Den tidligere Enhedsliste-profil Pernille Rosenkrantz-Theil skal som ny social- og indenrigsordfører være Socialdemokraternes stemme udadtil på kommunalområdet, idet partiet har valgt at nedlægge kommunalordførerposten.
Foto: Niels Hougaard / Polfoto
Den tidligere Enhedsliste-profil Pernille Rosenkrantz-Theil skal som ny social- og indenrigsordfører være Socialdemokraternes stemme udadtil på kommunalområdet, idet partiet har valgt at nedlægge kommunalordførerposten. Foto: Niels Hougaard / Polfoto

S skal være hele Danmarks parti

Det er en god socialdemokratisk dyd at tage sig af de sociale problemer der, hvor de er størst, mener partiets nye indenrigs­ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun vil derfor have fokus på den del af landet, der er blevet “kørt over” af de senere års centralisering.

ny ordfører

Af Morten Munkholm | [email protected]

Det må aldrig være barndomshjemmets postnummer eller vores families uddannelsesbaggrund, der skal få lov at bestemme, hvordan livet kommer til at se ud, sagde Socialdemokraternes nye formand Mette Frederiksen, da hun i juni overtog roret i det gamle arbejderparti.

Og det er sætninger som den og ønsket om at være ‘hele Danmarks parti’, som partiets nyudnævnte indenrigsordfører Pernille Rosenkrantz-Theil lægger vægt på fremadrettet.

- Selvom de ved Gud også kæmper med deres problemer i København, så står det altså bare klart, at fordelingen både uddannelsesmæssigt og økonomisk mellem by og land er blevet skævvredet, så det nu er landområderne, der står forrest i problemkøen, siger hun og forklarer, at der, hvor hun slår sine folder, på den vestlige del af Møn kun halvanden time fra Rådhuspladsen, er de ramt af nøjagtig de samme problemstillinger som i det nordligste Nordjylland.

”Alle de forskellige interessekonflikter, vi har i samfundet, er repræsenteret i vores parti.”

Men fra Pernille Rosenkrantz-Theils synsvinkel handler modgiften om langt mere end udflytning af statslige arbejdspladser, som diskussionen ellers går på for tiden. Det handler om at skabe et bæredygtigt grundlag for folk i yderområderne, og der er beskæftigelsesreformens mulighed for at få 80 procent af dagpengesatsen, mens man uddanner sig fra ufaglært til faglært, helt essentiel.

- Hvis man sidder og ikke har fået trukket på uddannelseskontoen som ung og er ufaglært, og den virksomhed, man har arbejdet i, ikke eksisterer længere, så skal vi kunne tilbyde voksne mennesker, som ofte er satte på en anderledes måde end de unge, at de kan få lært et fag, siger ordføreren, som ikke er sen til at pege på et fornuftigt fag.

- Vi burde sprøjte jord- og betonarbejdere ud fra uddannelsesinstitutionerne i de her år, for vi ved jo, vi kommer til at mangle dem ved de offentlige byggerier.

Mere copy-paste

I den seneste valgperiode var Pernille Rosenkrantz-Theil formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg og ikke mindst socialordfører, hvilket hun fortsætter med. Det er kommunale kerneområder, den nye indenrigsordfører har arbejdet med, og hun har heller ikke holdt sig tilbage med at kritisere kommunernes indsats, når hun fandt behov for det.

- Det er rigtig ofte sådan, når man sidder her på Christiansborg, at vi kan se, kommunerne er enormt gode til at finde fornuftige og kreative løsninger på de problemer, der er rundtom i landet. Så indimellem undrer det mig bare, at man ikke laver mere copy-paste, end man gør, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og peger på kontanthjælpsreformen som et godt eksempel på, hvor forskelligt kommunerne opfatter lovgivning. Nogle steder erklærede de 15 procent uddannelsesegnede – andre steder erklærede de 85 procent egnede.

”Fordelingen både uddannelsesmæssigt og økonomisk mellem by og land er blevet skævvredet, så det nu er landområderne, der står forrest i problemkøen.”

- I de fleste reformer er der både noget, der kan virke hårdt for borgerne, og noget, som gør deres liv enormt meget nemmere. Og der kan det være ret frustrerende at se herindefra, at nogle kommuner kun får lavet den halvdel af reformen, hvor folk kommer i klemme, og ikke samtidig sørger for at hjælpe dem videre i et ressourceforløb, siger hun.

Intern balance

Med ønsket om at være hele Danmarks parti, der kan repræsentere alle samfundslag, har Socialdemokraterne også altid været genstand for interne stridigheder – især geografisk. Udflytningen af statslige arbejdspladser har længe stået på ønskelisten hos S-borgmestrene uden for Storkøbenhavn. Og nu hvor det kommer til at ske under V-regeringen, har det vakt stor protest fra de mange S-borgmestre i hovedstadsområdet.

- Alle de forskellige interessekonflikter, vi har i samfundet, er repræsenteret i vores parti. Så når vi sidder til gruppemøder herinde på Christiansborg, er det da åbenlyst, at der er nogle, der kommer fra byen, mens andre af os har det meget tæt inde på livet, når der for eksempel ikke altid er netforbindelse, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, der ser det som charmen ved det gamle arbejderparti. Og selv kalder hun det svært at være uenig med hele ideen om udflytning af djøf-arbejdspladser.

- Selvfølgelig skal vi se på, hvordan fordelingen af de arbejdspladser, vi har magt over som statsapparat, sker i landet. Det er åbenlyst, siger hun.

Men der skal også være plads til vækstplaner for hovedstaden. De sjællandske håndværkerbiler kører jo mod København om morgenen og den modsatte vej om eftermiddagen, som indenrigsordføreren bemærker. Mette Frederiksen lagde i sin tiltrædelsestale vægt på, at det internt i den socialdemokratiske partiorganisation skal diskuteres, hvordan det politiske arbejde tilrettelægges fremover. Der skal lyttes mere til rødderne rundtom i landet, og det første møde mellem lokalvalgte udvalgsformænd og partiledelsen har allerede været afholdt. Pernille Rosenkrantz-Theil føler, hun allerede har en bred kontaktflade blandt borgmestre og byrødder. Og hun har også nogle klare politiske forslag til socialpolitikken.

- Allerhøjest på min ønskeseddel står, at vi får lagt en bombe under puljestyringen på socialområdet. Vi får startet en masse gode projekter op, hvor folk lægger enormt mange kræfter i det, men så lukker vi dem ned igen to år efter. Det skal der laves grundlæggende om på, fastslår hun.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet