Regler om affaldsgebyrer er lige til skraldespanden

Der er kæmpe forskel på, hvad virksomheder skal betale for at komme af med skrald i de enkelte kommuner, viser en ny undersøgelse. Det skyldes, at reglerne er noget makværk, siger KL.

skrald

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Når en tømrer fra Ølstykke afleverer sit skrald på en af Egedal Kommunes tre genbrugspladser, skal han betale næsten fem gange så meget som hans tømrerkollega i Køge. 

Det viser en ny undersøgelse fra Håndværksrådet, som har sammenlignet affaldsgebyrerne for bygge- og anlægsfirmaer i alle landets kommuner.  

”Vi kan godt forstå, at der kan være en vis forskel på driften, men ikke så markante forskelle, som der er tale om her,” siger jurist Frederikke Abildtrup fra Håndværksrådet. 

Ifølge undersøgelsen er Køge landets billigste skraldekommune. Her betaler en virksomhed med en enkelt ansat 2.255 kroner om året for at komme af med sit skrald mod 10.790 kroner i Egedal. 

I Køge skal de største virksomheder af med 4.232 kroner mod hele 20.405 kroner om året i Egedal. 

Og her forstår man godt virksomhedernes frustration, siger Ida Bode, som er formand for Egedal Kommunes teknik- og miljøudvalg.

”Vi har ikke nogen intentioner om at opkræve særlige høje gebyrer for erhvervs-afald i Egedal Kommune. Vi har udelukkende fulgt en beregningsnøgle fra Miljøstyrelsen, som desværre giver meget forskellige gebyrer fra kommune til kommune,” siger Ida Bode.

Undersøgelsen fra Håndværksrådet viser også, at to nabokommuner kan have stærkt varierende priser for håndtering af affald. For eksempel betaler en håndværker i Faaborg-Midtfyn 2.920 kroner om året, mens en håndværker i nabokommunen Assens skal af med 8.864 kroner.

Og i Håndværksrådet vækker prisforskellene stor undren. 

”Det vækker jo en mistanke om, at kommunerne har indført en skjult skat,” siger Frederikke Abildtrup. 

Reglerne er dybt godnat

Hos KL afviser kontorchef for teknik og miljø Eske Groes, at nogle kommuner har sneget en ekstraskat ind ad bagvejen. 

”Det er under ingen omstændigheder tilfældet. Det kan jeg garantere,” siger han: ”Der er jo tale om et område, der skal hvile i sig selv. Og kommunerne skal dokumentere over for revisionen, at de udgifter, de opkræver, går til formålet,” siger Eske Groes. 

Han mener, de varierende priser dels skyldes forskelligt  serviceniveau i de enkelte kommuner – for eksempel åbningstiderne på genbrugspladserne – dels hvor mange virksomheder, der er til at dele udgifterne. 

”Måske er der flere store virksomheder at fordele udgifterne på i Køge end i Egedal,” siger han. 

Eske Groes mener, ligesom Egedal Kommune, at problemet ligger i lovgivningen, der dels betyder, at nogle brancher skal betale mere end andre, dels at nogle virksomheder kan blive fritaget for betaling, hvilket betyder, at der bliver færre om at dele regningen. I stedet bør alle virksomheder betale det samme. Så bliver prisen i omegnen af 1.000 kroner årligt, viser beregninger fra KL. 

”I stedet har man lavet nogle håbløse regler, der betyder, at der kommer en masse klager fra frustrerede virksomheder, og at kommunerne har skullet ansætte bureaukrater, som skal sidde og fedte med det her.  Det er helt godnat,” siger Eske Groes. 

Håndværksrådet er enigt og har i et brev opfordret miljøminister Karen Ellemann til at ændre reglerne. Og ministeren bebuder nu en gennemgang af ordningen. 

Det vækker glæde i både KL og Håndværksrådet. 

”Vi håber, at det her affaldscirkus snart får en ordentlig udgang,” siger Frederikke Abildtrup.

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet