Der er ikke mange politiske reformer, der har været så omdiskuterede som folkeskolereformen. Den blev indgået i 2013, og reformen resulterede blandt andet i længere dage for de danske skoleelever.

Siden er det blevet en af reformens mest kritiserede punkter, for både fagpersoner, forældre og interesseorganisationer har argumenteret for, at det er gået stærkt ud over elevernes læring og trivsel.

- Der er elever, der ikke har kunnet rumme så lange skoledage, siger formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

Men de lange skoledage kan nu være fortid. Ved Folketingets åbning varslede regeringen, at de ville komme med et nyt folkeskoleudspil, der "skal sætte folkeskolen fri".

Hvis regeringen får sin vilje, kommer det til at betyde, at den samlede skoletid fra børnehaveklassen til 9. klasse bliver 200 timer kortere.

Samtidig vil regeringen give skolerne mulighed for at råde over 1500 timer årligt, der for eksempel kan gøres til undervisning med to lærere.

Kommuner har ikke råd til lange dage

Det siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) til Ritzau.

- Det er vigtigere, at der er kvalitet i undervisningen, end at der er lang tid i skolen, siger ministeren.

- Vi har forsøgt os med de lange skoledage, og jeg synes ikke, det er en succes. Hverken for elevernes trivsel eller deres læring.

Og det er en god idé, lyder det både fra Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen.

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at hans medlemmer har oplevet konsekvenserne af den tidligere lærerreform.

- Vi har oplevet, at man i kommunerne ikke har haft råd til de lange skoledage. Det betyder, at man har smurt leverpostejen meget tyndt ud, siger Gordon Ørskov Madsen.

- Kortere dage er derfor en god idé. Det er bedre at have færre timer og højere kvalitet.

Drop krav om undervisningskompetence

Derudover pointerer Ørskov Madsen, at han ser et stort potentiale i regeringens forslag om at droppe kravet om, at lærerne skal have såkaldt undervisningskompetence i det fag, man underviser i.

- Det er fornuftigt. Der er nogle klasser, hvor man har brug for at have få lærere. Det er svært, hvis alle lærere skal have linjefagskompetencer, siger han.

- Det er godt, at man lægger valget ud på skolerne. Det giver frihed, og det giver mulighed for at se på de pædagogiske principper.

Skolelederforeningen er ligeledes positiv over for udspillet. De færre obligatoriske timer vil kunne muliggøre, at skolerne vil kunne lave undervisningstimer, hvor der er to lærere på en klasse.

- Det vil umiddelbart skabe mulighed for mere støtte. Jeg tror, det kommer til at give bedre undervisning, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Forligskreds giver udfordringer

Foreningen har alligevel sine forbehold.

- Men det er jo et udspil. Vi venter på at se, hvad det bliver til, efter at det har været i forligskredsen.

Der er nemlig det særlige ved folkeskoleområdet, at det er forligsbelagt.

Det betyder, at regeringen skal have opbakning fra alle partierne, der stod bag folkeskoleforliget i 2013.

Med i folkeskoleforliget er Liberal Alliance, De Radikale, De Konservative og Dansk Folkeparti.

Derfor er det endnu ikke sikkert, hvordan udspillets endelige form kommer til at se ud.

Gordon Ørskov Madsen håber dog, at regeringen holder sig for øje, at de kortere skoledage ikke bare ender med at være en spareøvelse.

- Mit spørgsmål til regeringen vil være, hvordan man sikrer, at midlerne, man får til rådighed, bliver på skolerne og ikke ender med at gå til besparelser, siger han.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fortæller, at regeringen vil sikre, at midlerne bliver i folkeskolen ved at skrive det ind i lovgivningen.