“Utilfredsstillende”. 

Det længe ventede gæld-system, der skal inddrive danskernes gæld, har efter flere åri drift stadig store problemer. 

Rigsrevisionen mener, at problemerne er så væsentlige, at man i et notat fra august har valgt at at kalde Skatteministeriets indsats for at få det kritiserede it-projekt i sikker havn for utilfredsstillende. 

Skatteministeriet er for langsom med at tilkoble de resterende myndigheder til systemet, og så har it-systemet så store problemer med at håndtere store mængder gældskrav, at det ofte bryder sammen. 

Rigsrevisionen sår endda tvivl om, om systemet overhovedet er egnet til at inddrive al den gæld, det var planlagt til at kunne håndtere. Samtidig påpeger revisionen, at systemet ikke er i stand til at inddrive på alle de måder, som lovgivningen faktisk tillader. 

Kritikken fra Rigsrevisionen kommer som en opfølgning på tidligere kritik fra Rigsrevisionen fra 2019, hvor Skatteministeriet også fik hug for sit arbejde med at få sat de mange milliarder i gæld ind i systemet PSRM. 

Søren Lauesen, der er professor emeritus fra IT-Universitetet i København, har fulgt store offentlige it-projekter i mange år. Han mener, at de årelange forsinkelser og fejl med statens gældssystemer er udtryk for, at det offentlige ikke lærer af sine fejl.

- Det er fuldkommen urimeligt for os skatteborgere. Man har ville dække al slags gæld fra hele landet, men det har vist sig gang på gang at være for indviklet at tage på én gang og automatisere, siger han. 

7-9-13 og de 36 dødsårsager

Problemerne med at inddrage danskernes gæld til det offentlige er efterhånden en gammel saga. 

I 2005 inddrog staten kommunernes opgave med at inddrive gæld og igangsatte arbejdet med at skabe ét samlet og automatisk inddrivelsessystem, EFI, der skulle stå færdigt i 2007. 

Systemet blev dog udskudt til først 2009 og så 2013, og systemet fik derfor navnet 7-9-13-systemet. Forsinkelserne fik gælden til at stige. I udgangen af 2009 var gælden steget til 67 milliarder. 

Efter to år konkluderede Skat, at systemet inddrev gæld ulovligt, og lagde EFI i graven. 

Imens var gælden vokset til 74 mia. kr. 

Afløseren for EFI blev PSRM, der siden 2017 har været i drift. Men selvom det er fem år siden, systemet blev taget i brug, er der fortsat problemer. 

Cirka 600 myndigheder har skullet tilpasse egne it-systemer til PSRM og tilslutte sig. En opgave, som Gældsstyrelsen stadig ikke er i mål med. 

Søren Lauesen forklarer, at det har været en kompleks opgave at skabe et fælles inddrivelsessystem. Da man udviklede EFI, skulle man tage højde for 490 gældstyper hver med 700 mulige handlinger, som gældseksperterne markerede med flueben i et kæmpe regneark.

- At inddrive gælden med de love, der var, er astronomisk indviklet. Men man har troet, at man bare kunne sætte loven på skinner og automatisere det hele. Det er man ikke lykkedes med, siger han. 

Søren Lauesen har fulgt store it-projekter igennem mange år. Han har sammen med kollegaer og gennem interviews med projektudviklere formuleret 36 “dødsårsager”, som kan få et it-system til at gå i graven. 

Ifølge ham led EFI under 16 af de dødsårsager, der blandt andet handlede om manglende ledelse, brug af konkurrerende leverandører samtidig, manglende kravspecifikationer, at ville det hele på én gang og ikke at teste de indkommende gældsoplysninger tilstrækkeligt. 

Og når et it-system lider af mange ”dødsårsager”, vil det sandsynligvis dø, forklarer Søren Lauesen. 

Han har dog ikke fulgt udviklingen af PSRM så nøje, som han gjorde med EFI, og vil derfor ikke pege på fatale skavanker ved det nye system. Men lighederne er til at få øje på.

- Jeg ser en masse ligheder til dengang, det gik galt. Det er jo den samme store kompleksitet, det nye system skal kunne håndtere, siger han. 

Systemet går i sort

Det er ifølge Rigsrevisionen også “utilfredsstillende”, at systemet stadig ikke fungerer optimalt for alle de myndigheder, der er koblet på.  

Blandt andet går systemet ofte i sort, når det modtager store mængder fordringer. Det sker for eksempel, når kommuner indsender deres fordringer. Det fremgår af en tilstandsvurdering fra oktober sidste år.

Rigsrevisionen vurderer, at meget tyder på, at man med det nuværende system ikke vil kunne inddrive den mængde gæld, som det ellers var forventet. 

Udover problemerne med store mængder fordringer/gældskrav kan systemet heller ikke inddrive på alle de måder, loven foreskriver. 

Systemet spiller ikke sammen med gældslovgivningen. I stedet for at undersøge, om PSRM kan videreudvikles, overvejer ministeriet nu at ændre lovgrundlaget. 

Derudover går det også for langsomt med at få tilsluttet de sidste myndigheder, så de kan inddrive gæld via PSRM. 

I august måned konstaterede Rigsrevisionen, at 64 af myndighederne stadig ikke var koblet til. Gældsstyrelsen oplyser til Kommunen.dk i september, at det nu blot er 54 myndigheder, der mangler. 

Af notatet fremgår det derudover, at der er uenighed om, hvorvidt den manglende tilslutning af den offentlige skattekonto, der driver skat og andet fra virksomheder ind, har en effekt på provenuet.

Skatteministeriet siger, at det ikke har nogen betydning. Men hvis man spørger Rigsrevisionen, bliver gæld for omkring 22,9 mia. kr. ikke inddrevet. 

Rigsrevisionen vil ifølge notatet fortsat følge Skatteministeriets arbejde med at udvikle systemet.

En skattekiste?

Selvom gælden til det offentlige lige nu ligger på mere end 147 mia. kr., vil det ikke være al gæld, der nemt kan inddrives. Nogle skyldnere vil ikke være i stand til at betale. Men beslutningen om at rydde op i gælden er politisk, forklarer Søren Lauesen. 

- Det er et politisk spørgsmål, om man skal kunne stifte gæld, uden at man skal kunne betale det. 

- Juristen siger, at loven skal være lige for alle. Men forretningsmanden siger, at man skal gå efter den gæld, der er mest frugtbar. Altså at man skal gå efter at inddrive den gæld, det kan betale sig at lægge kræfter i.

Skatteministeriet oplyser til Kommunen.dk, at der er fremdrift med inddrivelsen i PSRM. 

- I 2021 blev der inddrevet godt 3,7 mia. kr. Det var en fordobling ift. 2020. Samlet set inddrev Gældsstyrelsen i 2021 et rekordhøjt provenu på 11,5 mia. kr., hvilket er mere end en fordobling i forhold til for fem år siden. PSRM er udviklet som oprindeligt forudsat og indeholder de væsentligste funktioner, som er nødvendige for, at kommunerne kan anvende systemet. Skatteministeriet anerkender, at det er nødvendigt løbende at forbedre systemet, så inddrivelsen bliver endnu mere effektiv.

- Det har hele tiden været hensigten og vil have meget høj prioritet i Skatteministeriet. Af historiske årsager findes der en betydelig mængde fejlramt gæld i de gamle it-systemer på inddrivelsesområdet, herunder i kommunernes egne systemer. Dette er velkendt, og Skatteministeriet har gennem de senere år gjort en stor indsats for at rydde op i disse gældsposter. Det arbejde vil fortsætte de kommende år.