginalt med henholdsvis 0,1, 0,7 og 0,8 pctpoint.

DI: Brug for flere praktiske fag

Underdirektør i DI Mikkel Harder kalder det i en skriftlig kommentar "et vink med en vognstang".

- Folkeskolen er jo børnenes første møde med uddannelsessystemet, og det kan selvfølgelig få konsekvenser, hvis skoletasken i en tidlig alder fyldes med dårlige oplevelser, mener han.

Fik DI lov at svinge pegepinden over folkeskolen, så skulle der flere praktiske fag ind i klasseværelserne. Til gengæld skulle mobiler og sociale medier ud.

- Vi mener, at bøger og tavleundervisning bør gå hånd i hånd med flere praktiske fag og elementer i folkeskolen, siger Mikkel Harder.

- Undervisningen i folkeskolen skal møde alle elever med læringsstile og et niveau, der matcher dem. Og så skal mobiltelefoner og sociale medier ud af folkeskolen. Skærme skal være i folkeskolen i det omfang, de understøtter undervisningen og ellers ikke.

Corona er ikke forklaringen

De seneste år har folkeskoleeleverne ligesom alle andre lidt under nedlukninger og isolation som følge af coronapandemien. Men overfor Politiken afviser lektor Lone Fjorback fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, at corona spiller en afgørende rolle.

Hun peger på i stedet på præstationskulturen. En kultur med "hyperindividuelt fokus og konstant konkurrence om opmærksomheden", hvor både elever, men også de voksne omkring dem, er stressede.

Hun mener løsningen er at fokusere på lærerne, for er de stressede, påvirker det børnene.

- Man skal sørge for, at lærerne har det godt, fordi det smitter af. Man skal give forældrene og de voksne omkring børn og unge kompetencer til god mental trivsel. Det er ikke noget, vi bare kan, det er en færdighed, der kan og skal trænes, siger Lone Fjorback til Politiken.