Vi bliver flere ældre og med det flere multisyge. Færre i den arbejdsdygtige alder til at betale og sørge for plejen. Og allerede nu er det svært at få hænder nok.

Det danske sundhedsvæsen og landets ældrepleje står over for store udfordringer de kommende år. Skal de to fremtidssikres, er det derfor nødvendigt med drastiske ændringer.

Blandt andet bør der prioriteres hårdere i opgaverne, så alle ikke i fremtiden skal behandles efter den samme lineal.

Det siger Søren Brostrøm, formand for Robusthedskommissionen, der har set på, hvordan der sikres mere personale og mere tid til kerneopgaven.

Serviceforringelser er uundgåelige

Anbefalingerne blev først præsenteret efter Ritzaus deadline mandag, men inden havde Brostrøm skitseret de overordnede linjer over for Jyllands-Posten:

- Ændringerne er nødvendige, men det er vigtigt på forhånd at gøre klart, at mange vil opleve nogle af ændringerne som serviceforringelser.

Eksempelvis vil nogle borgere efter et kræftforløb kunne klare sig med digitale løsninger som alternativ til et kontrolbesøg på et hospital.

- Igen handler det om, at alle ikke skal have alt, og alle skal ikke have det samme, siger Brostrøm, der blev landskendt som direktør i Sundhedsstyrelsen under corona. Nu er han rådgiver i Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Mindre borgerkontakt har konsekvenser

Organisationen Danske Patienter er enig med Brostrøm i, at alle ikke skal have det samme i sundhedsvæsenet, og at der skal differentieres i behandlingen.

- Men vi er ikke enige i, at det nødvendigvis bliver nødt til at betyde serviceforringelser eller et opgør med patientrettighederne, siger direktør Morten Freil til Ritzau.

Spørger man Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, er det dog svært at undgå:

- Hvis man skal mere uden at være mere personale, så kan man ikke tilrettelægge tingene på samme måde som før.

- Det vil sige, at noget, der i dag er sket ved borgerkontakt med personale, skal ske ved, at folk gør det selv, er understøttet af teknologi, eller at vi ikke gør det mere. Det er en serviceforringelse, siger han til Ritzau.

Vi kan ikke betale os ud af det

Ifølge Brostrøm er løsningen på de mange udfordringer, sundhedsvæsenet og ældreplejen står over for, ikke den, vi plejer at gribe efter - flere penge. Heller ikke Jakob Kjellberg mener, at vi kan betale os ud af det.

- Så skulle vi ud i en tilgang med udenlandske skoler med arbejdskraft, der så kom hertil, men jeg tvivler på, at det er realistisk og kan lade sig gøre.

- De, man får ind, vil være meget mobile, og spørgsmålet er, om de ikke ret hurtigt forsvinder videre til noget andet, siger han.

Professoren peger på, at det ikke bare er vores sundhedsvæsen, der står over for store udfordringer. Han peger også på, at der skal meget mere prioritering til.

- Vi prioriterer allerede i dag, men det er klart, at jo mere vi kan, uden at vi har flere til at gøre det for alle de mange ældre, der kommer, så bliver vi også nødt til at se på, hvad vi gør, så vi sikrer, at det er det rigtige, siger han.