En række psykiatere erkender over for Kommunen.dk, at de er usikre på op mod halvdelen af de diagnoser, de stiller. De føler sig tvunget til at drage forhastede beslutninger: Den herskende kultur har overmandet og udvandet deres fag. De diagnosticerer i blinde. 

- Der er absolut ingen tvivl om, at der foregår overdiagnostik i psykiatrien. Vi gør på daglig basis raske personer syge uden grund, siger forsker i overdiagnostik ved Københavns Universitet John Brandt Brodersen.

- Overdiagnostik er per definition skadeligt. Ingen ønsker at være syge, hvis ikke de er det. Men der er gået inflation i det, og nu ruller snebolden. 

I dag er det oftest først muligt at få den fornødne hjælp til ens mentale helbred, når man har fået en diagnose. Derfor kan en del af stigningen skyldes, at folk ikke har andre muligheder for at få rette hjælp end at jagte diagnosen. Det er deres eneste vej til at få hjælp. 

Men det kan have store konsekvenser. 

Tør ikke stå frem

Ifølge beregninger fra 2022 foretaget af Sundhedsstyrelsen er flere end 700.000 personer, svarende til ca. 13 pct. af den danske befolkning, i behandling med psykofarmaka. 

Statistikker viser også, at der i 2014 var 388.950 borgere over 18 år med en psykiatrisk diagnose. I perioden fra 2013 til 2022 er der samlet en stigning på cirka 18 pct. svarende til knap 31.000 i antal mennesker i psykiatrisk behandling. For voksne er nervøse lidelser som angst og affektive sygdomme som depression og bipolar lidelse de hyppigst forekommende diagnosegrupper.

Derudover lever omkring 73.220 børn og unge under 18 år med en eller flere psykiatriske diagnoser. Det svarer til 63 ud af 1.000 0-17-årige, hvilket er det højeste niveau i de seneste ti år. 

Flere psykiatere erkender, at stigningen til dels kan tilskrives overdiagnosticering, som betyder, at man unødvendigt gør folk til patienter. 

Kommunen.dk er bekendt med psykiaternes identitet. Af frygt for, at deres udtalelser kan have karrieremæssige konsekvenser, ønsker de ikke at stå frem med navn. 

Til gengæld er de enige om, at overdiagnostisering er et eskalerende problem i psykiatrien. Psykiaterne kommer fra forskellige afdelinger fra landets regioner, og deres beretninger om forholdene på de psykiatriske afdelinger kaster et nyt lys på stigningerne. 

Flere af dem har tidligere arbejdet i den offentlige psykiatri, men har skiftet til private klinikker eller de såkaldte ydernummer-praksisser, hvor det offentlige betaler for behandling hos en privat psykiater, hvis borgeren har henvisning fra egen læge. De er skiftet, fordi de ikke længere kunne se sig selv i det offentlige, hvor overdiagnosticering fyldte meget. 

Men overdiagnosticeringen undslap de ikke. Den foregår i lige så høj grad, hvis ikke mere, i det private, konstaterer de. Blandt andet fordi flere og flere vælger at betale for udredningen for en psykiatrisk diagnose, hvis ikke de får den ønskede behandling i det offentlige. 

Cirka 13 pct. af den danske befolkning er i behandling med psykofarmaka, ifølge beregninger fra 2022 foretaget af Sundhedsstyrelsen. Foto: Dall-E/Henriette Søvsø Szocska

 

Folk selvdiagnosticerer

Psykiaterne beretter om, at borgerne ofte selv har sat sig fast på en diagnose, inden de møder op til udredning. 

Hvis psykiateren fortæller patienten, at han eller hun er uenig med borgerens egen konklusion, ender det sommetider med, at patienten bliver vred i frustration, henvender sig hos en anden psykiater og får stillet diagnosen der. På bagkant kan det i yderste tilfælde resultere i en klage over den tidligere psykiater for utilstrækkelig behandling. Så psykiateren kan føle sig presset til at stille diagnosen.

De forklarer, at gråzonen mellem diagnoserne er blevet større i takt med, at mildere symptomer driver patienterne til at søge svar på livets “almindelige lavpunktsperioder” i det kliniske felt. 

Forældre ønsker en medicinsk forklaring på, at de føler sig utilstrækkelige som forældre eller ikke kan overskue hverdagens strabadser. Unge mennesker vil have en begrundelse for, hvorfor de ikke kan følge med deres studiekammerater. Og når de får svaret, bliver de lettede og glade. 

Det kan derfor også lyde som en gavnlig ting, at borgerne søger svar, får dem og derefter bliver lettede og dermed opnår mere trivsel i deres hverdag. Men det er mere skadeligt end gavnligt, pointerer psykiaterne. 

Ofte går en psykiatrisk diagnose nemlig hånd i hånd med medicinsk behandling, som kan have alvorlige bivirkninger. 

Af samme grund strider det også imod psykiaternes moral, hver eneste gang de udskriver medicin til en patient, de er overbevist om ikke har behov for det. 

Raske bliver gjort syge

John Brandt Brodersen forklarer, at årsagssammenhængen mellem diagnose og symptomer i dag er blevet udvandet i en sådan grad, at det ikke længere er en tydelig guideline for psykiaterne, der stiller diagnoserne.

- Der er ingen forskning, der viser, at folk er mere psykisk syge i dag, end de var for 20-30 år siden. Det er kun udviklingen i antallet af stillede diagnoser, men det siger jo reelt ikke noget om, hvor mange der i virkeligheden er syge, siger han. 

Ifølge John Brandt Brodersen har man over årene skubbet til grænsen for flere psykiatriske diagnoser, hvor man har inkluderet mildere og mildere symptomer, hvilket selvsagt øger antallet af stillede diagnoser. 

- Med den diagnosekultur, vi har i øjeblikket, bliver mange mennesker overdiagnosticeret, selvom det egentlig er “problemer”, der går over af sig selv, siger han og forklarer videre:

- Man kan godt føle sig deprimeret eller angst uden at have diagnosen. Men i dag bliver man udsat for konstant eksponering af psykisk sygdom i form af kampagner, foreninger og sociale medier, hvilket naturligvis gør, at et øjebliksbillede af mistrivsel hurtigt kan få én til at ty til det psykiatriske felt. 

Vi er simpelthen begyndt at inkludere flere “livssymptomer” som et medicinsk fænomen, påpeger han.

Kan belaste samfundsøkonomien 

Overdiagnosticeringen kan potentielt have konsekvenser for samfundsøkonomien. Det forklarer sundhedsøkonom fra SDU Marie Kruse. 

- Når vi taler om de svære diagnoser, som folk jo i højere grad også får stillet, så kan det have samfundsøkonomiske konsekvenser, når der udskrives mere medicin, som har flere bivirkninger og højere priser end behandlingen af mildere lidelser, siger hun.

Udover konsekvenserne for samfundsøkonomien og folkesundheden ser hun også fænomenet som et udtryk for en samfundsudvikling med et indbygget paradoks. 

- I dag kører det så hurtigt. Der er pres på arbejdspladserne og studierne. De unge bliver pisket igennem, og de er meget stressede. Ingen gør det her af ond vilje, men nogle gange er der kun vist én vej, siger hun og fortsætter:  

- Der bliver stillet for høje krav, hvilket gør, at flere mennesker ikke kan holde til det. Der er begrænset hjælp at få uden en psykiatrisk diagnose, men hvis du får den diagnose, så kan du få forlænget studietid, bedre indrettede arbejdsvilkår og mange flere ting. Det er adgangsbilletten til hjælp. 

Qua det nuværende system er det simpelthen en af borgernes eneste muligheder for at få den hjælp og støtte, de har brug for. Hvis man som borger havde nemmere adgang til ambulante tilbud, som en praktiserende læge kan henvise en til, så ville man i højere grad kunne undgå et samfund, der bærer præg af overdiagnosticering. 

Ifølge Marie Kruse bør man som region kigge nærmere på de omstændigheder, der medvirker til, at en person ender med at få udskrevet psykofarmaka.

- Det er her, man potentielt kan spare penge, og det er her, man kan hjælpe de personer, der muligvis får stillet en diagnose, de ikke har. Der skal være tilbud og hjælp at få, selvom man ikke har en diagnose.