Kommunen.dk
MENU

Restriktionerne forgår - pandemien består

Coronapas, mundbind og restriktioner forsvinder. Men corona vil stadig være en faktor i sundhedsvæsen, erhvervsliv og dagligdag.

Restriktionerne forgår - pandemien består

Coronapas, mundbind og restriktioner forsvinder. Men corona vil stadig være en faktor i sundhedsvæsen, erhvervsliv og dagligdag.
Der kommer formentlig lidt mere gang i gaderne i de danske byer, når de sidste restriktioner forsvinder på tirsdag.
Der kommer formentlig lidt mere gang i gaderne i de danske byer, når de sidste restriktioner forsvinder på tirsdag.
Foto: Tim Kildeborg Jensen, Ritzau Scanpix

På tirsdag vågner danskerne op til et restriktionsfrit Danmark. Men pandemien er stadig i gang, og selv om der kan vinkes farvel til mundbind, tidlige lukketider på restauranterne og coronapas i dagligdagen, vil virusset stadig påvirke vores liv.

Torsdag blev der registreret rekordhøje 51.033 nye smittetilfælde. 955 er indlagt. Til gengæld er kun 37 på intensivafdeling.

Få svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om den kommende tid her:

Kan sundhedsvæsenet klare presset?

Omkring hver fjerde patient i coronastatistikkerne er indlagt på grund af noget andet end covid-19, og få ligger på intensiv. Desuden bliver få alvorligt syge takket være vacciner, og fordi omikron er mildere end tidligere varianter.

Det store problem er fraværende personale. Lars Østergaard, overlæge på Aarhus Universitetshospital, beretter netop om dette.

Problemet er isolation

Alligevel forventer han, at personalet får meget travlt. Cirka ti procent af personalet er lige nu fraværende grundet coronasmitte eller pasning af syge børn.

Østergaard spår, at flere patienter bliver indlagt de næste uger - enten på grund af corona eller med corona.

- Begge kræver dog isolation på hospitalet for ikke at smitte medpatienterne. Det kræver mere personale, end hvis isolation ikke var nødvendig, og da meget personale samtidig er fraværende, får vi travlt, og det forventer vi også de næste par uger med samfundsåbningerne.

Ingen kompensation fra 1. februar

Kan virksomhederne holde til sygefraværet, hvis smitten stiger?

På hospitalerne såvel som i virksomheder er der mandskabsproblemer, fordi så mange smittes med corona.

Mange virksomheder vil holde fast i sprit, håndvask og god afstand, men i erhvervslivet er der endvidere et ønske om at få lov til stadig at bruge coronapasset som krav til ansatte for at mindske smitten.

Begge kræver dog isolation på hospitalet for ikke at smitte medpatienterne. Det kræver mere personale, end hvis isolation ikke var nødvendig, og da meget personale samtidig er fraværende, får vi travlt, og det forventer vi også de næste par uger med samfundsåbningerne.

 

Det fortæller personalejuridisk chef hos Dansk Industri Søren Dupont Dall. Når corona fra 1. februar ikke længere er en samfundskritisk sygdom, er det nemlig ikke længere tilladt at stille det krav.

- Behovet er forskelligt, men der er virksomheder, hvor sygefraværet har et ganske stort omfang. Også et omfang, så deres produktion er påvirket. Derfor er det for tidligt at amputere coronapasset i den form, som det har for arbejdsgiverne i dag.

Kan virksomhederne så stadig få kompensation?

Virksomheder kan fra 1. februar ikke frivilligt lukke og få kompensation.

Men hvis en virksomhed har en nedgang i omsætningen på mere end 30 procent, vil der være mulighed for at søge kompensationsordninger for faste omkostninger og selvstændige til og med 28. februar.

I kulturlivet er der en undtagelse: Spillesteder kan vælge at forblive nedlukket og få økonomisk støtte frem til 15. februar.

Hvad med skolerne og hos de sårbare?

Folkeskolen.dk har talt med Børne- og Undervisningsministeriet, som oplyser, at der fortsat vil være selvtest til rådighed og anbefaling om to test om ugen.

På plejehjem og sociale tilbud er der fra 1. februar ikke længere krav om coronapas og mundbind. Men Social- og Ældreministeriet har opfordret til, at det stadig bruges.

Kan borgerne stadig blive testet for corona?

Coronatest er stadig tilgængelige, men der bliver færre muligheder, og kapaciteten skal nedskaleres løbende over de næste måneder.

Testkapaciteten for lyntest lå før 21. januar på 500.000 om dagen, men den skaleres ned til 200.000.

For PCR-test er der en testkapacitet på 200.000. Den nedskaleres ikke.

Regeringen er i samarbejde med sundhedsfaglige eksperter i gang med at "justere" teststrategien.

Blandt andet er der sendt millioner af selvtest ud i regioner og kommuner.

Fra den 1. februar lukker de offentligt betalte lynteststeder i lufthavnene.

Farvel til restriktioner i Danmark

Disse restriktioner udløber ved midnat mandag den 31. januar:

  • Natteliv og diskoteker skal holde lukket.
  • Serveringssteder skal stoppe udskænkning af alkohol klokken 22 og skal holde helt lukket fra klokken 23 til 05.
  • Forbud mod at sælge alkohol fra klokken 23 til 05.

Krav om mundbind ophører her:

- Kollektiv transport.

- På biblioteker, i zoologiske haver, museer, forlystelsesparker og lignende.

- Butikker, på indendørs markeder og lignende.

- Caféer og restauranter, når man sidder ned.

- For forældre og besøgende i dagtilbud og på skoler.

- Hoteller.

- For besøgende og medarbejdere i sundhedssektoren.

Krav om coronapas ophører her:

- Kollektiv transport.

- Uddannelser.

- Restauranter, caféer og udskænkningssteder.

- Tatovører, frisører, spa og lignende.

- Svømmehaller og træningscentre.

Kilde: Sundhedsministeriet og Ritzau

  

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR