Skarp kritik af SKI

SKI's aftaler er ikke attraktive nok, mener mange kommuner. Med den samme mængde arbejde kan de selv stå for indkøb og få bedre priser. 

økonomi

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Kommunerne vender den centrale indkøbsservice, SKI, ryggen. Senest er Middelfart gået på jagt efter en leverandør af 275 nye pc’er til skoleområdet. Det er ganske enkelt billigere. 

SKI markedsfører sig ellers med ’dokumenterede stordriftsfordele’. Men ifølge kommunerne kan de ofte selv opnå bedre vilkår og priser med stort set samme arbejdskraft. 

I Holstebro bruger indkøbsafdelingen kun SKI i sjældne tilfælde.

”Priserne er ikke skarpe nok med enkelte undtagelser som telefoni. Og når vi selv kan gøre det billigere, så er der jo ingen som helst grund til at bruge SKI,” siger indkøbschef Wiktor Lange.

Svendborg bruger også kun indkøbscentralen på udvalgte områder:

”Traditionelt har vi brugt dem meget på it-området, men selv på det område er vi faktisk begyndt at afvikle, så vi ikke bare indgår i en SKI-aftale,” siger indkøbschef Peter Nansen.

Og de står langtfra alene med deres erfaringer. I en rapport bemærker konsulentfirmaet Rambøll, at ”en stor del af respondenterne” vurderer, at det ikke kan betale sig at bruge SKI’s aftaler.

Ingen tid sparet

De fleste indkøbschefer, som Kommunen har talt med, pointerer, at SKI kan være udmærket i nogle tilfælde som telefoni og elektricitet, mens for eksempel fødevarer er et område, hvor blandt andre Roskilde selv kan få billigere og bedre vilkår. 

Indkøbscheferne peger på, at SKI bruger flere leverandører på hvert område og derfor ikke er i stand til at presse prisen tilstrækkeligt. Kommunerne vælger kun én leverandør på et bestemt udbud. Det giver mere favorable tilbud, siger de.

SKI anfører også, at kommunerne kan spare tid og ressourcer på at bruge deres aftale. Sådan er realiteterne bare ikke, mener blandt andre  Næstveds indkøbs- og udbudschef Allan Åge Christensen. Som regel laver han og kollegerne miniudbud eller auktioner blandt SKI’s leverandører.

”Vi går jo ikke bare ind og tager den første leverandør i alfabetet. Størstedelen af vores arbejde ligger i, at vi skal lave en kravspecifikation, og det skal vi gøre uanset hvad. Derfor gør det ikke den store forskel for os rent arbejdsmæssigt, om vi bruger en SKI-aftale eller laver et selvstændigt udbud,” siger Allan Åge Christensen. Han understreger at kommunen stadig bruger SKI på udvalgte områder.

Kritikken stikker dybt

Per Baltzer Overgaard er professor og institutleder på økonomisk institut ved Aarhus Universitet. Han understreger, at det ikke er muligt for SKI at være den bedste på samtlige udbud, men at det gennemsnitligt skal give signifikante fordele at bruge SKI.

”Hvis det er rigtigt, at kommunerne selv er i stand til at få lavere priser, så må man sige, at det er lidt af et selvmål, det her,” siger Per Baltzer Overgaard: ”Der er ikke sparet meget på administrations- og bureaukratisiden. Og man kan forestille sig, at fleksibilitet er noget af det, som kommunerne må give køb på for at få et større homogeniseret køb.”

I Rambølls rapport vurderer konsulentfirmaet, at indkøbschefernes ”kritik stikker dybt”, og at frustrationerne udgør en barriere for kommunernes brug af SKI i fremtiden.

Der var ikke indløbet svar fra SKI ved redaktionens afslutning. :

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet