Vidste du, ærede læser, at der hvert år er godt 400.000 danskere, der indenfor det seneste år har opgivet at få en ydelse fra stat, kommune eller region, udelukkende fordi kontakten var digital? At de simpelthen har opgivet at komme igennem borger.dk, sundhed.dk eller en af de andre digitale portaler, hvis gnistrende små døre først skal åbnes med MitID, før man kan komme til at bede om noget, man har ret til? Det er otte pct. af danskerne over 18 år!

Tallet stammer fra et meget stort digitalt projekt, ADD-projektet, Algoritmer, Data og Demokrati, og de er ikke til at komme uden om. Men det er værre endnu: "Indenfor det seneste år har 13 pct. af befolkningen og 19 pct. af digitalt udsatte borgere mindst én gang opgivet at få information eller give deres holdning til kende, fordi den løsning, de skulle anvende, var digital, fx ved en borgerhøring i deres kommune eller kommunikation, der er foregået på aula og lignende platforme, fordi løsningen var digital", skriver ADD-projektet.

Gruppen af dem man kalder digitalt udsatte eller bare analoge borgere er i øvrigt stadigvæk på et sted mellem 20 pct. og 25 pct. af danskerne - over en million mennesker, der ikke er trygge ved at bruge det digitale og som derfor føler sig udenfor.

Forvaltningernes privilegieblindhed

Det er der mange, der har en løsning på: Borgerne ikke er dygtige nok og bør efteruddannes og tages i digital skole, siges det, men der åbner sig også diverse sprækker i forvaltningernes privilegieblindhed, en langsomt sivende erkendelse af, at det nok ikke bliver bedre, end det er, og at der bør være nogen alternativer for dem, der ikke mestrer smartphones og computere.

Vidste du fx at Ombudsmanden sidste år slog fast, at alle borgere har ret til deres ydelser, uanset om de har en bankkonto eller ej, og at kommunerne er forpligtigede til at udbetale de her penge, om de så skal åbne en pengekasse og udbetale dem kontant? Udgangspunktet for den afgørelse var en mand, der ikke havde fået udbetalt sine ydelser i et helt år, fordi han ikke havde en nemkonto.

"I sådanne situationer skal den udbetalende myndighed sørge for, at pengene bliver udbetalt på anden måde, fx kontant", skrev Ombudsmanden, og det må jo siges at være en indlysende og analog og praktisk løsning på et digitalt problem, men jeg har endnu til gode at høre om en kommune, der rent faktisk har gjort det.

Ikke noget nyt link

Måske ved kommunerne slet ikke, at det er det, de skal gøre? For linket til Ombudsmandens afgørelse er nemlig flyttet. Og den eneste grund til at jeg vidste, at det var der, er at jeg gemte linket sidste år. Men når jeg trykker på det nu, mødes jeg af: "Har du søgt efter en af Ombudsmandens udtalelser i en browser og ser denne besked skyldes det, at alle udtalelser har fået nye adresser ved overgangen til ny hjemmeside".

Ikke noget nyt link. Ikke et referat af, hvad der engang har stået.

I stedet foreslås det, at man søger på siden for at finde den nye placering af informationerne. Den slags har et navn: ’Link-rot’, rådne links. Men det er værre end det. For jeg søgte igen, det var ikke helt nemt, men jeg er jo ikke digitalt udsat, og det kan jeg godt finde ud af.

Retsinformation har det

Og når man finder frem til Ombudsmandens udtalelse på den nye adresse, så nævnes kontanter faktisk ikke længere. I stedet hedder det: "Københavns Kommune burde efter min opfattelse langt hurtigere have fundet en måde at udbetale hans kontanthjælp på."

Den udtalelse tror jeg kommunerne er glade for, for de vil hellere brække et ben på langs end genindføre de analoge kontantkasser, der var på alle rådhuse indtil for få år siden, hvor alle de mindst digitale borgere stod og støjede på menneskevis og ville have de penge, de har krav på.

Jeg kan selvfølgelig i sin tid have fundet en mærkelig foreløbig udgave af hvad Ombudsmanden sagde? Men kontanterne er stadig med på Retsinformation, hvor hele sagen er gennemgået: "Som anført ovenfor vil kommunen efter min opfattelse i sidste ende være forpligtet til at foretage kontant udbetaling til dig, hvis der ikke kan findes en anden måde at udbetale ydelsen på", står der.

Man skal kunne stole på det der stod der før

Og nej, Ombudsmandens side er bestemt ikke det eneste sted, det sker.

Skulle nogen være interesseret, har jeg en alenlang liste over bogmærkede sider hos stort set alle styrelser og tilsyn, der ikke længere virker, og hvis vi skal have en troværdig og ikke mindst demokratisk digital forvaltning, så går den ikke.

For når vi bygger et demokrati på algoritmer og data, er det meget, meget vigtigt, at vi kan stole på det, der står på hjemmesiderne og ikke mindst: det der stod skrevet.

Ellers kan de 400.000 danskere, der ikke får det de har krav på, fra det vi kalder det fælles, meget hurtigt blive til endnu flere, ja, hvis vi arbejder på sagen, så kommer hele befolkningen til at skulle gå rundt og gnide sig i øjnene og tænke over om det, vi engang har læst, bare er noget vi har drømt.

Folketingets Ombudsmand skriver følgende:

Af teksten fremgår det,  at ombudsmanden har ændret i teksten og fjernet ordet ”kontanter” fra sin udtalelse i Nemkonto-sagen. Det er ikke korrekt. I nyheden (altså pressemeddelelsen) om Nemkonto-sagen er formuleringen ”for eksempel kontanter” ganske rigtigt nævnt. Men i det juridiske resumé (det såkaldte FOB 2023-40) er formuleringen om ”fx kontanter” ikke nævnt – og har aldrig været det: Kommune kunne ikke stille krav om, at borger havde Nemkonto, som betingelse for udbetaling af kontanthjælp | Folketingets Ombudsmand (ombudsmanden.dk). Hvis man klikker ind på hele ombudsmandens udtalelse vil man i øvrigt se, at ombudsmanden bruger ordet ”kontant udbetaling” i sin afsluttende konklusion i sagen.