Danmark fremhæves ofte som et af de mest lige lande i verden. Men i landets kommuner går udviklingen i en anden retning. Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rådet har gennemgået landets 98 kommuner, og konklusionen er, at uligheden i indkomsten blandt borgerne i de fattigste og rigeste områder er steget i 77 ud af 98 kommuner med mindst to sogne.

Tag eksempelvis Aarhus Kommune. I det rigeste område, Risskov, har beboerne en 3,6 gange så høj disponibel indkomst som beboerne i Gellerup, hedder det i analysen. I 2010 var indkomsten i Risskov tre gange så høj som i Gellerup.

I Københavns Kommune topper Garnisons Sogn, hvor indkomsten er 2,9 gange højere end i Tingbjerg Sogn. Skellet i 2010 hed 2,3.

Bent Greve, professor og samfundsforsker på Roskilde Universitet, mener ikke, der hverken kan eller bør stiles efter at opnå fuldstændig lighed i kommuner.

- Jeg tror ikke på, man kan få en perfekt grad af lighed. Vi har forskellige adfærdsmønstre med hensyn til opsparing og forbrug.

- Det er ikke nødvendigvis et problem, at nogle i en periode har en lav indkomst, mens de studerer. For der er udsigt til noget andet på et senere tidspunkt.

- Det er heller ikke nødvendigvis et problem, at pensionister har en lav indkomst, fordi de har haft en højere indkomst tidligere, siger han.

Men bliver uligheden for stor, kan den blive et problem, mener Bent Greve.

Flere forklaringer

Det kan opfattes uretfærdigt, at nogle har væsentligt bedre levevilkår end andre, siger Greve. Han peger på, at lande og kommuner med stor ulighed også har flere problemer med eksempelvis kriminalitet og utryghed.

Greve ser flere grunde til den stigende ulighed i kommunerne.

De sociale indkomstoverførsler er ikke fulgt med velstandsvæksten. Samtidig er der sket demografiske forandringer med flere under uddannelse, der helt naturligt vil have en lavere indkomst, lyder det.

På Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, er Nikolai Kristensen professor og beskæftiger sig med forskelle mellem land og by samt bosætning.

Han mener, at en stor del af forklaringen på uligheden er stigende huspriser.

- Det kommer i kølvandet på de sidste 20-25 års udvikling i priserne på ejendomsmarkedet. Der er givetvis flere faktorer, men jeg tror, at husprisudviklingen er den altovervejende. Det vil slå ud i sammensætningen.

Hos den borgerlig-liberale tænketank Cepos hæfter cheføkonom Mads Lundby Hansen sig ved, at velstanden i langt de fleste sogne er gået frem, både i de rigeste og de fattigste.

Cepos: Ingen  grund til bekymring

Selv om skellet mellem fattige og rige sogne utvivlsomt er blevet større, er der derfor ikke grund til bekymring - tværtimod, mener han.

- Nogle taler om, at sammenhængskraften er udfordret. Det mener jeg ikke, så længe det helt overordnede billede er, at sognene i kommunerne er gået frem - kun 44 ud af cirka 2000 sogne er gået tilbage.

- At nogle oplever stor fremgang, stiller ikke de andre ringere, siger han.

Han minder om, at Danmark ligger højt på listen over lande med lav ulighed - helt præcist nummer 7 ud af 36 OECD-lande.

- Vi har mindre ulighed end for eksempel Sverige og Finland, siger Mads Lundby Hansen.