Politik fra rødderne
Borgere må fortsat ind i stemmeboksen og sætte deres kryds med papir og blyant. Også selvom de skal stå i kø.
Foto: Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix

Trods lange køer: Nyt valgsystem holder fast i papir og blyant

Valgansvarlig ønsker teknologi, der kan sikre lettere brevafstemning. Det sker dog ikke i kommunernes nye valgsystem, som er på trapperne.

 digital-valg

Af Emma Oxenbøll | [email protected]

Selvom de rekordmange brevstemmer til EP19 gav problemer i flere kommuner og særligt i landets største, kan kommunerne ikke se frem til, at processen bliver lettere.

Heller ikke, selvom de står over for at skifte det gamle og trofaste KMD-valgsystem ud i løbet af 2020.

- Processen med brevstemmerne er som udgangspunkt den samme i det nye valgsystem, som den er i dag, siger Henrik Kirkeskov, chefkonsulent i Kombit, der står bag indkøbet af det nye system.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at flere brevstemmer år for år. Det gælder ikke kun EP-valget. Hvis udviklingen i år følger statistikken, kan kommunerne også se frem til flere brevstemmer ved folketingsvalget 5. juni.

Ved folketingsvalget i 2007 stemte 173.027 borgere pr. brev, mens 278.243 gjorde det ved valget i 2011 og 308.883 ved valget i 2015. Ifølge tallene er det typisk ø-kommuner og de større kommuner, særligt København, der har mange brevstemmende borgere.

 Processen med brevstemmerne er som udgangspunkt den samme i det nye valgsystem, som den er i dag.

Forenkling, tak
Det var netop den valgansvarlige i København, direktør Thomas Jakobsen, der mandag efter EP-valget efterlyste, at kommuner og ministerier ser på, hvordan brevstemmesystemet kan forenkles.

København oplevede nemlig kødannelser, forsinkelser og et pres på forvaltningens mandskab og fysiske rammer. Han mener derfor, at det vil være oplagt at se på, hvordan man kan bruge teknologi i valghandlingen fremover - især når det gælder brevstemmer.

I København nåede brevstemmerne op på 32.634 styks alene til EP-valget. Samtidig brevstemte københavnerne omkring 19.000 gange til folketingsvalget i samme periode.

Carsten Schürmann, der er lektor på IT-universitet i København og har forsket i demokratisk teknologi, forklarer, at det er et større projekt at skulle tænke teknologi ind i stemmeprocessen.

- Der er mange lande, som har prøvet det i deres valgsystemer, og som også har stoppet det igen, fx i Norge. Det er svært at bygge et valgsystem og et brevstemmesystem, som er sikkert, og det er endnu sværere at bygge et system, som borgere har tillid til, siger han.

Der er altså ikke et entydigt svar på, hvordan en teknologisk løsning kan se ud, lyder det fra ham. Han forklarer, at der mangler viden om, hvilken slags teknologi der passer ind i en dansk kontekst.

- Vi kender alle komponenter, men hvordan det skal bygges op og fungere, giver udfordringer. Det skal afvejes, hvilken løsning der er acceptabel, og hvilken der ikke er, fordi teknologi spiller en rolle i en større risicivurdering.

 Det er svært at bygge et valgsystem og et brevstemmesystem, som er sikkert, og det er endnu sværere at bygge et system, som borgere har tillid til.

Papir og blyant er ikke gammeldaws
Det er ikke første gang, at det er oppe at vende, hvorvidt stemmeafgivning til både EP-valg, folketingsvalg og kommunalvalg kan foregå elektronisk. 

Men elektronisk stemmeafgivning har ikke tidligere fået opbakning af et flertal i Folketinget, og det vil kræve mere end et slag med en tryllestav at ændre.

Det kræver nemlig en række lovændringer, som bl.a. daværende økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) foreslog i 2013, dog uden opbakning.

Dengang lød et af argumenterne for ikke at indføre digital afstemning, at det ville være umuligt at opretholde stemmehemmelighed. Enhver vil fx kunne kigge en borger over skulderen, når vedkommende afgiver sin stemme.

- I Danmark har vi en meget høj tillid til den demokratiske proces og dermed også til selve valghandlingen. Det er noget, som vi ikke må sætte over styr, sagde daværende it-ordfører for Venstre, Michael Aastrup Jensen, under behandlingen af af forslaget i Folketinget.

 Hvis du bruger teknologi, som ikke er sikker og som kan angribes, har det måske en negativ effekt på vælgernes tillid til processen.

Det er stadig stemmehemmeligheden, der kan være betænkeligheder ved, hvis man skal implementere en teknologisk løsning som fx digital stemmeafgivelse ved Nem-ID.

Det forklarer Carsten Schürmann, der også fremhæver, at tilliden til valghandlingen er meget vigtig.

- Hvis du bruger teknologi, som ikke er sikker og som kan angribes, har det måske en negativ effekt på vælgernes tillid til processen, siger han.

- Og Nem-ID er bare en identificering. Men du skal også garantere stemmehemmeligheden, fordi det er i grundloven. Hvis din stemme er tilknyttet din identitet, og der er en, som kan kigge på det, så er det allerede for sent, siger han.

Når der papirstemmes ude på valgstederne, er kontrolmulighederne derimod mange: Der er valgtilforordnede for alle partier og fysiske stemmesedler, som kan findes frem igen og tælles op ved tvivl.

Og så skal det på de enkelte valgsteder 100 pct. passe med, hvor mange valgkort der er indleveret, og hvor mange stemmer der er.

Hvis ikke det stemmer? Ja, så skal der tælles om.

Og selv om man måtte synes, at processen med papir og blyant er gammeldags, er det en sikker løsning, slår Carsten Schürmann fast.

It


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57