Selv i sengehalmen høstes data
Selv i sengehalmen høstes data

Den 32-årige Tom Petersson blev forbløffet, da der poppede Viagra-annoncer og omtale af udholdenheds-piller op på Facebook og andre websites. Han begyndte også at få telefonopkald fra kvindelige ”terapeuter” med tilbud om hjælp. Forklaringen fik han tre måneder senere via et nyhedsindslag. Producenten af hans smukke sexrobot, Irina, var netop idømt bøde for at videresælge data om kunderne. Disse data kom fra sensorer i robottens vagina - transmitteret tilbage til fabrikken via nettet.
Løgn? Ja. Endnu. Så vidt jeg ved, men man kan jo ikke være sikker. Til gengæld kan The Guardian fortælle, at en canadisk producent af avanceret sexlegetøj til kvinder netop er idømt bøder på op til 20.000 kroner per kunde. Bøden skyldes, at producenten, We-Vibe, i al hemmelighed lod dildoer sende data tilbage om temperatur og vibrationsstyrke for at lære mere om kundernes brug af dildoen.
Nutidens olie
Det fiktive, indledende eksempel og det alt for virkelige bringes som illustration af, hvor langt sulten efter data kan gå. Nogle kalder da også data for nutidens olie – noget, man kan blive stenrig på. Rig ved at lære kunderne bedre at kende, end de kender sig selv. Rig ved at sælge disse data til højestbydende, der udnytter dem - i salgs-, udviklings- eller afpresningsøjemed.
De fleste af os er vænnet til, at bruger man en gratis tjeneste, så betaler man med sig selv - med sine data. Det gælder for giganter som Facebook og Google, og det gælder for små nye firmaer. Men også blandt tjenester, du betaler for, stilles krav om fri benyttelse af data, og der er mere drastiske ting i ovnen.
Forsikringer og DNA
En sygeforsikring kan i USA stige 30-50 procent for den person, der ikke vil aflevere sine DNA-data til arbejdsgiveren. Det vil være konsekvensen af et lovforslag fremlagt tidligere i marts af republikanere. Forslaget gælder såkaldte wellness-programmer, som visse arbejdsgivere tilbyder deres ansatte. Formålet er at forebygge helbredsproblemer gennem screeninger for tidlige tegn på sygdomme.
”Nogle kalder data for nutidens olie – noget, man kan blive stenrig på. Rig ved at lære kunderne bedre at kende, end de kender sig selv. Rig ved at sælgea disse data til højestbydende, der udnytter dem - i salgs-, udviklings- eller afpresningsøjemed.”
For forsikringsselskaber handler det om at få endnu flere data til sortering mellem gode og dårlige liv, når nogen vil tegne forsikring, og når præmien regnes ud. Pyt med, at en sådan DNA-prøve for det enkelte menneske kan blive et kors at leve med, hvis prøven skulle afsløre tegn på livsforkortende sygdomme.
Pyt, siger danskeren måske også, for vi har jo vores gratis sundhedsvæsen. Men hvad så med den ekstra sundhedsforsikring tegnet af arbejdspladsen for foreløbig 1,8 million danskere? Hvor mange årtier vil de involverede forsikringsselskaber fortsat være forhindret i at kræve de afslørende DNA-data?
Politikere og politi vil have DNA-register
Anses DNA-data for at være så private i Danmark, at dem må ingen kræve? Nej. Når Dansk Folkeparti flere gange har krævet oprettelse af et DNA-register over samtlige borgere, og når kravet støttes af Politiforbundet, er der sket endnu et skred i opfattelsen af privatlivets fred.
Desværre er der helt tyst om potentielt misbrug af et sådant register, men her et lille udvalg: Identificering af befolkningsgrupper i ondt øjemed, salg af stjålne registerdata til medicinalselskaber i lande uden databeskyttelseslove, ombytning af DNA-data med det formål at skabe kaos, fejlbehandlinger eller pågribelse af uskyldige og så videre. Aktører kan for eksempel være fremmede regimers hackere, mafiaens hackere og så den berømte ”stærke mand”, hvis metoder for ofte er set udfoldet.
Vores løbende afvejning af de fordele, man får med en teknologi, mod de ulemper og alvorlige risici, som brug kan afføde, er svær. Og spørgsmålet er, om der overhovedet levnes dig en valgfrihed - om du selv kan bestemme din egen risikoprofil.
Vil du kunne købe et tv uden indbygget mikrofon – uden aflytningsmulighed? Vil du kunne cykle, hvorhen du vil, uden at kunne spores, eller bliver det lovpligtigt med en GPS-chip i cyklen? Skal køb, uanset af hvad, uanset af hvem, være elektronisk for at kunne spore betaling for sort arbejde? Kan du sige nej tak til et Dankort, der kan aflæses på afstand, eller nej til én NemID som nøgle til alt – og alligevel klare dig?
Selvfølgelig findes der betydelige fordele ved brug af teknologi, men det gælder om indimellem at stoppe op og tælle til 10.
Assistent lytter med i stuen
Er det for eksempel så fedt med en lille stemmeaktiveret og -styret ”personlig assistent” som Amazons Echo, at du inviterer den ind i dit hjem? Det har foreløbig 11 millioner amerikanere gjort, lyder skønnet fra investeringsbanken Morgan Stanley.
Echo er altid tændt og lytter via flere mikrofoner, men ”vækkes” først af et givet ord (p.t. Amazon, Echo, Alexa eller Computer). Så kan der stilles spørgsmål og gives ordrer, og ”assistenten” reagerer. Fortæller, hvordan vejret vil udvikle sig, hvornår næste tog går, sætter robotstøvsugeren i gang, afspiller nyeste Bieber-sang, bestiller et dukkehus eller en pizza, skruer op for varmen og meget andet. Det hele muliggøres af, at den vækkede Echo straks kobler sig op på en server hos Amazon, hvor stemmen lagres til øjeblikkelig tolkning via en kunstig intelligens kaldet Alexa.
Google er også kommet på markedet med sin lyttende assistent, Google Home, og andre producenter ses i kulissen.
Lyd til opklaring af mord
Men: Også assistentens aflastning kan komme med en pris for privatlivets fred. Det viser en mordsag fra Arkansas. En mand findes druknet udendørs i en såkaldt hot tub (kar med varmt vand), og der er tegn på vold. Husets ejer fortæller, at han sov i de timer, hvor mordet kunne være sket. Men der er en Echo i huset, og politiet vil ”spørge Alexa”.
Lyden kræves udleveret af Amazon i håb om, at Echo har været vækket, måske også af ord, der blot minder om de korrekte vække-ord. Amazon har nægtet at efterkomme ønsket med henvisning til kunders ret til privatliv og går nu i retten for at undgå det. Men det er ikke første gang, at politiet har krævet persondata fra Silicon Valleys giganter.
Til slut retur til sex-legetøjet! Hackere har allerede ført bevis for, at de kan overtage kontrollen med dildoen fra We-Vibe, idet den kan fjernbetjenes via en app. Tænk så lidt over perspektiverne i at hacke smukke sexrobotters krop, øren og øjne.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.