Kommunen.dk
MENU

Restriktioner holder britisk variant i skak

Kontakttallet for den britiske coronavariant B117 er 0,99 ifølge SSI og er derfor ikke i vækst lige nu. Restriktioner har hjulpet, siger SSI-direktør.

Restriktioner holder britisk variant i skak

Kontakttallet for den britiske coronavariant B117 er 0,99 ifølge SSI og er derfor ikke i vækst lige nu. Restriktioner har hjulpet, siger SSI-direktør.
Kontakttallet for den britiske coronavariant B117 er 0,99, og den er dermed ikke i vækst - men det giver ikke anledning til lempelse af coronarestriktionerne, siger SSI-direktør Henrik Ullum.
Kontakttallet for den britiske coronavariant B117 er 0,99, og den er dermed ikke i vækst - men det giver ikke anledning til lempelse af coronarestriktionerne, siger SSI-direktør Henrik Ullum.
Foto: Martin Sylvest, Ritzau Scanpix

Den omfattende nedlukning af landet og en øget smitteopsporing har hjulpet med at holde styr på den mere smitsomme britiske coronavariant B117. Det skriver SSI i en beregning af kontakttallet for B117. Tallet er 0,99 og betyder, at varianten lige nu ikke er i vækst i Danmark.

Den udvikling er overraskende, men meget positiv, siger SSI-direktør Henrik Ullum.

- At vi ser et kontakttal for B117 under en, er overraskende, men en rigtig, rigtig god udvikling. Og jeg tror, vi må tilskrive det, at vi er blevet rigtig gode til at passe på hinanden, men også at vores smitteopsporing er blevet rigtig godt optimeret - særligt for de her varianter, siger han.

  Jeg tror, vi må tilskrive det, at vi er blevet rigtig gode til at passe på hinanden, men også at vores smitteopsporing er blevet rigtig godt optimeret - særligt for de her varianter.

Kontakttallet siger noget om epidemiens udvikling og viser, hvor mange personer en smittet i gennemsnit giver smitten videre til.

Skal tolkes med forsigtighed

B117-kontakttallet er udregnet ud fra sekvenser for prøver taget til og med 1. februar, fordi det tager længere tid at undersøge prøver for B117.

Henrik Ullum understreger, at tallet skal tolkes med forsigtighed på grund af variation over tid.

- Vi ved endnu ikke, om der er tale om en nedadgående udvikling, siger han.

Eventuelle smittestigninger efter skoleåbningerne for de yngste elever 8. februar vil først kunne ses i tallet på et senere tidspunkt.

Derfor er det endnu ikke tid til at diskutere yderligere genåbning af landet, vurderer Ullum.

- Vi har lempet en lille smule ved at sende de yngste i skole, og det er klart, at det giver noget mere aktivitet i samfundet. Derfor må vi se, hvordan det påvirker kontakttallet for B117 og smittesituationen generelt, før vi taler om at lempe.

- Men vi sidder hele tiden og kigger på scenarier for, hvordan vi eventuelt kan hæve nogle restriktioner, og her kigger vi på et samlet billede, og der er kontakttallet for B117 bare en af mange ting, vi kigger på, siger han.

Tallet vil helt sikkert stige

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste tirsdag, at kontakttallet for alle smittetilfælde var steget fra 0,7 til 1,0. Mens tallet kun for B117 altså er en my lavere. Tallet viser, hvordan billedet var ti dage forinden.

Det er dog sikkert, at kontakttallet for B117 vil stige til over en i de kommende uger.

Det siger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet.

Han er derfor enig med Henrik Ullum i, at det er for tidligt at tale om yderligere genåbning af samfundet.

- Det er en enlig svale, at tallet for B117 er kommet helt herned. Det næste kontakttal vil være over en. Det vil faktisk være omkring 1,15. Og det vil nok kun stige i ugerne efter. Så der er ikke grundlag for at lempe restriktioner lige nu, siger han.

  Det er en enlig svale, at tallet for B117 er kommet helt herned. Det næste kontakttal vil være over en.

Frem til 28. februar er store dele af det danske samfund lukket ned - netop med henvisning til at den mere smitsomme britiske coronavariant ventes at fylde i smittetallene i de kommende uger. Varianten, der først blev fundet i Storbritannien, udgør flere og flere af coronatilfældene i Danmark.

I de kommende dage forventes den at være den dominerende variant i Danmark, og i starten af marts ventes 80 procent af alle smittetilfælde at være B117.

Hvad er kontakttal

  • Kontakttallet er en matematisk beregning, hvor man forsøger at estimere, hvor smitsom virus er.
  • Kontakttallet er et gennemsnit af det antal personer, som en smittet person estimeres at sende smitten videre til.
  • Kontakttallet siger ikke noget om, hvor mange smittede der er i befolkningen.
  • Hvis kontakttallet er 0,99, betyder det ifølge beregningen, at ti smittede i gennemsnit smitter knap ti andre personer.
  • Hvis kontakttallet er over 1, vokser epidemien, mens den er aftagende, hvis tallet er under 1.
  • Kontakttallet kan beregnes på flere måder - for eksempel ved se at se på antallet af nye smittetilfælde eller nyindlæggelser. Statens Serum Institut (SSI) gør begge dele.
  • Kontakttallet er bagudskuende - altså dækker de smittetilfælde, som har fundet sted. Det offentliggøres af SSI hver tirsdag.

Kilde: Statens Serum Institut

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

Til toppen
GDPR