I 2006 stod De Radikale med valget mellem at pege på Anker Boye (S) eller Erik Fabrin (V) som ny formand for KL – et valg, der som bekendt faldt på sidstnævnte. Otte år forinden var partiet i en lignende situation, og dengang faldt valget på Anker Boye. Og i år kan et lignende scenarie tegne sig på den anden side af den 19. november. Midterpartiet står ifølge flere meningsmålinger til at gå frem i forhold til sidste kommunalvalg og vil dermed måske igen kunne sikre sig en plads i den 17 mand store bestyrelse, hvor De Radikale ikke har haft sæde de sidste fire år. Og skulle det være scenariet, vil vælgerne ikke på forhånd vide, om deres radikale stemme bakker op om et rødt eller blåt formandskab i KL.

- Vi har ikke lagt os fast på, hvem vi støtter, og det regner jeg først med, vi gør efter valget, når vi ved, hvem Socialdemokraterne og Venstre stiller med, siger Leon Sebbelin (R), byrådsmedlem i Rebild. Han erkender dog at have hørt rygter om, at den nuværende KL-frontfigur Erik Nielsen (S) og Hernings borgmester Lars Krarup (V) søger posten, der også ifølge Kommunens research er de hidtil eneste kandidater på rygtebørsen i en tid, hvor ingen politiker tør udtale sig med sikkerhed om noget, før borgmesterkæden er hængt om halsen.

Leon Sebbelin sidder – sammen med Anna Mee Allerslev fra København og Daniel Nyboe Andersen fra Aalborg – i De Radikales forhandlergruppe, som har fået tildelt den endegyldige beslutningskompetence ved formandsvalget. Han mener, det er aldeles rimeligt at holde kortene tæt til kroppen.

- Jeg er ked af at måtte sige det, men det der topartisystem, vi er ved at få etableret i Danmark med rød og blå blok, er mig så inderligt imod. Vi er mange forskellige partier, der stiller op og prøver at få det bedste ud af det. Og derudover er De Radikale traditionelt set både socialt og liberalt, så vi venter og ser, hvem der kan blive den bedst mulige kandidat i år.

Ingen spegede forløb

I modsætning til nogle af de mere særprægede alliancer, der bliver dannet i kommunalbestyrelserne rundt omkring, er KL-bestyrelsen normalt tro mod den etablerede rød-blå-blokstruktur. Og det er nødvendigt for organisationens legitimitet og ikke mindst forhandlingsposition, fortæller den erfarne KL-rotte Erik Fabrin (V), der en kort stund endnu sidder som næstformand, inden han helt trækker sig fra dansk politik.

- KL skal jo i praksis fungere som en stærk forhandlingsmodpart overfor Christiansborg, og her er man jo kun interesseret i at lave aftaler med KL, hvis KL dækker kommunerne bredt, og derfor ville det være ret utænkeligt, at Dansk Folkeparti eksempelvis gik ind og støttede rød blok, siger Fabrin og peger på, at De Radikale og lokallisterne som de eneste i praksis står frit i forhold til at vælge side i KL.

Håber på blå formand

Også den efter lærerlockouten landskendte chefforhandler Michael Ziegler (K) peger på den mulige radikale nøgleposition som ‘et yderst spændende element’ ved den forestående konstituering. Selvom håbet naturligvis går på en blå formand, pointerer Ziegler, at den høje grad af konsensus i KL gør, at formandsfarven ikke har stor betydning, da de centrale beslutninger træffes i enighed. Han er på linje med Fabrin i konstitueringsspørgsmålet.

- Det er rigtig vigtigt for KL’s legitimitet, at vi ikke laver nogle spegede konstitueringsforløb, sådan som vi har været vidne til i nogle kommuner. Hvis blå blok har flertal, bliver det en Venstreformand – man kommer ikke til at se mig lave sjove manøvrer, siger Ziegler, der forsigtigt antyder, at posten som formand for løn- og personaleudvalget har været ‘utrolig spændende’.

Fordi KL er bygget op omkring konsensus, og alle partier skal afspejles i organisationen, bliver der taget hul på et enormt puslespil, når de officielle stemmetal er klar dagen efter valget. Ud fra tallene beregner KL’s sekretariat efter den d’Hondtske metode den partipolitiske sammensætning i bestyrelsen, og partierne får meddelt, hvor mange mandater de hver især har ud af de samlede 17. Det er i sidste ende bestyrelsen, der konstituerer sig selv.

Formelt set vil bestyrelsesmedlemmerne først blive udpeget på de gruppemøder, der bliver afholdt ved KL’s topmøde i marts året efter, men i realiteten sker det typisk tidligere, fordi mange partier i praksis har bemyndiget en mindre gruppe til at afgøre konstitueringsspørgsmålet.

I Venstre er det således Lars Krarup, borgmester i Herning, og Martin Damm, borgmester i Kalundborg, der via åben dialog med nye og gamle Venstre-byrådsmedlemmer har fået ansvaret i år, eftersom både Johnny Søtrup, Anny Winther og Erik Fabrin går af.

- De interne regler i partierne gør, at vi skal have en sammensætning, der tager hensyn til geografi, kommunestørrelse, yngre og ældre, mænd og kvinder, fordi vi skal være så repræsentative som muligt. Det er et kæmpe puslespil, fortæller Fabrin.