Regeringens løfter venter i kulissen

Selvom Venstre har fået rege­rings­magten helt alene, er kun halvdelen af valgløfterne ført med over i regerings­grundlaget. Ifølge Venstre er det en retning, der er udstukket, snarere end det er konkrete og firkantede løfter som dem, der er kommet fra tidligere regeringer.

valgflæsk

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Før valget var Venstre klar i spyttet. Hvis de vandt, ville de forsøge at ændre de internationale forpligtelser, der kunne komme til at stå i vejen for en effektiv asylpolitik. Der skulle også indføres nye hastighedsgrænser på landevejene, og Danmark skulle have en europaminister.

Men da de nye ministre satte sig ned for at skrive regeringsgrundlaget, faldt flere løfter ud. Væk var ministeren, de internationale forpligtelser og hastighedsgrænserne. Nogle løfter lignede nærmest skyggen af sig selv som for eksempel løftet om, at regeringen ville fjerne kommunernes mulighed for at anvise socialt udsatte til ghettoer. I regeringsgrundlaget derimod står der nu, at regeringen vil forbedre indsatsen i ghettoområderne.

”Jeg kan efter den her undersøgelse konstatere, at Lars Løkke Rasmussen ikke har levet op til det, han har lovet danskerne. Der har jo ikke som ved vores regeringsdannelse for fire år siden, været forhandlinger, der har gjort, at løfterne er faldet ud. De er bare faldet ud.”

Spørger man i den socialdemokratiske lejr, har Venstre nu et forklaringsproblem.

- Det står klart, at der er en række søde ting, som Lars Løkke Rasmussen og Venstre stillede danskerne i udsigt før valget, som ikke ser ud til at blive til virkelighed. Jeg synes, han skylder en forklaring på, hvorfor det, han sagde før valget, er blevet til noget andet, siger velfærdsordfører for Socialdemokraterne Magnus Heunicke, efter han har fået præsenteret en undersøgelse, Kommunen har lavet, som viser, at ud af de 100 løfter, Venstre før valget havde lagt ud på deres hjemmeside, er 38 ikke nået med over i regeringsgrundlaget. Ydermere er 13 løfter kun delvis repræsenteret i regeringsgrundlaget.

- Jeg kan efter den her undersøgelse konstatere, at Lars Løkke Rasmussen ikke har levet op til det, han har lovet danskerne. Der har jo ikke, som ved vores regeringsdannelse for fire år siden, været forhandlinger, der har gjort, at løfterne er faldet ud. De er bare faldet ud.

Blandt de løfter, Magnus Heunicke mener ikke bare er faldet ud, men helt forvandlede, er løftet om, at der ikke skulle spares på uddannelsesområdet.

- Nu kan jeg jo så bare konstatere, at man skal spare 2 procent. Det er jo noget helt andet end det, der blev lovet.

Konkrete udspil er på vej

Men der er en god grund til, at ikke alle Venstres valgløfter  er kommet med over i regeringsgrundlaget, siger Venstres politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

- Før valget kom vi med en række udspil, både nogle kun med Venstre som afsender, hvor det kun er vores politik, og nogle vi har lavet i samarbejde med de andre partier. Efter valget så virkeligheden sådan ud, at vi fik 34 mandater og ikke 90. Det kommer selvfølgelig til at skinne igennem i regeringsgrundlaget også.

“Der er jo et stykke fra 34 til 90. Der er næppe nogen tvivl om, at Danmark var et bedre sted, hvis Venstre havde 90 mandater, men sådan er det desværre ikke, og det bliver vi nødt til at tage højde for.”

Han understreger, at nogle steder er løfterne på hjemmesiden mere konkrete, end de er i regeringsgrundlaget, men man vil senere kunne se de konkrete løfter som udspil.

Det kommer blandt andet til at gælde udspillet Vækst i hele Danmark, som skal skabe udvikling i landdistrikterne. Her vil løfter som en national bredbåndsfond med 300 millioner kroner samt de ændrede storebæltstakster, der tirsdag blev fremlagt i finanslovsudspillet, komme i spil. Derudover vil der blive lagt op til, at landevejene skal have nye fartgrænser, samt at 16-årige skal have mulighed for at tage motorcykelkørekort.

- Der er jo et stykke fra 34 til 90. Der er næppe nogen tvivl om, at Danmark var et bedre sted, hvis Venstre havde 90 mandater, men sådan er det desværre ikke, og det bliver vi nødt til at tage højde for, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- På nogle af områderne er det en retning, der er udstukket, snarere end det er konkrete løfter som dem, der er kommet fra tidligere regeringer.

‘Kan gøre, hvad det vil’

Lektor på Institut for Samfund og globalisering på RUC, Flemming Juul Christiansen, skelner ligesom Jakob Ellemann-Jensen mellem, hvad Venstre vil, og hvad regeringen mener at være i stand til at kunne få opbakning til – og det er det, der kommer med i regeringsgrundlaget.

- Forskellen på regeringsgrundlaget og Venstres politik må tænkes at bestå i, at i regeringsgrundlaget er fratrukket de dele af Venstres politik, det vil være svært at opnå støtte til at få gennemført.

- Det er en smal regering, så den vurderer nok, at den ikke har stor mulighed for at gennemføre hele sit program. En etpartiregering vil jo være mere forpligtet til at få gennemført sit program end en koalitionsregering, men omvendt må man sige, at de ikke har fået 90 mandater, men tværtimod gik kraftigt tilbage.

Han understreger, at et parti i valgkamp har en legitim ret til at fortælle, hvad de ideelt gerne vil. Generelt er inkonsistens ikke godt. Men jo længere tid, der er til næste valg, jo mindre sætter det sig varige spor hos vælgerne.

- Hvis de fremlægger noget, der aldrig kan lade sig gøre, kan man kalde det et slag i luften, men på den anden side har vælgerne ret til at vide, hvad partiet vil.

- Et parti kan i princippet gøre, hvad det vil, men hvis det ikke svarer til, hvad det  lovede, og vælgerne er opmærksomme på det, så ryger det ud, siger han og minder om, at et valg ikke alene vindes på tidligere valgs løfter, men også på landets konkrete situation, om vælgerne oplever, at det går godt eller skidt, og hvordan vælgerne oplever udsigterne for fremtiden.

[wpv-post-body view_template="Visualisering" id="33310"]

Tilmeld dig nyhedsbrevet