I alt for mange år har vi brugt management, måltal, hårde effektiviseringer og bunker efter bunker af lovforslag til at skrue på velfærdssamfundet. Men det har kostet på velfærden, for fagligheden har fået trange kår. 

Det mener Jesper Zwisler, der siden 2016 har været kommunaldirektør i Herlev. Han har i en årrække siddet på kommunale poster som socialdirektør og kommunaldirektør i flere kommuner, og i 2011 blev han hentet ind som departementschef i Socialministeriet, hvor han tjente fire ministre på knap fem år.

Jesper Zwisler har været dybt inde i det offentlige maskinrum. Siddet i magtens inderkreds og været med til at sætte retningen for velfærdssamfundet. 

Han mener, at der er behov for at styre velfærdssamfundet på en helt anden måde, end det har været tilfældet gennem årtiers store reformer. Styring, der har efterladt velfærdssamfundet sårbart overfor fremtidens udfordringer. 

- Vi har et fantastisk velfærdssamfund, som borgerne har stor tillid til. Men min bekymring er, at det står alt for svagt i forhold til at løse udfordringer, som kun vil blive større i fremtiden, siger Jesper Zwisler.

Nødvendighedens politik?

Der er dømt udfordringer i kommunerne. Inflation har givet sparekrav. Mange kommuner har svært ved at rekruttere nok og kvalificeret arbejdskraft. Samtidig står kommunerne over for et stigende pres på en række store velfærdsområder. 

Alvoren sneg sig også ind på Christiansborg under valgkampen, hvor man diskuterede store forandringer af velfærdssamfundet. Psykiatrien skulle løftes og regionerne måske nedlægges. 

Regeringsdannelsen ligner begyndelsen på flere store reformer og det er der behov for, ikke mindst i forhold til at styrke fagligheden i opgaveløsningen over for borgerne, mener Jesper Zwisler. 

Effektiviseringen bag roret

Ifølge Jesper Zwisler er det tydeligt, at vi har et problem med at styre velfærdssamfundet. Kommunerne får hældt opgaver ud over sig uden altid at få modsvarende ressourcer til at løse dem. Samtidig bliver kommunerne målt på, hvor effektivt de bliver drevet, og alt for lidt på, hvor god en faglig indsats de leverer. 

Også de årlige rammer for kommunerne er gennemsyret af management og effektivisering. 

Hvis man gennemgår økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, vil der ifølge Jesper Zwisler altid være en rød effektiviseringstråd gennem hele aftalen. Kommunerne skal spare på konsulenter. Administrationen skal slankes. Servicerammerne skal strammes. 

De ansatte skal løbe hurtigere.

- Det gavner ikke borgerne, hvis det store styringsbegreb i reformer og økonomiforhandlinger bliver effektivitet frem for faglighed. Vi skal blive bedre til at styre efter faglig god forandring. Et langt stykke hen ad vejen har man udviklet den offentlige sektor med lovgivning og fokus på management og effektivisering. Men borgernes møde med det offentlige er jo et møde med fagligheden. 

Ifølge Jesper Zwisler er debatten om minimumsnormeringer et godt eksempel på, at fagligheden ofte bliver glemt i lovarbejdet. Her bad kommunerne om at snakke pædagogik før normeringer. Men normeringsdagsordenen blev købt på Christiansborg uden at sikre, at den ekstra normering også betød, at de ekstra ansatte også kunne tage en faglighed med ind i daginstitutionerne. 

Minimumsnormeringer er et helt fair politisk standpunkt, understreger Jesper Zwisler. Men mange pædagoger vil formentlig stadig efterspørge bedre faglighed. 

- Når du ligger på operationsbordet, så er det jo heller ikke vigtigt, om der står en eller to læger. Det vigtigste er, at fagligheden er på plads først. Det må være det afsæt, vi tager udgangspunkt i, altså det faglige, når vi for eksempel skal drøfte normeringer, siger han.  

Dekobling af systemet

En af grundene til, at fagligheden er blevet glemt, er ifølge Jesper Zwisler, at der er sket en dekobling mellem det udøvende og det styrende niveau af det offentlige. For mange chefer i det styrende lag har for lidt indsigt i, hvad fagligheden egentlig er, og hvad der giver fagligheden de bedste rammer for dem, der skal møde borgerne. 

Som kommunaldirektør har han selv gjort flere ting for ikke at blive dekoblet fra kommunens ansatte og holde sin faglige forståelse ved lige. 

I en periode mødte han ind hver anden torsdag og arbejdede i borgerservice på rådhuset, ligesom han også har undervist en folkeskoleklasse i samfundsfag på 9. klasseniveau. 

- Hvis jeg som chef vil løfte et område, så kan jeg skrive et fint papir om, at vi skal lave bedre helhedsløsninger og løfte indsatsen og sætte nogle styringsmål. Som chef skal man sikre, at det ikke bare er ord på et papir for dem, der skal omsætte det til virkelighed, siger han.  

30.000 siders beskæftigelseslovgivning

Og der er allerede rigeligt med ord på papir i form af lovgivning, der skal forme det velfærdssamfund, som vi gerne vil have. Men flere tusind siders lovgivning på hvert velfærdsområde er ikke nødvendigvis god styring af velfærd, mener Jesper Zwisler. 

- Vi har fået en offentlig sektor, som skal løse alle mulige problemer. Lovgivningen skifter løbende, og samtidig skifter man politisk kurs, siger han.

Kompleksiteten i det offentlige system er vokset, I en lille kommune som Herlev har man omkring 50.000 konti. Beskæftigelseslovgingen indeholder 30.000 siders regler. Og siden 1989 er regelmængden steget med 11,8 mio. ord svarende til 163 pct., viste en analyse fra Cepos sidste år. 

- Man kan spørge, hvor meget faglighed der egentlig er skrevet ind i lovgivningen? Vi regulerer alt for ofte det offentlige væk fra fagligheden, siger han. 

- Derfor er det vigtigt, at vi har en diskussion om det lovforberedende arbejde. Der er brug for, at man på Christiansborg tager sig bedre tid til at snakke med eksperter og praktikere, at man bruger mere tid på at skaffe sig viden og evidens, inden man træffer beslutninger. For hver gang man rykker rundt på velfærdssamfundet med nye love, har det konsekvenser de næste mange år. 

Ifølge ham er der ikke mange eksempler på, at man i dag i det offentlige, især i staten, har taget sig den tid. 

Der er dog eksempler på, at det kan gøres anderledes. Ét eksempel herpå er samarbejdet Sammen om Skolen, som den tidligere børne- og undervisningsminister startede, hvor folkeskolens aktører er gået sammen om at formulere løsninger på folkeskolens største udfordringer. 

Samarbejdet har kørt siden maj sidste år og har indtil videre mundet ud i en aftale om blandt andet nye nationale test og en række andre tiltag.

- Folkeskolen har i mange år været et stort politisk slagsmål. Men det, man gør med Sammen om Skolen, er et godt eksempel på, hvordan man gør noget nyt  med afsæt i faglige rum, når der skal findes langsigtede løsninger. Det er nok desværre bare et af de få eksempler, der har været, siger Jesper Zwisler. 

I en række kommuner har man dog gennem de seneste år fået lov til at sætte fagligheden fri fra besnærende regler og tunge paragraffer. Men det er ikke nok, mener Jesper Zwisler. 

- Det er fint med frikommuneforsøg. Men det skal ikke bare være et par enkelte forsøg, der skal drive de store forandringer af vores velfærd. Der er brug for, at forandringen er langt stærkere funderet i fagligheden, siger han. 

Bekymring for fremtiden

Når Jesper Zwisler har fortalt om det danske velfærdssamfund i udlandet, har folk ofte været positivt overraskede over de mange goder. At der er gratis uddannelse og sygeforsikring. Og at konstruktionen samtidig har en høj tillid til borgerne. 

Alligevel er der noget, der bekymrer Jesper Zwisler. 

Flere og flere borgere kommer i tvivl om den konstruktion, vi over årtier har bygget op. Flere fravælger den offentlige sektor og er kritiske over for de løsninger, den leverer. Flere og flere uddanner sig i velfærdsfag, men vælger det offentlige fra til fordel for bedre vilkår i det private. 

- Jeg tager ikke stilling til, hvilken retning man politisk vil have samfundet til at bevæge sig i. Men min bekymring er, at udviklingen fortsætter, og at vi ikke får en diskussion om, hvad vi har af forventninger til velfærdssamfundet. Og hvis ikke vi får prioriteret i vores ressourcer og kan følge med forventningerne, så vil folk i stigende grad tvivle på systemet og måske spørge sig selv, hvorfor man overhovedet skal betale skat, siger han.  

Og det er et problem, hvis tilliden til det offentlige og kommunerne forsvinder. 

- Kommunernes styrke i forhold til resten af den offentlige sektor er jo nærheden. Den demokratiske samtale og legitimitet i kommunerne er ekstrem vigtig at have. Vi bliver nødt til at fastholde borgerne i det kommunale fællesskab og passe på den nærhed.