Debatten om aktiv dødshjælp vil fortsætte, selv om et stort flertal i Det Etiske Råd i en udtalelse afviser muligheden.

10. november skal et borgerforslag om "legalisering af aktiv dødshjælp" førstebehandles i Folketinget, og senere skal det til afstemning blandt medlemmerne.

Samtidig har regeringen nedsat "Udvalget for en mere værdig død”. Det skal finde en fællesnævner for, hvad en værdig død er, og forholde sig til, om det vil være muligt at etablere en dansk model for aktiv dødshjælp.

Ifølge sundhedsminister Sophie Løhde (V) skal udvalget blandt andet overveje, hvilke patientgrupper der eventuelt vil skulle tilbydes hjælp til at dø, og hvilken rolle sundhedsvæsenet i givet fald skal spille.

- Det er væsentlige spørgsmål, som det nye udvalg kan inddrage i sit arbejde for dermed at skabe debat og understøtte regeringens ønske om at skabe en dansk model for en mere værdig død, udtaler ministeren i en skriftlig kommentar.

Formand for udvalget er sognepræst Kathrine Lilleør. Hun har tidligere været medlem af Det Etiske Råd. Dengang var hun modstander af aktiv dødshjælp. Siden har hun ændret holdning og er nu for, har hun sagt.

Om udvalgets arbejde munder ud i en model for aktiv dødshjælp, må anbefalingen og den politiske stemning vise.

Regeringen er også åben for at se på, om der er andre måder at hjælpe borgere til en værdig død i deres sidste tid, oplyser Sophie Løhde.

Aktiv dødshjælp risikerer at ændre vores syn på alderdom

Dødshjælp findes i 10 lande og 11 amerikanske stater fordelt på to hovedmodeller. Den ene består i, at et menneske – typisk en læge – medvirker til, at et andet menneske dør.

Den anden model er assisteret selvmord, hvor patienten tager sit eget liv med hjælp fra lægen, der for eksempel udskriver dødbringende medicin.

Begge modeller afvises af flertallet i Det Etiske Råd. De peger på, at der er for meget på spil i forhold til et "grundlæggende menneskesyn".

Aktiv dødshjælp risikerer at forandre "vores forestillinger om alderdom, dødens komme og livskvalitet", hedder det i konklusionen.

Blandt flertallet er Merete Nordentoft, der er professor i psykiatri på Københavns Universitet.

Hun frygter, at aktiv dødshjælp vil føre til, at mennesker, der trods alvorlig sygdom fortsat ønsker at leve, kan føle et pres til at komme herfra.

- For mig er retten til at være til besvær og retten til at koste samfundet penge den vigtigste begrundelse for at sige nej.

- Indføres aktiv dødshjælp, frygter jeg, at nogle mennesker vil opleve, at der vil blive sat spørgsmålstegn ved deres ret til at eksistere.

Desuden har arbejdet i psykiatrien vist hende, at patienters ønske om at dø ikke er konstant, men kan skifte over tid.

- Når vi følger mennesker, der har forsøgt selvmord, kan vi se, at langt de fleste ikke har selvmordstanker et år efter. Også blandt mennesker med alvorlige fysiske lidelser sker der ændringer.

Mulighed kan give tryghed

Rådet har især set til erfaringer i Holland, der tillader både assisteret selvmord, og at en læge hjælper den syge ind i døden.

Her viser erfaringen, at det er svært at afgrænse tilbuddet, siger medlem af rådet Svend Brinkmann, der er professor i psykologi på Aalborg Universitet.

- I begyndelsen var det kun patienter med en ubærlig fysisk lidelse. Så var det også psykiatriske patienter, mennesker med kognitive handicaps, og i foråret blev det udvidet til terminalt syge børn under 12 år.

- Det viser, at det er umuligt at forestille sig en lovgivning, der er tilstrækkelig sikker og afgrænser gruppen.

Kun et enkelt medlem af rådet, direktør i tænketanken Justitia Birgitte Arent Eiriksson, anbefaler, at muligheden for at indføre aktiv dødshjælp i Danmark undersøges.

- Jeg er enig i de etiske dilemmaer. Men der er mennesker, som på grund af sygdom eller en ulykke synes, at livet er ubærligt. Dem vil jeg gerne give mulighed for selv at vælge.

- Jeg tror, at det vil give os alle en tryghed at vide, at aktiv dødshjælp kan være en mulighed. Derfor skal det undersøges, om det kan blive et tilbud til en begrænset gruppe mennesker, uden at det bliver en glidebane, hvor flere med tiden kommer med.