Du har type 2-diabetes. Den besked fik flere end 32.000 personer i det forgangne år. 

Antallet af personer med type 2-diabetes har gennem mange år været stigende og er tredoblet over en periode på 20 år. 

Men selvom type 2-diabetes i mange tilfælde kan forebygges, prioriteres forebyggelse alt for lavt. Finansministeriets økonomiske modeller tager ikke højde for de økonomiske gevinster af forebyggende indsatser, som derfor nedprioriteres til fordel for behandling, mener Diabetesforeningen. 

Skal udviklingen stoppes, er der behov for strukturelle ændringer, lyder det fra politisk chefkonsulent i Diabetesforeningen Signe Riis Andersen.

- Noget skal vedtages ved national lovgivning, men kommunerne kan også gøre noget allerede i dag. Og det skal de også, siger hun.

- Det er dem, der kender borgerne på tværs af fx skole-, arbejdsmarkeds- og sundhedsindsatser. Den viden gør dem oplagte til at styrke forebyggelse.

Kommunernes ansvar

Ifølge Sundhedsloven har kommunerne ansvaret for at skabe rammer for en sund levevis ved at etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne, ligesom de sammen med regionerne skal tilbyde patientrettet forebyggelse.

Men de har ikke noget økonomisk incitament til at lave forebyggelse, fordi den økonomiske gevinst i første omgang rammer hospitalernes bundlinje. 

- Gevinsten havner i regionernes kasse. Der går økonomisk kassetænkning i den, siger Signe Riis Andersen.

- Sundhedsfremme er en kan-opgave og ikke en skal-opgave. Vi kunne godt tænke os, at den borgerrettede forebyggelse blev mere forpligtende.

Type 2-diabetes rammer især dem med lav indkomst og korte uddannelser. Derfor vil Diabetesforeningen have kommunerne til at arbejde mere risikobaseret med forebyggelse ved brug af data.

- I mange kommuner ved man godt, hvor risikogrupperne er, siger Signe Riis Andersen.

- Hvis man bliver forpligtet til at lave en kommunal sundhedsprofil, kan kommunalbestyrelsen overskue, hvilke udfordringer man har i kommunen og blive i stand til bedre at prioritere indsatserne.

- Vi vil gerne forpligte dem til, at de minimum hver valgperiode tager stilling til en databaseret sundhedsprofil og laver en handlingsplan, der svarer på de lokale udfordringer, siger hun.

Lever længere

336.998 personer svarende til 7 pct. af den voksne befolkning er i dag diagnosticeret med type 2-diabetes. 78 pct. tager medicin, og behandlingen er blevet så god, at personer lever længere med den kroniske sygdom.

Et dansk studie fra 2015 viste på baggrund af data fra 2011 for alle borgere med type 2-diabetes en årlig meromkostning - inklusive hjemmepleje og produktivitetstab - på 14.000 euro (ca. 105.000 kr.) i forhold til kontrolgruppen.

Siden har sundhedsvæsenet dog udviklet sig meget, fortæller sundhedsøkonom og forsker ved Steno Diabetes Center Aarhus Eskild Klausen Fredslund.

I et endnu ikke publiceret studie, der alene omfatter nydiagnosticerede, som fik diagnosen i 2018, finder han, at meromkostningen i sundhedsvæsenet ved at få diagnosen er ca. 15.000 kr. i det følgende år - inklusive borgerens egenbetaling til receptmedicin. 

Når beløbet ikke er højere, kan tidlig opsporing muligvis være én af årsagerne.

- Det er en hypotese, at det kan være derfor, siger Eskild Klausen Fredslund.

Behov for bedre rammer

Ifølge Diabetesforeningen skønnes det, at 480.000 danskere har prædiabetes - en tilstand, hvor blodsukkeret er højere end normalt, og som kan være et forstadie til type 2-diabetes. 

Især kost, motion og at undgå rygning og overvægt kan nedbringe risikoen for at udvikle sygdommen, men skal forebyggelsen lykkes, er der behov for bedre rammer, mener klinisk professor i sundhedsfremme og forebyggelse ved Københavns Universitet og afdelingschef på Steno Diabetes Center København Ulla Toft.

- Ansvaret skal tilbage til samfundet, siger hun.

Det må ikke blive et spørgsmål om, at den enkelte borger bare skal tage sig sammen.

- Vi ved fra mange studier, at hvis vi bare taler om fx at spise flere gulerødder, så når vi dem med ressourcer og lange uddannelser, men ikke dem, der har mest behov for at lave ændringer.

Derfor skal det sunde valg være det lette valg. Noget handler om lavere priser på frugt og grønt og højere priser på cigaretter og sodavand, men kommunerne kan også gøre meget, fortæller hun.

For eksempel via gratis, sund skolemad, mere fysisk aktivitet i skolen, flere cykelstier og gode rammer for idrætsforeninger. 

- Man kunne også tænke byplanlægning mere strategisk og forhindre fastfood-steder tæt på skoler, så det ikke er så nemt for børn og unge at hente en Big Mac i frokostpausen, siger hun.

Forebyggelse spares væk

Desværre er det ofte forebyggelse, der bliver skåret, når kommunerne skal spare, oplever hun og nævner som eksempel en kommune, der sløjfede det sunde, gratis måltid i børnehaven, da der skulle spares.  

- Det er ellers noget af det, der er med til at skabe en god start for børn, siger Ulla Toft.

Det samme er ekstra idrætstimer i folkeskolen, viser forskning fra Syddansk Universitet, der i det såkaldte Svendborgprojekt har undersøgt, hvordan fire timers ekstra idræt om ugen påvirker børns sundhed og trivsel.

Folkeskoleelever i Svendborgs 0.-6. klasser har i en årrække haft seks idrætstimer om ugen, og forskningsresultater viser, at antallet af overvægtige børn halveres, når de har den ekstra idræt, fortæller professor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet Niels Wedderkopp, der er projektleder for forskningsprojektet.

Samtidig har de mindre fedt i blodet, lavere blodtryk og en bedre sukker-insulin-balance sammenlignet med kontrolgruppen. Og så trives de bedre, fortæller lærerne.

Er man overvægtig som barn og ung, er risikoen for at få type 2-diabetes som voksen næsten femdobbelt, fortæller Niels Wedderkopp med henvisning til et stort svensk studie.

Der er et enormt potentiale i kommunerne til at forebygge type 2-diabetes, mener han.

- Problemet er, at de mangler penge. Der går måske 20-40 år, før der vil komme en effekt på kommunernes regnskaber. Én ting er et moralsk incitament, men de har ikke penge til det, siger han. 

Svingende kvalitet

Ét er at forebygge eller udskyde, at sygdommen opstår, noget andet er at forhindre udvikling og forværring af den. 

Et kommunalt sundhedsforløb, som Københavns Kommune har lavet for 300 borgere med type 2-diabetes, kan medføre besparelser på ca. seks mio. kr. i sundhedsudgifter på indlæggelser og giver yderligere en gevinst på ca. tre mio. kr. i løn og sparede medicinudgifter. Det viser beregninger, som Diabetesforeningen har fået Vive til at lave på baggrund af kommunens effektstudie, fortæller politisk chefkonsulent Signe Riis Andersen. 

Men der mangler en national styring, som bredt sikrer kvaliteten i kommunernes forebyggelse og rehabilitering, mener klinisk professor Ulla Toft.

- Den største udfordring på det kommunale niveau er, at vi har så svingende kvalitet i forebyggelsesindsatsen, siger hun.

- Vi hører fra læger, at de ikke har overblik over, hvilke kommunale tilbud de kan henvise til, og at nogle patienter kommer tilbage og siger, at det, der sker ude i deres kommune, har for lav kvalitet. Så har man ikke lyst til at henvise videre.

Det betyder, at borgere bliver ladt i stikken. 

- Diabetespatienter kan opnå rigtig gode resultater af træning, men mange får ikke den træning, de har behov for, siger hun.

- Overordnet, bør det være en ret, at den forebyggelse borgerne møder rundt i landet, er ensartet og af høj kvalitet.

Ifølge tal fra KL brugte kommunerne sidste år 1,24 mia. kr. på sundhedsfremme og forebyggelse. Men forebyggelsesindsatserne synes at være personbårne og i mindre grad evidensbaserede, bemærker sundhedsøkonom Eskild Klausen Fredslund.

- Det er en blandet landhandel, hvad der bliver tilbudt og hvem det bliver tilbudt til, siger han. 

- Det er ikke småpenge, de brænder af. Hvis man gerne vil bruge pengene bedst muligt, skal man regne alle afledte omkostninger og effekter med, når man ser på, om man skal lave en indsats eller ej. Nummer et: Hvad koster det, og hvad giver det af sundhedsrelateret livskvalitet? Nummer to: Hvad er de afledte effekter i form af eksempelvis sparet hjemmepleje og bedre evne til at gå på arbejde og betale skat?

Den model kunne være interessant at lægge ned over det omstridte offentlige tilskud til Ozempic, mener han.

- Regionerne er helt forståeligt optaget af, hvor dyrt det er, men lad os sige, at det er omkostningseffektivt. Hvis vi vidste, at den behandling gjorde, at folk blev mindre syge og gik mere på arbejde i fremtiden, kunne man låne pengene, siger han. 

Det ændrer imidlertid ikke på, at han er en stor fortaler for primær forebyggelse.

- Hvis du laver primær forebyggelse for type 2-diabetes, forebygger du også kræft, demens og hjerte-kar-sygdomme, siger han.

- Jeg tror, at vi er så rigt et samfund, at vi har råd til at gå lidt tilbage og gentænke den primære forebyggelsesstrategi.