Dystre meningsmålinger, baglandsoprør og pibekoncerter 1. maj har allerede været virkeligheden i denne regerings første knap to år ved magten. Men når regeringen og i særdeleshed de socialdemokratiske frontfigurer er blevet konfronteret med vælgerflugt og kritiske spørgsmål om den førte politik, har svaret igen og igen lydt, at man har sat den rigtige dagsorden og gør det nødvendige for Danmark. Selv for partiernes egne folk kan det dog blive for meget.

- Jeg er dødtræt af at høre om den nødvendige politik, som om teknokrater skal bestemme vores værdier og holdninger, sagde formanden for SF’s faglige landsudvalg Karsten Hønge til Børsen i starten af maj måned i år.

Kommunen har sat gruppeformand Henrik Sass Larsen stævne på hans kontor for bedre at forstå, hvad der menes med en nødvendig politik, og hvordan denne politik harmonerer med Socialdemokraternes egne værdier og mål for Danmark. 

- Når regeringen siger, at vi fører den nødvendige politik, så er det, at der er en masse nødvendige valg, som man er nødt til at gøre, hvis man tilslutter sig en overordnet økonomisk politik, som man for eksempel har gjort i øjeblikket, forklarer Henrik Sass Larsen og peger som eksempel på, at regeringen tilslutter sig medlemskabet af EU og fører en fastkurspolitik overfor euroen.

Politik er valg

Kritikere kalder imidlertid al snak om en nødvendig og rigtig politik som en objektiv sandhed for noget vås, da politik aldrig kan handle om rigtigt og forkert, men derimod om ideer, visioner og meninger om, hvad der måtte være det nødvendige. Henrik Sass Larsen mener da også, at regeringen har en plan med det hele.

- Det er ikke rigtigt, at det bare er en nødvendighedens politik. Det er selvfølgelig alt sammen præget af nogle valg, hvor man ud fra bedste mening prøver at sætte sig ned og sige, hvad tror vi på, der virker, hvis man ønsker at forfølge det mål, som man har. Nemlig at skabe vækst og beskæftigelse.

Det er tilsyneladende heller ikke kun baglandet i SF, der er træt af at høre om regeringens nødvendige politik. I et indlæg på Radikales egen hjemmeside fra april i år skriver partiformand Margrethe Vestager meget utvetydigt, at man ikke fører en nødvendighedens politik. Tværtimod. Der er alternativer, påpeger Margrethe Vestager, og regeringen har valgt en konkret politisk retning og tager ansvaret for konsekvenserne af den.

Lige fra regeringens start i 'det sorte tårn' på Amager har de fleste kommentatorer og vælgere heller ikke haft svært ved at finde Radikales politiske dagsorden i regeringens politik, og det i særdeleshed på det økonomiske område. 

Henrik Sass Larsen mener dog, at al regeringens politik funderer sig på nogle klare socialdemokratiske værdier som basis. Også på det økonomiske område.

En ny nødvendighed

Før seneste valg kaldte Socialdemokraterne og SF det ellers et ’nødvendigt løft’ med en offentlig vækst på 1,4 procent, men med den seneste vækstplan er det nu nødvendigt kun at have en offentlig vækst på 0,4 procent i 2014 og svagt stigende til 0,75 frem mod slutmålet i 2020.

Henrik Sass Larsen ser det kun som et naturligt kursskifte, efter partiet kom i regering. Blandt andet som følge af, at krisen mod forventning fortsatte med uhindret styrke efter valget. Samtidig mener han, at budgetloven har vist, at kommuner og regioner faktisk kan levere service for færre penge. Og ikke nødvendigvis mindre service. 

- Det er for tidligt at sige, hvad det præcist har betydet, men det er jo i hvert fald ikke sådan, at de er blevet bedt om at gå ud og barbere budgetterne ned i særligt stort omfang.

Han henviser til, at kommunalreformen og øget teknologisering også forhåbentlig er begyndt at kaste nogle rationaliseringsfordele af sig. Når det er sagt, så bør de lave vækstrater kun være i en begrænset periode.

- Altså at forestille sig, at den offentlige sektor i tid og evighed skulle kunne udvikle sig med så markant lave vækstprocenter eller decideret nulvækst, det kan man ikke. Man kan gøre det i en periode, men ikke i længden. Så kommer man til at skulle tage nogle dramatiske valg om at fjerne noget kerneservice, hvis det skal kunne lade sig gøre.

Han ser det derfor som et realistisk scenarie med højere vækstprocenter i tilfælde af forbedringer i økonomien, men nærmere vil han ikke komme det, da ’sådan noget har det med at blive grundigt bogført’. 

Mere blå end rød

I det hele taget har regeringen valgt en stram økonomisk kurs, og i en kronik fra Henrik Sass Larsen og tre socialdemokratiske ministre fra august sidste år slås der netop på nødvendigheden af at sikre ’økonomisk overholdbarhed’, ligesom det efter den finansielle krise er blevet et selvstændigt socialdemokratisk mål for den økonomiske politik at begrænse gældsoptagelsen.

En måling fra Epinion fra sommeren sidste år for DR Nyheder viste, at 47 procent af regeringens egne vælgere mente, at regeringens politik er mere blå end rød. Særlig er regeringen blevet kritiseret for en højreorienteret økonomisk politik. Men regeringen har trykket på alle gængse knapper i et forsøg på at sætte gang i væksten, pointerer Henrik Sass Larsen.

- Vi bygger metroer, broer og veje i et omfang, så vi må håbe, at folk bruger det på et tidspunkt. Så vi har brugt alt, hvad vi kan af gode gamle Keynes (John Maynard Keynes, engelsk økonom, red.) til at stimulere. Det har bare ikke været nok til rigtig at vende det, og derfor går vi så i gang med sådan en målrettet operation og tager fat i den private sektor.

En omvendt Robin Hood

Regeringen er ved flere lejligheder blevet kritiseret for at lave en omvendt Robin Hood. Ikke mindst, da regeringen gennemførte sin skatteaftale, SU-reformen og kontanthjælpsreformen, der kom stort set samtidig med selskabsskattelettelser. Kritikken er ikke mindst kommet fra regeringens støtteparti Enhedslisten, der har mere end svært ved at se Socialdemokraternes værdier om frihed, lighed og fællesskab afspejlet i regeringens politik. 

- De synes, absolut lighed er en dejlig ting, og så bliver man selvfølgelig altid skuffet. Vi definerer lighed lidt anderledes, og for os er lighed aldrig i sig selv et mål. Jo, kun ud fra, at ting er retfærdige, men målet er frihed til mennesker. Og lighed skal bruges som løftestang til at give flest mulige mennesker frihed.

Derfor ser han heller ingen clinch med de socialdemokratiske værdier, når regeringen for eksempel henter store besparelser på kontanthjælpsreformen.

- Jeg vil hellere bruge 500 kroner på at gøre den skole bedre, hvor kontanthjælpsmodtagerens børn går, end jeg vil give 500 kroner til kontanthjælpsmodtageren. Det skaber mere frihed og lighed efter min regnestok. Og det vil Enhedslisten jo ikke være enig i, så på den måde er der forskel på, hvordan man ser tingene, og hvordan man ser på lighed, solidaritet og frihed.

Bedst for Danmark

En god del af danskerne synes heller ikke at være enige. Efter Socialdemokraterne i 2011 fik det dårligste valg i mere end 100 år, er meningsmålingerne fortsat raslet ned. Det giver imidlertid endnu ikke Henrik Sass Larsen anledning til at overveje, om regeringen og Socialdemokraterne er på rette spor.

- Vi arbejder med den overordnede målsætning, at vi gør det bedste for Danmark, og det, der er bedst for Danmark, er ikke nødvendigvis bedst for Socialdemokraterne. Det kan vi jo se på vores målinger og al den kritik, vi har fået. Det medfører så også, at vi tager nogle hårde reformer og lægger os ud med alle potentielle vælgere i et hastigt tempo, men vi tror, at det vil få Danmark stærkere ud af den økonomiske krise, så vi bliver en dygtigere nation.

Han mener ikke, man kan gennemføre noget som helst, hvis man dagligt eller ugentligt skal forholde sig til meningsmålinger. Han har to fokuspunkter: Dels udviklingen i den danske økonomi, dels vælgernes kryds på valgdagen. Og her synes regeringen at have sat alt ind på, at økonomien når at rette sig op inden næste valg. Sker det, tror Henrik Sass Larsen, at vælgerne vil belønne regeringen for dens mod, dens hårde, men nødvendige valg og for, at den ikke har taget hensyn til sig selv og sine meningsmålinger. Omvendt kan skæbnen også synes beseglet, hvis ikke det sker.

- Hvis vi kommer frem til næste valg, økonomien stadig halter, og det ikke går så godt, så vil der selvfølgelig være mange, der bebrejder os for, om vi nu har gjort det rigtige.