Der skal lettes skatter for flere penge end varslet i regeringsgrundlaget, når regeringen formentlig i denne uge præsenterer sin skattereform, der kommer forud for den store 2030-plan.

Flere elementer i skatteudspillet har mødt kritik. Røde og blå oppositionspartier langer ud efter forskellige initiativer i planen, og samtidig mener kommuner og regioner, at tiden snarere er til velfærdsinvesteringer frem for skattelettelser. Men regeringen holder fast.

Skattereformen aftegner sig

I regeringsgrundlaget fremgår det, at beskæftigelsesfradraget skal hæves, og at topskatten skal halveres fra 15 til 7,5 procent.

Til gengæld skal der indføres en ekstra topskat - toptopskatten - på fem procent for indtægter over 2,5 millioner kroner om året.

Oprindeligt var der lagt op til at bruge fem milliarder på skattelettelser. Men i den endelige plan lægges der op til at bruge knap 1,75 milliarder mere, altså knap syv milliarder, frem mod 2030.

Det erfarer Børsen, der kan berette om, at størstedelen af de ekstra penge skal gå til at hæve beskæftigelsesfradraget. Der afsættes derudover ifølge avisen 500 millioner kroner til endnu uspecificerede skattelettelser.

Tallet er efter tilbageløb og adfærd. Det dækker over, at når folk får flere penge mellem hænderne, vil de købe mere. Enkelte detaljer kan dog ifølge Børsen blive ændret i sidste øjeblik.

Slagsmål om velfærd kontra skattelettelser venter

Linjerne er kridtet op mellem regeringen og kommuner og regioner. Der berettes om stort pres i sundhedsvæsenet, i ældreplejen og på det specialiserede socialområde. Brug hellere pengene på velfærd end på skattelettelser, siger kommuner og regioner.

Den kritik køber statsministeren dog ikke helt. Mette Frederiksen (S) sagde i sin åbningstale ved Folketingets åbning i starten af oktober, at problemerne ikke blot løses ved at sende flere penge - men også at se på, hvordan pengene bruges. Og når økonomien er god, er der plads til at give folk flere penge mellem hænderne.

Generelt har regeringen gjort en del ud af at sige "og" i stedet for "eller" mellem skattelettelser og velfærd.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) har sågar sagt til DR, at S-sloganet "velfærd frem for skattelettelser" nu er begravet.

Regeringen kritiseres for at tilgodese de rigeste

Berlingske har beskrevet, hvordan 98 ud af de 100 rigeste i Danmark potentielt kan slippe for toptopskatten. Det skyldes, at personer, der har deres egen virksomhed eller er hovedaktionærer, kan udbetale en lavere løn til sig selv end den foreslåede indkomstgrænse for den nye topskat.

Jyllands-Posten har desuden berettet om, at regeringen vil bruge mange penge på at lette skatten for de rigeste. Helt konkret går 1,7 milliarder kroner til at lette skatten for den rigeste tiendedel.

Politisk har Liberal Alliance kritiseret toptopskatten hårdt. Her lyder parolen, at skatten er et udtryk for ren misundelse, og at den ikke indbringer synderligt mange penge til statskassen.

Både Enhedslisten og SF har kaldt skattelettelserne til de rigeste skæve.

Reform lander på et godt tidspunkt for Venstre

Venstre er i en enorm krise og skal have ny formand, efter at Jakob Ellemann-Jensen helt har forladt dansk politik. Meningsmålingerne er lavere end nogensinde før. Det hele sker på bagkant af et skidt valg sidste år.

Troels Lund Poulsen (V), der har overtaget midlertidigt som økonomiminister, og som vil være formand for Venstre, vil formentlig udnytte lejligheden til netop at pege på skattelettelserne som et vigtigt argument for SVM-samarbejdet.

Det samme gjorde Ellemann.