Med et par klik og et kig på Facebook kunne Esbjerg Kommune sidste år afsløre to borgeres bedrageri. Én solgte kager på en Facebookgruppe på trods af, at vedkommende var på sygedagpenge. En anden drev i al hemmelighed selvstændig virksomhed på Facebook, mens han var på kontanthjælp. 

Begge borgere blev politianmeldt efter kontrolgruppernes efterforskning, og Esbjergs endte med at spare 438.510 kr. på budgettet. 

At Facebook bruges til at afsløre bedrageri er ikke et særsyn i kommunerne. Men hvor langt kan kommunerne gå for at afsløre borgerne? 

Rundt om i landet mistænker kommunerne hundredvis af deres egne borgere for at snyde, bedrage og uberettiget få udbetalt sociale ydelser. Og de mistanker bliver til kommunale besparelser på hundrede millioner kroner hvert år, viser målinger fra KL. Næsten alle kommuner bruger også sociale medier aktivt i deres kontrolarbejde. 

Men kommunernes kontrol sker på et uklart grundlag, der risikerer, at borgernes retssikkerhed udfordres, og bliver til overvågning ude af proportioner. 

Det mener både organisationen Justitia og fagforeningen HK Kommunal. Justitia udgav i 2019 en rapport om det uklare lovgrundlag, som kontrolgrupperne opererer under. Problemerne fik dengang både Justitia og HK Kommunal til at ønske klarere retningslinjer.

Men siden da er rammerne ikke klarere. Og kun enkelte kommuner har nedskrevet egne retningslinjer for brugen af sociale medier og internettet i kontrolarbejdet.

Det viser aktindsigter som Kommunen.dk har foretaget for at undersøge, hvor kort snor kommunerne holder deres kontrolgrupper i. 

Størstedelen af de i alt 73 kommuner, der har svaret inden deadline, har ingen interne retningslinjer eller vejledninger. En stor del af kommunerne henviser i stedet til gældende lovgivning, Ombudsmandens éne afgørelse på området samt en vejledning fra KL og Borgerservice Danmark. Enkelte kommuner henviser til en udtalelse fra Børne- og Socialministeriet helt tilbage fra 2009. 

Men det materiale er ikke nok til at give svar på flere problemstillinger, mener Mads Samsing, der er næstformand i HK Kommunal.

- KL’s vejledning tager en del emner op. Men den vurderer ikke centrale spørgsmål som, hvornår brugen af sociale medier bliver til systematisk overvågning, eller hvad der er den rette proportionalitet, siger han.

KL oplyser også, at vejledningen ikke længere er gældende. Ombudsmanden har blot vurderet, hvorvidt oplysninger indhentet fra sociale medier kan bruges i kontrolarbejdet og ikke hvornår indhentningen bliver til systematisk overvågning.

Det er ifølge Birgitte Arent Eiriksson, der er vicedirektør i Justitia, et problem, at spørgsmålet om systematisk overvågning og proportionalitet endnu er uklart. 

- Kontrolmedarbejderne har en svær opgave, når man ud fra lovgivningen og afgørelser ved meget lidt om, hvornår kommunerne går over grænsen med brugen af sociale medier. Det betyder, at der opstår situationer, hvor borgernes retssikkerhed er i fare, og situationer hvor deres retssikkerhed direkte bliver trampet på, siger hun.

- Det er problematisk for borgerne, at kommuner kan have forskellige retningslinjer. Det betyder, at retssikkerheden kan skifte, når borgerne krydser en kommunegrænse.

Kommunen.dk har spurgt kommunerne, hvor mange årsværk deres kontrolgrupper består af. Flere kommuner har ikke svaret inden deadline, mens andre enten ikke har en kontrolgruppe, eller fordeler kontrolindsatsen over flere forvaltninger. 

Systematisk overvågning er et åbent spørgsmål

Mads Samsing, der er næstformand i HK Kommunal, mener, at de manglende retningslinjer og det uklare grundlag for kontrolarbejdet er et stort problem for både borgere og kontrolgruppernes medarbejdere. 

- Det overrasker mig ikke, at kommunerne ikke selv laver retningslinjer. Men det overrasker mig, at kommunerne ikke efterspørger klarere regler.

- Uden dem er det op til den enkeltes etik i stedet for en fælles etik, om hvor langt medarbejderne skal gå. Det er ikke rimeligt. Medarbejderne har brug for et stærkere ståsted og hjælp. Det er vigtigt at vide, hvornår kommunerne skal slippe tøjlerne, fordi der er grænser for, hvor langt man kan gå i henhold til forvaltningsloven, og lade politiet tage over, siger han. 

Mads Samsing påpeger dog på, at der dog er kommet mere opmærksomhed på det komplekse kontrolarbejde. HK Kommunal og KL har således oprettet en målrettet uddannelse sammen med COK for kontrolgruppernes medarbejdere, der typisk er enten jurister, kontor eller politiuddannede. Desuden har KL også oprettet et netværk for kontrolgrupperne i 2016 for at styrke kontrolarbejdet.

- Uddannelse er væsentligt. Men der er stadig et stykke til at alle har været igennem uddannelsen, der skal styrke god forvaltningspraksis, siger han.

I Aalborg har man udarbejdet retningslinjer, hvor problematikker fra Justitias rapport fra 2019 er medtaget. Blandt andet har kontrolgruppen egen profil på Facebook, så den ikke har adgang til lukkede profiler, der alligevel kunne være tilgængelige, hvis den enkelte medarbejder brugte egen profil i kontrolarbejdet og var venner eller var venner med mistænktes venner. Derudover skriver de i rapporten også, at kontrolgruppen er opmærksom på, at oplysninger fra sociale medier ikke altid er i overenstemmelse med virkeligheden. 

I Frederikssund har man også udarbejdet retningslinjer med konkrete eksempler, hvad der er relevant at lede efter af oplysninger på sociale medier i forskellige type sager. For eksempel om en enlig borger også fremstår sådan “overfor omverden” eller om kontanthjælpsmodtagere annoncerer jobtilbud. 

Grænsesøgende kontrolmedarbejdere

Rapporten fra Justitia fra 2019 har samlet en række sager, hvor kommuner er gået langt for at afsløre borgerne. I et eksempel gennemgik en kontrolgruppe 51 siders print af en borgers Facebookopdateringer gennem to år på trods af, at vedkommende oprindeligt ikke var den person kontrolgruppen mistænkte. Det var derimod hendes kæreste. Men kommunen opdagede, at hun lagde opslag op, hvor hun bagte boller og cyklede, mens hun var sygemeldt.

Kommunens økonomiske efterforskning fik ingen konsekvenser for nogen af dem. Men eksemplet illustrerer at lovgivningen og retningslinjerne kan strækkes langt, mener Birgitte Arent Eiriksson.

- Juridisk er det helt lovligt at hente oplysninger fra borgerens åbne Facebooksider. Men hvis man sidder rutinemæssigt og overvåger eller tjekker borgernes profiler uden en konkret anledning, så er det et problem. Vi ved, at der er kontrolmedarbejdere, der bevidst afprøver, hvor langt de kan gå 

Men om overvågning af mistænktes kæreste, familie og venners profiler er ude af proportioner, eller hvor mange gange kontrolgrupper må besøge en profil, før det bliver til systematisk overvågning, afgøres først ved en eventuel klage til Ankestyrelsen eller en domstol. Eller hvis myndighederne selv beslutter sig for, hvad der er rimeligt, forklarer hun. 

Økonomiske mål

Enkelte kommuner opstiller også økonomiske mål på millioner af kroner, som deres kontrolgrupper skal finde. Kommunen.dk har set eksempler på målsætninger fra enkelte kommuner.

I Faxe kommune er det et “politisk ønske at finde 10 millioner” fremgår det af årsrapporten for kontrolarbejdet i 2020.  I Rudersdal var det et mål for 2020 at finde en besparelse på 7,5 millioner kroner. Og I Randers var målet i 2020 en provenu på 11 millioner kroner. 

Sådanne målsætninger er et problem, mener Birgitte Arent Eiriksson fra Justitia.

- Kommunerne sætter mål uden, at de reelt kender omfanget af snyd. Den måde at lede på udløser et uhensigtsmæssigt pres og kan få medarbejdere  til at gå over stregen, siger hun. 

Hun henviser til flere sager på socialområdet, hvor mellemledere har begået ulovlige handlinger for at spare penge.

- De økonomiske mål presser medarbejdernes etik på et område, hvor indgrebene mod borgerne er meget alvorlige. 

Mads Samsing er bekymret for, at nogle kommuner har for ensidigt fokus på at afsløre bedrageri uden at hjælpe borgerne.

- Flere kommuner har sagt, at hvis vi ansætter flere, skal de også kunne tjene pengene hjem. Politikerne skal gøre sig klart, hvilken ramme man vil lægge ned over indsatsen. Er målet at kradse penge ind eller sikre at borgerne får det ,de har ret til? 

-  Den helhedsorienterede vejledning er central, og det betyder også, at der skal være opmærksomhed på, om borgeren kan have ret til en anden ydelse end den vedkommende eventuelt modtager uretmæssigt.

For medarbejderne og borgernes skyld

Birgitte Arent Eiriksson mener, at kommunerne bør nedskrive forsigtighedsprincipper for brugen af sociale medier, indtil der bliver udarbejdet klarere retningslinjer. Politisk bør man overveje konkrete grænser for hvor længe, man må overvåge en borger, og hvornår det er i orden.

- Mange borgerere føler sig uretmæssigt overvåget og prosterer mod kommunernes opførsel på det her område. Det handler om manglende tillid og utilfredshed med vidtgående konrtol. Det kan egne forsigtighedsprincipper løse, siger hun.

Det er vigtigt, at opgaven med kontrolarbejdet forbliver kommunal, mener Mads Samsing. De seneste år er flere ydelser og dermed kontrollen af dem blevet overflyttet til Udbetaling Danmark. De er yder dog ikke samme rådgivning, som kommunerne påpeger Mads Samsing. 

- Det er afgørende, at kontrollen er kommunalt forankret. Sagsbehandlerne skal kunne snakke og vejlede borgerne. Ellers bliver det udelukkende overvågning og registersamkøring. Det ville være en kæmpe fejltagelse, siger han.- Mit indtryk er, at der er rigtig mange kommuner, der gør det godt. Men der også kommuner, hvor de går over stregen, og hvor kontrollen går for vidt. Der er brug for klarere rammer og mere etik. Kontrollen af snyd handler om at skabe tillid til velfærdssamfundet, men borgerne skal også have tillid til kontrollen.