Tilliden til de europæiske institutioner er rekordlav, viser en ny undersøgelse. Hvis den skal op, skal EU blive bedre til at forstå kommunernes virkelighed, sagde Luc Van den Brande blandt andet på regionsudvalgets konference Reflecting on Europe. Foto: Aurore Belot
Tilliden til de europæiske institutioner er rekordlav, viser en ny undersøgelse. Hvis den skal op, skal EU blive bedre til at forstå kommunernes virkelighed, sagde Luc Van den Brande blandt andet på regionsudvalgets konference Reflecting on Europe. Foto: Aurore Belot

Regionsudvalget vil bare gerne forstås

Der er for langt fra de lokale byråd til toppen af EU, og det medfører manglende tillid fra borgerne, konkluderede EU’s regionsudvalg på årets kommunikationskonference. Løsningen, mener udvalget, er flere dialogmøder.

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Kun 36 procent af borgerne i EU har fortsat tillid til de fælleseuropæiske politiske institutioner. Det viser en ny undersøgelse fra EU’s regionsudvalg, som belgiske Luc Van den Brande står bag. Han er professor emeritus i politiske institutioner ved universitetet KU Leuven og medlem af regionsudvalget. Og resultaterne er historisk lave. Aldrig før har tilliden til EU været så lav blandt befolkningen - heller ikke i Danmark, konkluderer han.

Det har fået EU’s regionsudvalg til at gribe i egen barm for at få befolkningens støtte til sit arbejde. En støtte, som skal opstå gennem gode historier og bedre og mere direkte kommunikation. Det fastslog et panel af deltagere ved regionsudvalgets kommunikationskonference, der blev afholdt midt i oktober.

”Jeg er med på, at der er ting, som stadig skal gøres, men vi har altså styr på, at vi skal kommunikere til borgerne. Men de gider ikke høre institutionel propaganda - ligegyldigt om vi forsøger på tusind forskellige måder, kommer de til at ignorere os.” Generalsekretær i regionsudvalget Jiri Burianek

Det har fået en række medlemmer af regionsudvalget op af stolene, for den manglende mistillid må ifølge et samlet regionsudvalg skyldes, at det halter med at kommunikere de gode historier om EU. Det mener blandt andre Corrie McChord, borgmester i den skotske by Stirling:

- Det er jo under al kritik, at bare det at kommunikere strukturfondene ud, som i sidste ende jo må siges at være det, vi lever for i det her udvalg, magter vi ikke. Det er derfor, vi har brug for en ny kommunikationsstrategi.

Kommentaren faldt efter en lang debat til konferencen om, hvordan man solgte Europa bedst til borgerne, hvordan kommunernes politikere kunne forstå, hvor vigtige strukturfondene er for dem, og hvordan man fik fortalt den positive historie om EU, så andre end få udvalgte rent faktisk forstår, hvad det er, der foregår i EU – ikke bare i Parlamentet, men også i særudvalg som regionsudvalget.

- I alt for mange år har vi forsøgt at sælge Europa, men EU er alt for langt fra borgernes hverdag - og dermed også for langt fra regionernes og kommunernes hverdag. I alle institutionerne i EU tænker man, at dén sociale virkelighed, som vi ser fra Bruxelles, også er den virkelighed, kommunerne ser. Men det er jo langt ude. Det er vi nødt til at komme over. Ellers bliver det her projekt med EU aldrig til noget, siger Luc Van den Brande.

Mere bottom-up

Derfor vil han nu iværksætte et arbejde, hvor det skal undersøges, hvordan EU bliver bedre til at forklare EU for borgere og lokale politikere, så borgerne og de lokale byråd får mere tillid til EU’s institutioner.

- Lige nu er der alt for meget top-down og for lidt bottom-up-kommunikation. I EU hører vi ganske enkelt ikke, hvad regionerne har at sige. Vi lytter ikke til dem. Derfor vil vi nu forsøge at forbedre os, siger Luc Van den Brande.

Flere paneldeltagere til kommunikationskonferencen var sikre på, at løsningen på mistilliden bliver at fortælle flere gode historier om det, EU kan gøre for medlemsstaternes borgere, blandt andet gennem borgerinvolvering. Det, mener Luc Van den Brande, er en god idé, og han vil derfor lade sig inspirere af oldtidens Korea, hvor folket kunne fremsætte forslag i parlamentet.

- Her i EU er der alt for langt fra et byrådsmedlem til Kommissionen. De to parter taler jo aldrig sammen, mens oldtidens koreanere blev direkte involveret i beslutningerne.

”Det er jo under al kritik, at bare det at kommunikere strukturfondene ud, som i sidste ende jo må siges at være det, vi lever af i det her udvalg, magter vi ikke.” Corrie McChord, medlem af regionsudvalget

Den øgede borgerinvolvering er faktisk allerede på tapetet, fortæller et andet regionsudvalgsmedlem, nemlig borgmesteren i den franske by Coulaines, Christophe Rouillun.

- Fra 2019 skal alle regioner afholde EU-dialogmøder. Og det var alle regioner. På den måde kan vi, når valget kommer i 2019, sige, at vi altså lytter til borgerne i EU, og at vi ikke bare arbejder top-down og trækker lovgivningen ned over hovedet på befolkningen, siger Christophe Rouillun.

Institutionel propaganda

Hos ledelsen i regionsudvalget er man dog ikke så optimistisk stemt over dialogmøderne, som er planlagt til 2019. Det siger generalsekretær i regionsudvalget Jiri Burianek:

- Jeg er med på, at der er ting, som stadig skal gøres, men vi har altså styr på, at vi skal kommunikere til borgerne. Men de gider ikke høre institutionel propaganda – ligegyldigt om vi forsøger på tusind forskellige måder, kommer de til at ignorere os. Vi kan se på de her undersøgelser, at borgerne ikke tror på politikerne, men lokale og regionale politikere har altså gudskelov stadig stor tillid hos borgerne.

Derfor mener han, at dialogmøderne skal holdes i samarbejde med regionerne og kommunerne. For ellers frygter han, at folk ganske simpelt bliver væk.

- Der er en række forskningsresultater, som viser, at borgerne er fuldstændig ligeglade med EU, hvis ikke vi går sammen som en fælles nation – landet Europa. Det er jeg ikke enig i. Der er nemlig også forskning, som viser, at borgerne vil have et pragmatisk EU fremfor mere samarbejde. Det er det, vi forsøger at skabe – mere pragmatik og mindre drømmeri om mere EU. :

EU

Tilmeld dig nyhedsbrevet