Mere end hver fjerde dansker tog i biografen i første halvdel af 2019. Det nye viser tal fra Danmarks Statistik.

Men det er langt fra rentabelt at drive biograf i alle dele af landet, så indimellem træder kommuner til med en økonomisk håndsrækning.

Det skal de endelig gøre, hvor det giver mening, mener Carsten Karlsen, der er formand for Foreningen af mindre og mellemstore biografer, som har 100 biografer som medlemmer.

- De frivillige kræfter er den eneste grund til, at de mindre biografer har gang på jorden, og hvis der ikke var tilskud og støtte fra kommuner, så skulle biograferne virkelig ud og slås om midler fra forskellige fonde, siger han.

Carsten Karlsen pointerer, at de små biografer ofte udfylder en anden rolle, end store kæder som Cinemaxx og Nordisk Film Biografer gør.

- Vi er mere end bare dem, der smider de store blockbusters på plakaten. Der er en anden nærkontakt med publikum, og så hjælper vores medlemmer folk, så man kan få en god biografoplevelse i hele landet - også de steder, hvor der er langt til den nærmeste større by, siger han.

På kommunebudgetterne for 2019 afsatte en tredjedel af kommunerne midler til at støtte biografer. Tilskuddene svinger fra 12.000  til 500.000 kroner om året.

Bio-debat i Hørsholm
Hørsholm er en af de kommuner, som prioriterer det store lærred. Siden en biograf åbnede i kulturhuset Trommen i 2017, har Hørsholm Kommune afsat omkring 1,5 mio kr. i støtte på budgettet fordelt over tre år.

Det har skabt debat blandt Hørsholms byrådsmedlemmer og borgere. En debat, som blussede op igen tidligere i år, da en årsrapport viste, at der i biografens andet leveår blev solgt 11.382 billetter, hvilket gav en gennemsnitlig belægning på omkring ni personer pr. filmfremvisning.

Det er langt fra godt nok til at retfærdiggøre kommunal støtte, mener byrådsmedlem Ann Lindhardt (V), 

- I Venstre mener vi ikke, det er en kommunal kerneopgave at drive premeriefilm-biograf. Og slet ikke en kommerciel biograf. Det er der private og professionelle virksomheder, der kan gøre, siger hun.

- Med omkring ni personer per filmfremvisning, og desværre mange aftener med premierefilm på programmet med 0 gæster, så er det bestemt ikke her, borgernes skattekroner skal bruges, siger Ann Lindhardt, der dog pointerer, at Venstre ikke er imod en biograf i Hørsholm eller biografer generelt.

Kulturudvalgsformand Nadja Hageskov (K) forklarer, at hun er glad for biografen, som Hørsholm også har afsat penge til på budgettet for 2020.

- Vi sætter det ikke så firkantet op som Venstre. For år tilbage var der tre biografer i Hørsholm, og siden de lukkede, har der været et ønske blandt borgerne om igen at få biograf i byen. Vi havde en tom plads i Kulturhuset, og så har vi lavet fleksible sale, så biografen også kan bruges til en lang række andre kulturtilbud, når der ikke vises film, siger hun.

Klage til EU
Debatten om biografstøtte har været oppe at vende flere gange. I 2010 klagede Nordisk Film Biografer, Cinemaxx og Foreningen af Store Provinsbiografer til EU over, at kommuner kunne støtte biografer uden noget øvre loft for beløbet.

Det viste sig da også, at støtten var i strid med EU-regler, og et par år senere blev filmloven ændret. I dag må kommuner maksimalt give 1,5 mio. kr. i tilskud fordelt over tre år.

Det er Nordisk Film Biografer i dag tilfredse med, forklarer direktør Asger Flygare Bech-Thomsen.

- Som udgangspunkt er vi ikke glade for kommunal, regional eller statslig støtte til vores konkurrenter, men den ordning, der er nu, er fornuftig, siger han.

Da det nye loft trådte i kraft, var der snak om, at en lang række mindre biografer ville lukke. Men det lader ikke til at have været tilfældet, siger Carsten Karlsen fra Foreningen af mindre og mellemstore biografer. Faktisk er der kommet fem flere biografer i Danmark siden 2010.

- Det er få af vores medlemmer, der modtager så meget i støtte, at de rammer loftet, så jeg tror ikke, det har ændret meget, siger han.

Kunstbiografer må stadig modtage mere end 500.000 kr. årligt. Det er biografer, som viser arthouse film i to tredjedele af programmet, hvilket er kunstneriske film, der sjældent kan klare sig på markedsvilkår. Der er 10 kunstbiografer i Danmark, som er blevet udpeget af Det Danske Filminstitut.

Terminator på plakaten
I Hørsholm ser Ann Lindhardt (V) gerne, at biografstøtten i stedet havner andre steder i kommunen. Hun foreslår, at biografudstyret udelukkende bruges til kulturfilm, skolebio, seniorbio og babybio, som der også bliver tilbudt en del af tiden i dag.

- Det kunne man drive for væsentligt færre penge. Og så behøver man heller ikke vise premierefilm, som er rigtig dyre, og som kommer med en forpligtigelse om skulle vises flere gange, siger hun.

- Så kan man bruge lokalerne i vores kulturhus til nogle andre typer kulturelle arrangementer fx med frivillige foreninger eller leje det ud. For der er næsten biograffilm hver aften, og med omkring ni personer i gennemsnit giver det et tomt kulturhus på tidspunkter, hvor der kunne foregå meget andet med mere end ni gæster pr. forestilling, siger Ann Lindhardt.

Det er Nadja Hageskov (K) uenig i. Hun fortæller, at mange af Hørsholms borgere kan tage i biografen i Herlev eller Hellerup, men at tilbuddet også er tiltænkt børnefamilier, ældre og børn, som nyder at have en biograf, de kan gå eller cykle til. Og at biografen faktisk giver liv i Kulturhuset.

- Selvfølgelig skal der være premierefilm. Men det er selvfølgelig ikke alle, der vil se Terminator, eller hvad der nu er på plakaten, så biografen breder også paletten ud med kulturfilm og livestreamer opera fra Verona, siger hun.

Infrastruktur spiller en rolle
Asger Flygare Bech-Thomsen fortæller, at Nordisk Film også driver biografer i Norge, hvor de samarbejder tæt med kommunerne. Her ligger biograferne ofte sammen med andre kommunale afdelinger som socialcentret eller et bibliotek.

- I Norge driver mange kommuner selv biograferne, og i fire kommuner driver vi det sammen med dem. Men forholdene i Norge og Danmark er meget forskellige, og særligt infrastrukturen i Danmark er meget bedre. Man skal jo sjældent længere væk end 20-30 minutter for at komme i biograf i Danmark, siger Asger Flygare Bech-Thomsen.

Samtidig har mange af de store biografer ofte bedre billed- og lydudstyr, så biografoplevelsen måske opleves bedre.

Børn bliver vant til bio
Carsten Karlsen mener, at det i sidste ende kan blive en ulempe for de større biografer, hvis små biografer forsvinder.

- Vi er jo også biograf for børn, som måske ikke sætter sig i et tog og kører langt for at se en film. Og vi har også mange fremvisninger for skoler med film, der er læringsmaterialer til. Hvis man ikke er vant til at tage i bio som barn, er det ikke sikkert, det bliver en vane som voksen, siger han.

Han pointerer, at små biografer også viser live-transmissioner fra operaen og smallere danske film, hvor skuespillere indimellem kommer ud og holder foredrag.

- I provinsen har vi jo ikke Det Kongelige Teater eller andre store kulturtilbud, så med biografen prøver vi at samle nogle kulturtilbud, og det er da kun rimeligt, at kommunen støtter det, hvis man vil have lige adgang til kultur over hele landet, siger han.

Ny teknologi i kulissen
I de kommende år kan kommuner komme til at mærke et øget ønske om støtte fra biografer. For i de seneste 20 år er der sket et teknologisk skifte fra analog til digital.

Mens nogle biografer først er kommet med for fire-fem år siden, står de nu over for en ny teknologi, som det kan blive nødvendigt at skifte til, hvis de gerne vil vise de nyeste film.

- Om det er fem, ti eller femten år, ved vi ikke, men vi kigger ind i det, der hedder laserteknologi. De første, der skiftede til digital teknologi, skal snart i gang med vedligeholdelse, hvor serverne, man bruger, skal skiftes, hvilket koster 300-400.000 kr. Så nu er spørgsmålet, om man skal bruge penge på det, eller om biograferne bør skifte til den nye teknologi, siger Carsten Karlsen.