Billede

S-borgmestre kritiserer regeringens asylpolitik

Hvis flygtninge skal vente et år på familie­sammenføring, vil det skade inte­grations­arbejdet, lyder det fra S-borg­mestre. Bedst mulige løsning i en ekstrem situation, svarer S-ordfører.

integration

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

Regeringens forslag til stramninger på asylområdet vækker bekymring i de danske kommuner. Nu retter en række socialdemokratiske borgmestre en kritik mod forslaget om, at flygtninge først får mulighed for at søge om familiesammenføring et år, efter at de har fået deres opholdstilladelse.

Forslaget vil nemlig ifølge borgmestrene få konsekvenser for integrationsarbejdet i kommunerne.

- Hvis integrationen skal lykkes, så skal man give de her mennesker det liv, som er nødvendigt for, at de kan fokusere på at lære og suge til sig. Det er jo ikke raketvidenskab, at hvis man ikke kender sin families fremtid og har sikkerhed for, at man kan være sammen med dem, man holder af, så er det svært at få en hverdag til at hænge sammen, siger Winni Grosbøll (S), borgmester i Bornholms Regionskommune.

Hun bakkes op af borgmesteren i Frederikshavn, Birgit Hansen, som selv har erfaring fra at arbejde med flygtninge.

- Jeg har jo faktisk to kasketter på i den her sag. Før jeg blev borgmester, var jeg sygeplejerske i en lægepraksis, og der så jeg mange af de her skæbner. Jeg husker en mor, som kom med to små børn, og hun anede ikke, hvor faren var. Da de så efter noget tid fandt ham, kunne de ikke blive familiesammenført, og det er helt åbenlyst at se, hvor meget det betyder for de her mennesker, at de er splittet ad, siger hun.

I Sønderborg kommune erklærer borgmester Erik Lauritzen (S) sig enig i problematikken, og siger samtidig, at debatten bør have fokus på det menneskelige aspekt, frem for kun at fokusere på kroner og ører.

- For mig handler det om, at de folk, der skal være her i både kortere og længere tid, har rimelige levevilkår. Og rimelige levevilkår omfatter ikke, at man skal sidde og tænke på ens børn, som befinder sig i en krigszone langt herfra, siger han.

Manglende forståelse

Borgmestrenes udtalelser er de seneste i en lang række af kritiske røster rettet mod regeringens forslag. Blandt andet udtalte integrationsafdelingerne, som er en del af jobcentrene, i 10 forskellige kommuner i en artikel i Politiken for nylig, at forslaget ville få en direkte negativ indflydelse på deres arbejde.

Og chefkonsulent hos Integrationsnet, Else-Marie Ringgaard, kan godt forstå kommunernes bekymringer.

- Min erfaring gennem det samarbejde, jeg har haft med landets kommuner gennem de sidste 20 år, er, at de her mennesker kan have svært ved at tage del i deres egen integrationsindsats, så længe de ikke er forenede med deres familier, siger hun.

”Det er jo ikke raketvidenskab, at hvis man ikke kender sin families fremtid og har sikkerhed for, at man kan være sammen med dem, man holder af, så er det svært at få en hverdag, til at hænge sammen.”

Hun mener tværtimod, at det er helt tydeligt, at arbejdet med at integrere flygtningene først bliver rigtig givende, når de får klarhed over vilkårene for dem, der sidder tilbage i krigszoner eller flygtningelejre.

- Når de så får deres familier hertil, kan vi se, at der falder ro på. Så kan de forholde sig til, hvad det er for et nyt liv, de skal have i Danmark, siger Else-Marie Ringgaard.

Hos Dansk Flygtningehjælp ser leder af Center For Udsatte Flygtninge, Mette Blauenfeldt, udspillet som en manglende forståelse for kommunernes udfordringer.

- Man tager hverken kommunerne eller flygtningene alvorligt. Kommunerne har jo arbejdet med det her i mange år, og de ved godt, at når de modtager flygtninge, så er det første på dagsordenen altid familiesammenføring. Og hvis svaret til de her mennesker så bliver, at vi først kan kigge på deres familieforhold om et år, og at de i øvrigt også bør koncentrere sig om deres danskundervisning i stedet, så ved kommunerne udmærket godt, hvilke vanskeligheder det vil bringe med sig i forhold til at kunne fokusere på danskundervisning og integration i øvrigt, siger hun.

Bedre vilkår trods alt

Kritikken giver dog ikke megen genlyd på Christiansborg. Der er langt henad vejen forståelse for kommunernes problemer, men integrationsordfører for Socialdemokraterne Mette Reissmann kalder løsningen for den bedst mulige i en svær situation.

- Jeg forstår udmærket godt kommunernes og eksperternes bekymringer. Men vi er nødt til at gribe ind et sted, og den løsning, vi har nu, er den, som vi mener er den bedste for at kunne opretholde en balance i den ekstreme situation, vi befinder os i, siger hun og henviser til, at der alene i september kom omkring 3000 asylansøgere til Danmark.

Hun siger samtidig, at opholdet i Danmark trods alt er en forbedring af vilkårene for dem, der kommer hertil, og at det derfor ikke er acceptabelt, hvis man som flygtning ikke går fuldt ind i et integrationsforløb – familiesammenføring eller ej.

- Det må ikke medføre, at man så ikke foretager sig noget i et helt år. Man må også som flygtning – selvom det tager et år, før man genser sin familie – forsøge at leve under de vilkår, der nu engang er, siger hun.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet