Ventetiden kan være meget lang for børn og unge, der skal undersøges i den offentlige psykiatri.

Når den praktiserende læge har henvist med mistanke om for eksempel angst, depression, ADHD eller autisme, er det få, der kommer til inden for de lovbestemte 30 dage.

Lige nu er der mellem 160 og 188 ugers ventetid på at blive udredt for ADHD i Region Nordjylland for at nævne den af de fem regioner, hvor det ser sortest ud.

I et forsøg på at slippe uden om køen benytter et stigende antal forældre over hele landet muligheden for med et klik på borger.dk at lade barnet skifte fra sygesikringsgruppe 1 til 2.

Det giver adgang til udredning hos en privatpraktiserende børnepsykiater. Uden ventetid og med hovedparten af regningen betalt efterfølgende af det offentlige.

Manøvren med for offentlige midler at springe ventelisterne over vil regeringen sætte en stopper for. Det fremgår af en ny plan for psykiatrien, som blev offentliggjort tirsdag af blandt andre sundhedsminister Sophie Løhde (V).I planen står der, at "de stigende ventetider i psykiatrien har medført, at flere patienter vælger at blive udredt hos praktiserende psykiatere, der ikke arbejder for det offentlige sundhedsvæsen".

"Når der er pres på kapaciteten, stiller det krav til, at vi udnytter ressourcerne klogt. Tiden er løbet fra et sundhedsvæsen med to sygesikringsgrupper", hedder videre.

Kan lukke skævvridning

Det er et skridt i den rigtige retning, væk fra et A og et B hold, siger Niels Bilenberg, der er overlæge og klinisk professor på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Region Syddanmark.

- Det kan være med til at lukke en skævvridning, og det kan jeg kun hilse velkommen.

Hvor mange der får en diagnose efter at have skiftet sygesikringsgruppe, er uvist.

- Men vi hører om, at det sker, ligesom der er forældre, som har en privat sundhedsforsikring, som de kan benytte til barnet, siger Niels Bilenberg.

Også Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, der er talerør for de offentligt og privatansatte psykiatere, er positiv over for ændringen.

Selskabets formand, Nina Tejs Jørring, siger til Ritzau, at tiden er løbet fra to sygesikringsgrupper.

- Det er gammeldags og stammer fra engang, hvor man syntes, at det var okay, at der var ulighed i sundhed.

Men hun forstår godt, at forældre kan føle sig presset.

- Det er meget ulykkeligt, at ventelisterne er så lange, og at især børn med ADHD og autisme har så svært ved at få den rette hjælp både i regionerne og kommunerne.

- Derfor har jeg stor forståelse for, at forældre er desperate og prøver at gøre alt.

- Men vi skal sikre, at alle børn og deres forældre får den samme mulighed, siger Nina Tejs Jørring.

Ingen hjælp uden diagnose

Gennem de seneste år er det sket en voldsom stigning i antallet af henvisninger til børne- og ungdomspsykiatrien.

En del af forklaringen er, at det kan være svært at få hjælp i kommunen uden en diagnose.

Med den nye psykiatriplan skal der oprettes klinikker i hele landet, hvor børn og unge kan blive undersøgt for ADHD og autisme.

Samtidig skal alle kommuner have et let tilgængeligt tilbud til børn i mistrivsel.

Det vil betyde, at flere børn får tidligere hjælp, og dermed vil færre forældre formentlig efterspørge en diagnose i regionernes psykiatri, siger Niels Bilenberg.

- Det er jo ikke diagnosen, der hjælper barnet. Derfor skal vi have et system, som hjælper barnet tidligere, i stedet for at det skal vente på at få en diagnose.

Dog er han bekymret for, om de nye ADHD- og autismeklinikker får tilstrækkeligt med psykiatere.

Efter påske vil regeringen indlede forhandlinger med partierne i Folketinget om den nye psykiatriplan.