"Jeg køber ikke billedet af kommunerne som under kuede"

Det er overvejende sandsynligt, at Kalundborgs borgmester Martin Damm (V) bliver KL's næste formand. Kommunens Morten Uhrenholdt har forsøgt at fravriste ham en holdning til det – måske – kommende job.

formand in spe

Af Morten Uhrenholdt | [email protected]

Når Martin Damm afleverer køreregnskab, så skal der afregnes for mange kilometer. Det er ikke fordi, der er lusk, endsige kreativ bogføring i foretagendet. Kalundborgs netop genvalgte borgmester kører virkelig en del i sin sorte Mazda 6.

Da jeg tirsdag første gang forsøgte at ringe til ham, var han lige til møde i Aalborg. Martin Damm er et venligt og imødekommende menneske, så selvfølgelig ringede han senere tilbage, da var han på vej fra Aalborg og hjem til Kalundborg i bilen. Her ventede om aftenen det konstituerende møde i kommunalbestyrelsen. Det tog nu kun en lille halv time.

For før valget havde venstremanden Martin Damm lavet et ’strategisk valgsamarbejde’ med De Radikale, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Efter valget rådede de, der kom ind, samlet over 18 af kommunalbestyrelsens 27 pladser. Og i Kalundborg var der ingen, der sprang fra nogen aftaler, så mødet ud på valgaftenen tog bare otte minutter – så var hans valg som fortsat borgmester sikret. 

Dagen efter var Mazdaen på motorvejen mod København til et andet møde. Og den venlige vestsjællænder havde indvilget i at køre omkring Holbæk på vejen hjem, så Kommunen kan få en snak og nå at få resultatet med i dette nummer.

Men på forhånd står det temmelig klart, at det vil være håbløst at få Martin Damm lokket ud i små eller store politiske erklæringer om hans fremtidige arbejde som formand for KL.

Det var ikke alle, der lige havde set dét komme. Han er ikke en af de tunge drenge med mange år som borgmester bag sig. Men han har været i kommunalpolitik en del år. Først otte år som medlem af kommunalbestyrelsen i den lille Gørlev Kommune. Efter kommunalreformen var han i fire år medlem af den borgerlige opposition i Kalundborgs kommunalbestyrelse.

Ved valget for fire år siden tippede flertallet, og de borgerlige kunne tage over efter mange års rødt styre. Martin Damm havde et solidt flertal i ryggen, da han satte sig i borgmesterstolen. Han kom også i KL's bestyrelse og indtog formandsposten i KL's Teknik- og Miljøudvalg. Og nu står han så pludselig som den kommende formand for hele butikken.

Hvordan er det gået til, at du blev Venstres bud på formandsposten og nu står til at blive formand?

- Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke er blevet formand. Der er først formandsvalg i KL til marts. Nu er der startet en proces, der er mange ting, der skal falde på plads, og man bør have respekt for den politiske og demokratiske proces, siger Martin Damm med stor vægt.

 

Men der er vel ikke noget, der kan tænkes at flytte sig. Man må da i det mindste sige, at du har gode odds?

- Ja, og de er da ikke blevet dårligere, siger han og ler hjerteligt.

Da jeg spørger til hans politiske arbejde ’hjemme i Kalundborg’, er han straks mere talende. Indtil spørgsmålet:

 

Hvad har du lært i de fire år, du har været borgmester?

Så bliver der stille, mens Martin Damm tænker. Men der dukker ikke noget håndgribeligt op.

 

Er du blevet en bedre politisk håndværker?

Det svarer han ikke på, men siger så i stedet:

- Jeg vil sige, at jeg er blevet bekræftet i min antagelse om, at det i kommunalpolitik er vigtigt at opbygge relationer. Det er simpelthen nødvendigt, hvis man vil lave gode, holdbare resultater. Selvfølgelig kan man som borgmester være nødt til at tage den skarpe beslutning, hvis der ikke kan opnås konsensus. Det er nu ikke mange gange, jeg har været ude for det. Men det, der gør det muligt at komme ud over stepperne og nå resultater, er samarbejdet.

Så forsøger jeg forsigtigt at komme tilbage til det kommende formandskab i KL. I KL's bestyrelse sidder der otte borgerlige, otte røde – og så en enlig radikal. Da det radikale medlem så – efter at Venstre trods en beskeden fremgang ved kommunalvalget alligevel erobrede et pænt antal nye borgmesterposter og blev det største borgmesterparti – besluttede sig for at støtte en borgerlig formandskandidat, pegede flaskehalsen på Martin Damm.

Oven i købet begrundede den radikale Anna Mee Allerslev afgørelsen med, at Martin Damm ’er den rette person til at stå i spidsen for de store udfordringer, KL og kommunerne står overfor de næste fire år. Der er altså ikke tale om et valg mellem to fløje, men om, at vi peger på den person, som vi mener er bedst til at stå i spidsen for KL i de kommende år.’

Når Venstre endte med at have Martin Damm som formandskandidat, skyldes det formentlig flere forskellige omstændigheder. Blandt andet at flere af Venstres tunge medlemmer af KL-bestyrelsen er på vej ud af kommunalpolitik, ligesom Hernings borgmester Lars Krarup har takket nej. Men som det ses af udmeldingen fra De Radikale, har Martin Damm åbenbart gjort en tillidsvækkende figur.

 

Du har flere gange haft næsen fremme og meldt skarpt ud, for eksempel din udmelding om, at kommunerne risikerede store fejlinvesteringer i klimatilpasning, hvis ikke staten meldte klart ud, hvilket scenarie kommunerne skulle styre efter.

- Ja, det synes jeg var nødvendigt. Og der skete så også det, at staten lyttede og stoppede med at komme med så forskelligartede udmeldinger fra forskellige instanser. Jeg synes, det er et rigtig godt eksempel på et godt samspil mellem stat og kommuner.

 

Underforstået, at sådan er det ikke på andre områder?

- Nu er du ved at lokke mig ind i politiske detaljer, som jeg ikke vil ind i nu, siger Martin Damm med fast stemme.

 

Du kommer fra en mindre udkantskommune, og som KL-formand skal man sidde overfor de rigtig tunge politiske figurer med et stort embedsværk i ryggen – en Bjarne Corydon for eksemel. Dér er det vist ikke nok at være flink og samarbejdsvillig. Er du ikke bange for at blive som en hund i et spil kegler?

- Jeg er helt tryg ved den dygtige embedsmandsstab, KL har. Det er gode folk, der har været med i mange år og er rigtig godt inde i sagerne, siger Martin Damm og afbryder bogstaveligt sig selv med replikken, at nu vil han ikke længere ud ad den tangent.

 

Mange års kommunal ulydighed, når det gælder overholdelse af de budgetter, der er aftalt med staten, er nu afløst af en næsten overdreven budgetdisciplin. Er kommunerne blevet kuede af statens bål og brand?

- Jeg køber ikke billedet af kommunerne som underkuede, trynede af staten. Budgetdisciplinen er udtryk for, at kommunerne også kender den virkelighed, vi nu lever i: At den danske samfundsøkonomi er underlagt en stram ramme med EU-styring, Europas økonomiske situation og så videre.

- Kommunerne burde være en drøm for enhver finansminister, der burde vågne op om morgenen og som det første tænke: Godt, vi har kommunerne! Tænk at kunne hakke af ved, at over halvdelen af serviceproduktionen er på plads indenfor den økonomiske ramme, siger Martin Damm med glød.

 

Hvordan synes du i øvrigt, det står til med kommunernes råderet – du har før leveret skarpe udmeldinger, for eksempel på handicapområdet?

- Jamen, det vil til evig tid være en slagmark. Kommunernes opgaver er jo de borgernære. Når borgerne reagerer, så rammer det politikerne på Christiansborg. Så der er ikke noget mærkeligt i, at de så har en iboende lyst til at blande sig i detaljerne i kommunernes opgaveløsning.

Og så vil han i øvrigt ikke sige mere om det. Men der er ingen tvivl om, at han – som sine kolleger – vil kæmpe hårdt for at forsvare det kommunale selvstyre.

Så har den kommende KL-formand ikke mere tid. På falderebet prøver jeg en sidste gang.

 

Man skal skræve vidt for at holde sammen på et foretagende som KL. Virkeligheden ser meget forskellig ud for eksempel  fra Frederiksberg og Læsø. Kan KL bevare sammenholdet?

- Det har jeg ikke lyst til at komme ind på. Nu må processen køre, smiler Martin Damm på vej ud til Mazda’en. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet