Privatisering giver plads til profithajer

Privatisering af offentlig service kan gøre kommuner til ofre for plattenslagere og profithajer, advarer eksperter efter sagen om det private jobcenter Agens i Køge.

privatisering

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Når kommuner privatiserer, springer de ud i et farvand, hvor profithajerne boltrer sig. Og det kan blive blodigt. 

Sådan lyder advarslen fra en række eksperter efter sagen om det private jobcenter Agens i Køge. I januar gik selskabet konkurs. Det skete efter, at moderselskabet blev overtaget af en kapitalfond, som skruede op for kravene til profitten og trak penge ud af det danske selskab. Nu venter et økonomisk slagsmål, hvor Agens har varslet et krav mod kommunen på minimum et tocifret, muligvis trecifret, millionbeløb. 

”Hvis man mener, der skal ske en højere grad af privatisering - hvilket kan være meget sundt - skal man sørge for at gardere sig mod den slags plattenslagere,” siger Caspar Rose, ekspert i selskabsret ved Copenhagen Business School, CBS.

Han frygter imidlertid, at kommunerne kommer til kort i den proces: 

”Den enkelte kommune har simpelthen ikke overskud til at sidde og tjekke alt mellem himmel og jord, gennemgå private selskabers regnskaber og ejerkonstruktion,” siger han. 

I Køge Kommune mener forvaltningsdirektør Mogens Pejtersen, at kommunen havde truffet de nødvendige forholdsregler. Blandt andet havde kommunen krævet, at Agens ’ moderselskab stillede med en økonomisk garanti, hvis det danske selskab ikke kunne betale sine forpligtelser. 

“Jeg synes, vi har været skarpe nok. Vi indgik jo ikke bare en kontrakt med et tyndt selskab uden at have en understøttelseserklæring fra moderselskabet. At moderselskabet ændrede karakter undervejs og helt skiftede profil, kunne vi ikke vide,” siger Mogens Pejtersen.

Stil betingelser

William H. Melody er gæsteprofessor ved Danmarks Tekniske Universitet og har studeret sammenhængen mellem kapitalfonde og offentlig service indgående. Han mener, at kommunerne skal skrive omfattende sikkerhedsklausuler ind i kontrakter med private leverandører for at undgå at komme i samme situation som Køge. 

Kommunerne kan for eksempel kræve indsigt i alle væsentlige beslutninger vedrørende driften af det private firma, kræve en plads i firmaets bestyrelse og sågar kræve en ’golden share’. Det er en aktie, som giver kommunen ret til at nedlægge veto mod store beslutninger – for eksempel ændringer i ejerstrukturen.

I KL advarer chef for det offentlig-private Jakob Scharff dog kommunerne mod at tro, at man kan sikre sig mod alt. 

”Man kan skrive stort set hvad som helst ind i en kontrakt. Men det kan være meget svært at tage hånd om alle tænkelige situationer,” siger han. 

Jakob Scharff advarer også om, at forbehold og klausuler i kontrakterne signalerer mistillid.

”Linjen i rigtig mange udbud lige nu er, at vi prøver at tale partnerskaber. Og det gør vi, fordi vi grundlæggende har en tillid til den part, vi har fundet i en udbudsproces,” siger han.

”Det er klart, at der er noget læring for en kommune, som har oplevet en historie som den i Køge. Men man skal passe på med at bruge sådan nogle erfaringer i alle typer kontrakter på alle områder,” siger Jakob Scharff. :

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet