Politik fra rødderne

Sådan bliver det nye valgsystem

KMD Valg skal afløses af et nyt system i 2019. Kombit har nu valgt de tre leverandører, som får lov til at byde på det nye valgsystem.

Af Jens Holm | [email protected]

Lige nu er der fri adgang til kommunen.dks artikler, blogs og kronikker i forbindelse med valgperioden.
God fornøjelse, vi håber, du sætter pris på det :)

Kommunerne kan snart se frem til en lang række lavpraktiske forbedringer af hele det apparat, der håndterer folkeafstemninger, når det eksisterende valgsystem, der har været i drift siden midten af 70’erne, KMD Valg, skal pensioneres.

- Vi har stillet rigtig store krav til, at det skal være et meget brugervenligt system, fordi det med at lave valg, det er som at plukke jordbær. Det er sådan noget, der kun foregår ved ganske særlige lejligheder, fortæller Morten Hass, der er projektleder for indkøbet af det nye valgsystem hos Kombit.

Med tilblivelsen af det nye system bliver ejerskabet samtidig afhændet det amerikanske selskab KMD og placeret direkte i hænderne på kommunerne selv.

Det er dog stadig en privat leverandør, der skal udvikle og drive systemet, men med den nye ejerskabsmodel kan kommunerne til enhver tid tage sit system og gå, forklarer Kombit.

Det nye valgsystem skal efter planen lanceres ved udgangen af 2019, og det skal understøtte valg til Folketinget, regionsrådene, kommunalbestyrelser, Europa-Parlamentet og folkeafstemninger.

Trods nutidens fagre digitale muligheder vil der dog ikke blive pillet ved en lang række helt centrale ting, forklarer projektlederen. Danskerne skal eksempelvis stadig afgive deres stemmer med en god gammeldags blyant på en printet seddel.

Her er forbedringerne

Overfor kommunen.dk understreger Kombit, at der ikke er ”markante” ændringer i valgsystemet, men ridser man lidt i lakken, vil der alligevel ske lavpraktiske forandringer for kommunerne. Det drejer sig blandt andet om brugervenlighed.

- Vi stiller krav til leverandøren om, hvor lang tid det skal tage at indtaste stemmerne, så der ikke skal klikkes, klikkes, klikkes og klikkes, og man aldrig når at blive færdig, forklarer Morten Hass og fortsætter:

- Det gamle system er lavet i 70'erne, og det er bygget op, som den tids systemer var, hvor man skal huske på nogle kommandoer, når man arbejder med systemet.

Derudover får kommunerne også bedre muligheder, når det drejer sig om design og opsætning af selve stemmesedlen.

- Kommunerne får nogle standardskabeloner, der kan sætte selve stemmesedlen op, hvor kandidaterne står på den og den måde, der vil systemet bedre kunne hjælpe kommunerne med at udforme stemmesedlerne. Her kan vi forhåbentlig komme af med nogle af de fejl, der hidtil er forekommet på stemmesedlerne, siger Morten Hass og fortsætter:

- Jeg kan ikke sige præcis, hvordan skærmbilledet kommer til at se ud, men kommunerne forestiller sig, at skærmbillederne bliver mere intuitive og enkle at arbejde med i det nye system.

Derudover bliver digitale valglister obligatoriske for alle kommuner, ligesom kommunerne får mulighed for at udskrive stemmesedlerne til vælgere, der vil brevstemme hjemmefra, i rækkefølge, så det bliver nemmere at levere brevene ud fra en ruteplan.

Men forbedringer og digitalisering til trods vil visse ting forblive ganske analoge.

Danskerne kan eksempelvis ikke se frem til digital stemmeafgivelse, primært på grund af dårlige udenlandske erfaringer, forklarer Kombit.

- Kommer du ind og får en papir-stemmeseddel, har det to rigtigt store fordele. Den ene er, at du kan være sikker på, at du kan koble, hvem der møder op for at stemme, og at de rent faktisk har stemt og kun stemt én gang. Den anden store fordel er beskyttelsen mod udefrakommende trusler og hacking fra andre stater eller lignende, forklarer Morten Hass.

Anti-disruption-projektet

Danmark er - sammen med Finland - i dag verdens førende på valgområdet, når det drejer sig om integritet og tillid til selve valgapparatet. Det viser en uafhængig undersøgelse foretaget af Harvard og Sydney University.

Danmarks topplacering skyldes blandt andet en række forhold, der er indbygget i vores lovgivning og vores demokratiske traditioner. Det gælder eksempelvis stemmehemmelighed ved brevstemmer.

Og netop integriteten var et helt afgørende fokuspunkt, da Kombit lavede kravspecifikationen til den kommende leverandør.

- Næsten alt, der foregår i systemet, er lovreguleret, og derfor er det ikke sådan, at vi med det nye system kaster al ting op i luften og er innovative. Tværtimod, det er et anti-disruption-projekt, fortæller Morten Hass.

I den anledning er kravene til den kommende leverandør også formuleret på den måde, at kvaliteten vægter absolut højest.

Lanceringsdatoen er derfor også kun en målsætning. Systemet vil kun blive taget i brug, hvis alt omkring udviklingen og implementeringen er 100 procent i orden. Der er ingen bagkant, siger Kombit.

- Hvis vi skal have tillid til, at det hele går rigtigt til, så skal man ikke hele tiden foretage sig alle mulige eksperimenter. Her har vi et område, hvor politikerne har fastsat, hvordan systemet skal være, siger Morten Hass.

I øjeblikket er der tre leverandører i spil til opgaven. KMD, NNIT og CSC Scandihealth er blevet prækvalificeret, og vinderen af udbuddet vil blive annonceret inden udgangen af året.

Ifølge Kombits beregninger kommer systemet til at koste kommunerne 5 kr. om året pr. borger. Med cirka 5,7 millioner indbyggere i Danmark betyder det en pris omkring 28,5 mio. kr. om året. Omkostningerne vil være cirka 15-20 procent lavere, end hvad kommunerne i dag betaler til KMD, forventer Kombit.


Kommentarer

Du skal enten være logget ind, eller tilknyttet en IP-aftale for at kunne kommentere.

Tilmeld dig kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik


Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57