Køen til hjælpepakker og offentlig støtte under coronakrisen har været lang. Kulturlivet blev efter en tøvende start også et mål for statslig overlevelses-assistance, og støtten nåede også frem til at omfatte professionelle sportsklubber, der som andre erhvervsvirksomheder fik del i lønkompensationspulje mv.

Hjælpen er  faldet på et tørt sted og modtaget med taknemmelighed i holdidrætsgrene med fuldtidsansatte spillere. Men hjælpen kan ikke maskere de massive, økonomiske udfordringer, coronakrisen  har påført sporten, og afhængig af krisens varighed vil klubber bukke under. 

Det har ikke været et punkt på coronadagsordenen hidtil, men presset på politikere, lokalt og nationalt, vil vokse, så længe udsigterne til en tilbagevenden til normale tilstande er lange.

Det mener Rasmus Klarskov Storm, analyse- og forskningschef hos Idrættens Analyseinstitut.

- De professionelle klubber er hårdt presset på indtjeningen. Særligt i idrætsgrene, som er stærkt afhængig af publikumsindtægter, fx ishockey, håndbold og i et omfang også fodbold. Det er typisk (aktie)selskaber og ikke sportsforeninger, men ingen er interesserede i, at virksomheder går konkurs. Og der skal ske et eller andet. Jeg tvivler på, at der kommer en særskilt hjælpepakke møntet på lige den gruppe, men klubberne vil lægge pres på deres lokale politikere, ligesom ligaerne og deres organisationer vil appellere til Christiansborg, vurderer han.

Direktør i Divisionsforeningen i fodbold Claus Thomsen har været godt tilfreds med den hjælp, den professionelle fodbold har fået gennem hjælpepakkerne hidtil. Dansk Erhverv varetager sportens interesser, og Claus Thomsen mener ikke, sporten ud fra almindelige samfundshensyn kan gøre krav på mere.

Men det kan ændre sig, hvis publikum fortsat formenes adgang.

- Vi presser på, så godt vi kan, for at få publikum tilbage, og det har jeg da også et håb om, at vi får lov til i kontrolleret omfang. Men kommer vi forbi 1. september stadig uden tilskuere, får vi brug for støtte. Så kan de økonomiske konsekvenser vise sig meget voldsomme, og jeg kan ikke afvise, at en klub eller to kan komme i alvorlige problemer, siger han.

Den frygt konkretiserede Hobro IK, som i denne uge bekendtgjorde, at Superligaklubben vil gå konkurs, med mindre fodbolden får lov at starte igen i denne måned.

Divisionsforeningen  mødtes fredag med kulturminister Joy Mogensen (S) og arbejder på at få ligaen i gang enten 24. eller 31. maj.

Han tør hverken erklære sig større eller mindre optimist efter mødet med hensyn til at få fodbolden i gang igen.

- Det er et meget vanskeligt forløb, hvor forudsætningerne skifter med kort varsel. Nu afhænger det af forhandlingerne mellem partierne, og hvad den samlede plan bliver, siger Divisionsforeningens direktør.

Professionel fodbold har store tv-kontrakter som en del af indtægtsgrundlaget. Andre sportsgrene som ishockey og håndbold er (endnu) mere afhængige af entréindtægter.

Skræddersyet til professionel sport

De professionelle sportsklubber er i princippet private selskaber med uafhængig økonomi, men de er tæt forbundne med både værtskommuner og det nære samfund, hvor de har base.

Håndbold- og ishockeyklubber spiller i kommunale haller. Bortset fra Brøndby og F.C. København, som ejer deres egne stadioner, benytter samtlige superligaklubber kommunale faciliteter, som man betaler markedsleje for.

Vel at mærke faciliteter, som er skræddersyet til professionel sport, og som oftest ikke har andre anvendelsesmuligheder. Selvom kommunerne ikke må støtte den professionelle sport direkte, for ikke at kollidere med kommunalfuldmagten, befinder man sig alligevel i et gensidigt, økonomisk afhængighedsforhold.

Et superligastadion opført for et trecifret millionbeløb og helt eller delvist offentligt finansieret, er ikke meget værd uden et fodboldhold i den bedste række.

Dårligt rustet til krise

Dertil kommer sportens betydning for kommunernes kulturelle udbud. De udgør en vigtig del af kommunens selvforståelse som en enhed og er med til at skabe fælles identitet hos borgerne. Mange oplever tiden i coronakarantæne som et kulturelt tomrum, hvor udsættelsen og den manglende afslutning af de store ligaer fylder stadig mere i den kollektive bevidsthed. På linje med aflyste festivaler, lukkede museer og tomme teatre.

Sidstnævnte har ligesom den professionelle sport fået offentlig coronahjælp. Men sportens problemer vil vokse voldsomt, hvis man fortsat er afskåret fra at invitere publikum ind på stadion og i hallerne, mener Rasmus Klarskov Storm.

- Det kan godt være, blandt andet fodboldklubberne med store lønbudgetter og udenlandske spillere på milliongager har holdt lidt igen med at bede om hjælp, men får de ikke lov til at genoptage aktiviteterne, er det kun et spørgsmål om tid, inden vi ser de første konkurser, siger han og tilføjer:

- Først på den anden side coronakrisen, og når regnskaberne for i år kommer, kan vi for alvor vurdere betydningen. Men professionel sport er i forvejen en sårbar forretning, hvor store klubber har været i økonomiske problemer gennem adskillige år. Det er ikke ualmindeligt at køre forretningen til grænsen. Derfor er man ikke specielt rustet til at klare en helt uventet krise, som de står over for nu.

Ligaerne vil overleve på den anden side

Rasmus Klarskov Storm er sikker på, at normaliteten vil indfinde sig på den anden side af restriktionerne, når man igen kan forsamles i haller og på stadion. I mellemtiden vil man prøve at organisere sig efter forholdene, spille uden publikum for at overholde tv-aftaler og søge måder at holde produktet attraktivt for sponsorer, så godt man kan. 

- Idrætsgrenene vil overleve, der vil også være en Superliga i fodbold og en håndboldliga på den anden side, uanset hvor længe restriktionerne trækker ud. For interessen for sport vil jo fortsat være der, måske endda i endnu højere grad end før. De største klubber kan muligvis udnytte situationen til yderligere at positionere sig på bekostning af de mindre, og så vil nogle falde fra i sidstnævnte kategori, siger han.

Hvem, hvornår og hvordan afhænger både af krisens længde, og hvilken overlevelsesstøtte klubberne får vristet ud af politikerne.