Reformer sender stærkt signal

Der er skruet gevaldigt op for reformpolitikken i Folketinget siden årtusindskiftet – det signalerer nemlig handlekraft. I dag er der stort set ingen grænser for, hvad man kan kalde en reform, skriver professor i ny bog.

forskning

Af Laura Fischer Larsen | [email protected]

Strukturreform. Kvalitetsreform. Politireform. Skattereform. Tillidsreform. Ja, de kommer i alle størrelser og faconer, og på godt ti år er der kommet flere og flere. Reformer er en central måde at drive politik på i dag. De kan både gavne vælgernes opfattelse af regeringen og føre til genvalg. Men det kan også bide en minister i halen, hvis reformen ikke lever op til sit navn.

Carsten Greve, professor i offentlig ledelse ved CBS, har netop udgivet bogen ‘Reformanalyse’. Han forklarer, at reformtempoet er steget siden 00’erne.

”Man begynder at lave store, administrative reformer, såsom politireformen og strukturreformen. Det seneste år har så budt på nye reformer, der ikke ændrer i den offentlige sektors strukturer, men i den førte politik, som for eksempel skattereformen gør det,” siger Carsten Greve.

Slagkraftige signaler

Sådanne gennemgribende reformer kan være guld værd for en regering. Det er en ideel måde at kommunikere handlekraft til vælgerne.

”Én ting er at lave en enkelt politisk udmelding eller lovforslag, men noget andet er at bebude en reform. Så får folk en følelse af, at der sker noget,” siger Carsten Greve.

Det er netop det, der gør, at reformer driver politik, forklarer han:

”Når man laver en reform, så arrangerer man som regel en række møder, inviterer nogle folk, og sender en masse dokumenter ud til pressen. Det, der sker i forhold til medierne, som får nys om de her ting, er, at de begynder at skrive om, at regeringen faktisk har en politik på det her område. Og sådan kan man skabe politik gennem reformer,” siger Carsten Greve.

Det politiske greb kan endda føre til genvalg, særligt hvis der kommer et politisk ansigt på reformen. Et nyligt eksempel er Margethe Vestagers annoncering af en tillidsreform i den offentlige sektor.

”Som jeg ser det, er det en topdown-orienteret tilgang til politik. Reformer er noget, som nogle centrale folk tager initiativ til og kan sætte sig selv i spidsen for. Anders Fogh Rasmussen gjorde det med kvalitetsreformen, Lars Løkke havde strukturreformen, og nu er det så Margrethe Vestager med tillidsreformen,” siger han.

Manglende udspil

Margrethe Vestager har nu fået indenrigsministerposten, men der er endnu ikke lagt op til et samlet reformudspil. Carsten Greve ville dog være overrasket, hvis hun ikke kommer med noget:

”Hvis ikke der kommer noget samlet, så er det en ny måde at lave reformer på; hvor man bare bruger begrebet som en bred overskrift, man refererer til en gang imellem. Men jeg vurderer det som, at hun ikke er nået til det endnu,” siger han.

Kommunikation

Tilmeld dig nyhedsbrevet