Det var fredag 25. september, da regeringen med blot 19 timer varsel ødelagde weekenden for en masse mennesker, der havde set frem til bryllupsfest, konfirmationer eller andre festlige begivenheder.

Samtidig måtte en masse bestilt mad smides ud, og restauranter og selskabslokaler stod tomme i stedet for at være fyldte med glade mennesker.

En række nye restriktioner for at bremse coronasmitten blev offentliggjort, og det betød blandt andet, at forsamlingsforbuddet på 50 personer blev udvidet, så det også gjaldt private arrangementer såsom bryllupsfester. Nu skal det dog - så vidt muligt - være slut med den slags "overraskelser" i sidste sekund.

Reaktionstiden skal være så lang som overhovedet muligt, når der skrues på coronaknapperne fremover. Både for erhvervslivet, men også for den menige dansker.

Det er budskabet fra regeringen, som lørdag præsenterede et længe ventet corona-varslingssystem. Det skal skabe klarhed over risikoniveauet og give mere gennemsigtighed om de sundhedsfaglige begrundelser bag smitteniveauet.

- Varslingssystemet skal bruges til at holde os på forkant med udviklingen. Varslingssystemet viser, hvad risikoniveauet er nu, og hvilke tiltag der kan blive nødvendige, hvis smitten stiger, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lørdag.

I sin kerne består varslingssystemet af fem risikoniveauer og en værktøjskasse med mulige tiltag.

Tiltagene kan så komme på tale, alt efter hvordan risikoniveauet udvikler sig. Risikoniveauet vil blive fastsat en gang om ugen. Både nationalt og regionalt af en ekspertgruppe.

Forskel rundt i landet

Det vil sige, at der rundt i landet kan blive forskel på, hvilke tiltag der tages i brug af myndighederne.

Det er altså et fleksibelt system, og man kan eksempelvis ikke se, hvilke tiltag, der kan komme i brug, i forhold til tallene for smittede, indlagte og døde coronapatienter.

Netop det kritiserer Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl.

- Godt med varslingssystem og større indsigt i redskabskassen. Men hvad skal det bruges til, når regeringen alligevel ikke vil følge det? For hvad flytter os fra et niveau til et andet? Og hvilke restriktioner følger så med eller fjernes. Svarene blæser i vinden, skrev han på Twitter.

Risikoniveauerne går fra et til fem. Fem er det mindst ønskede niveau. I øjeblikket ligger risikoniveauet i Danmark på tre, sagde sundhedsministeren.

Erhvervslivet har længe efterspurgt et varslingssystem. Og det nye system får ros med på vejen af det danske erhvervsliv.

- Det er en virkelig god nyhed i en mørk tid, at vi nu får et nationalt varslingssystem for coronakrisen, siger administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen.

- Vi respekterer, at det er komplekst, og der er mange variabler, men det ligger godt op ad en langsigtet plan. Det er en langvarig krise, og vi skal have det lange lys på, så vi kan forberede os noget bedre og få klarhed over, hvad vi har af værktøjer, og hvad vi skal gøre, hvis vi skal forberede os på yderligere restriktioner, siger Lars Sandahl Sørensen.