Det er hverken grå beton, slitage eller ghettoattitude, der møder dig, når du træder ind på Strandgårdskolens område i Ishøj. Tværtimod er det en nyanlagt legeplads omgivet af nyrenoverede lokaler med interaktive tavler og en guldmærket økologisk kantine, der serverer både gratis morgen- og eftermiddagsmad til børnene.

Skolen, der har været kendt for at have elendige faglige resultater og en stor overvægt af tosprogede elever, har de senere år gennemgået en omfattende renovering, ikke bare fysisk, men også indholdsmæssigt, hvilket har ændret dens image markant: Fra at være lukningstruet i 2005 til at blive et forbillede for regeringens storstilede skolereform sidste år.

- Noget helt centralt for os har været forventningerne til og ambitionerne på elevernes vegne. Det har været mantraet i vores arbejde. Og det uagtet den sammensætning, der er i det her skoledistrikt, hvor langt de fleste forældre har meget kort skolebaggrund og en anden etnisk baggrund end dansk, fortæller skoleleder Birgit Lise Andersen.

Hun har det seneste års tid deltaget i det gruppearbejde, der på Socialdemokraternes kongres i weekenden skal blive til et nyt arbejdsprogram med det formål at bryde den negative sociale arv - noget, Strandgårdskolen arbejder på hver eneste dag.

- Vi oplever, at eleverne ofte mangler et sprog og en begrebsverden, som andre elever i højere grad får udviklet af det, de laver sammen med deres forældre - altså når de ikke er i skole, fortæller Birgit Lise Andersen.

Derfor var det udover efteruddannelse, renovering og generel nytænkning af undervisningen mere tid med børnene, der blev en central del af den omvæltning, skolen skulle igennem.

- Vi har som skole en opgave med at præsentere børnene for mere, end en skole i et normalt skoledistrikt skal introducere dem for, hvis vi skal nå at bringe dem lige så langt, uddyber hun.

S-DNA

Oplægget til Socialdemokraternes nye arbejdsprogram fortæller om de mange forbedrede trends, den danske velfærdsmodel har skabt. Alligevel viste en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sidste uge, at andelen af unge med ufaglærte forældre, der fuldfører en ungdomsuddannelse, er faldet med fem procent, fra 59 til 54, siden 2001.

- Det er en opgave, vi som parti tager seriøst og hele tiden må forny vores arbejde med. Det er derfor, vi nu vil se på, hvilke nye veje vi kan gå. Veje, vi måske ikke er gået endnu i forhold til den her problemstilling, fortæller Socialdemokraternes næstformand, Mogens Jensen, der har stået i spidsen for det gruppearbejde, Birgit Lise Andersen og elleve andre politikere og organisationsfolk har bidraget til.

Fra starten har der dog ikke været lagt op til flere ændringer af hverken folkeskolen eller erhvervsuddannelserne, da de allerede er udsat for gennemgribende reformer - noget, Birgit Lise Andersen finder meget fornuftigt.

- Jeg tror på, at tiltagene fra folkeskole- og erhvervsskolereformen vil virke. Så nu går arbejdet i stedet på, hvordan vi kan støtte en lang række andre tiltag. For eksempel i vuggestuen, med fødselsforberedelse, i daginstitutionerne, med fritidsaktiviteterne og på boligområdet, fortæller hun.

En anden af deltagerne i den såkaldte ’Alle skal med’-kommission er administrationschef Jens Løkke Møller fra den almene boligorganisation i Aarhus, ALBOA.

- For mig er det helt afgørende, at vi får gjort noget for at bryde den negative sociale arv. Vi har snakket om det de sidste 30-40 år, men dybest set har vi nok ikke rykket særlig meget på det, siger han og fortæller, at det især er hans erfaring, at indsatsen for familier med børn i førskolealderen bør forbedres.

- Vi har nogle gange kunnet sidde og se, at en storebror bliver fjernet fra en familie, mens der ikke bliver taget stilling til, hvad der skal ske med hans to eller tre små-
søskende, forklarer Jens Løkke Møller.

Især førskoleområdet har da også haft en central plads i gruppearbejdet, hvor fem af de mere konkrete forslag, der skal diskuteres på partiets kongres, handler om for eksempel en udbredelse af familie-mentorordninger og en styrkelse af sundhedsplejen.

- Der er ingen tvivl om, at det gælder om at sætte ind så tidligt som muligt for at give børn og unge den bedst mulige start på livet. Det er ikke alene menneskeligt, men også ud fra et økonomisk synspunkt en utrolig god investering, forklarer Mogens Jensen med henvisning til nobelprisvinderen James Heckmans økonomiske model.

Billige boliger

Udover de fem forslag til førskoleområdet skal der også på kongressen tages stilling til 17 andre forslag, hvoraf især de boligpolitiske er ret vidtgående. For eksempel lyder et forslag, at kommunerne ved grundsalg skal kunne kræve, at en vis andel af boligmassen skal være almennyttig. Et andet lyder, at bestemte persongrupper skal kunne afvises i udsatte boligområder, mens ressourcestærke borgere skal have bedre muligheder for at få en bolig.

- De udsatte boligområder er en enormt stor udfordring, og det er blevet en større udfordring, fordi der igennem de sidste 10-15 år er sket en opsplitning på boligmarkedet, hvor de ressourcestærke i stigende grad bor i et bestemt område, mens de ressourcesvage bor i et andet område, forklarer Jens Løkke Møller.

Derfor er der behov for et bedre miks af folk i områderne, mener Mogens Jensen.

- Vi får betegnelsen som verdens lykkeligste folk, og det skyldes blandt andet, at vi i folkeskolen mødes på tværs af social status og lærer at omgås og respektere hinanden. Det samme vil vi gerne sikre i vores boligområder, så vi ikke bliver delt op i sociale ghettoer.

Ikke mindst Gellerupparken er kendt for at skulle gennemgå en enorm forvandling de kommende år.

Her er det ifølge Jens Løkke Møller vigtigt, at man ligesom på Strandgårdskolen i Ishøj tænker helhedsorienteret.

- Man skal tænke den sociale indsats sammen med den fysiske indsats. Det nytter ikke noget, at man renoverer på livet løs, hvis ikke den kommunale service følger med. I Gjellerup tænker vi for eksempel et kæmpe fritidscenter ind i den fysiske renovering, fortæller han.

Uønsket styreform

Noget af det, der ofte gør helhedstænkningen svær at udmønte i praksis, er samarbejdet på tværs af de forskellige sektorer og forvaltninger. Og især i en storby som Aarhus har det problem en ekstra dimension.

- Det er svært at få orkestreret en samlet helhedsindsats, blandt andet fordi vi har et magistratstyre i kommunen, hvor hver forvaltning har sin egen politiske chef. Det gør, at der hurtigt går politik selv i små tiltag, siger Jens Løkke Møller, der gerne havde set det som et forslag fra Socialdemokraterne.

Ifølge regeringsgrundlaget var det også planen, at regeringen ville ”tage initiativ til en ny styreform for de store byer”. Men efter diverse tovtrækkerier sidste år blev den plan skrinlagt.

- Det kan godt ske, at nogle indsatser ville få en lettere gang på jord, hvis du lavede om på styreformen i storbyerne. Men det har vi valgt ikke at fokusere på her, ligesom vi har valgt ikke at fokusere på så mange andre ting, siger Mogens Jensen.

Intet etnisk fokus

Ser du på statistikkerne, er det klart, at indvandring har spillet en stor rolle i de senere års udvikling af negativ social arv. Men ordet integration nævnes overhovedet ikke i de 22 forslag, Socialdemokraterne i weekenden tager stilling til. Det ligger dog mellem linjerne, mener Mogens Jensen.

- Ved at styrke daginstitutionerne, fødselsforberedelsen, foreningslivet og blande boligområderne mere, mener jeg, at vi styrker redskaberne til netop at fremme integrationen, forklarer han.

Og for Birgit Lise Andersen har der på Strandgårdskolen også været et helt andet fokus end den store andel af elever med anden etnisk baggrund.

- Der kan godt være en tendens til at sige: Hvis bare vi havde nogle andre elever, så kunne alt meget nemmere lade sig gøre. Men det har vi altså skudt ned og sagt: Her arbejder vi med de elever, vi har, understreger hun.

Jens Løkke Møller mener heller ikke, at det er en omvæltning i den etniske sammensætning, der skal til for at løse boligproblemet.

- Man har nok haft lidt for meget fokus på at tiltrække en masse nye beboere til de udsatte områder. Gellerup skal ikke være et parcelhusområde som Højbjerg. Det er hverken realistisk eller ønskværdigt. Vi skal hellere sætte fokus på dem, der bor der nu, og så på den måde på langt sigt få skabt en anden tilflytning, siger han.