Prioritér de medicinske patienter – nu

Behandlingen af de mange ældre med kroniske sygdomme er præget af dårlige forhold, stress og fejlkommunikation om medicinering og pleje, der gør, at hver femte patient genindlægges, kort tid efter de er udskrevet fra hospitalet. Men nu må politikerne prioritere de medicinske patienter, lyder kravet fra eksperter.

Af Janni Brixen | [email protected]

Med 430.000 årlige indlæggelser fylder de medicinske patienter meget i det danske sundhedssystem - alligevel er de i årevis blevet nedprioriteret. Mens kræft- og hjertesygdomme for længst er kommet på den politiske dagsorden med handleplaner og tidsfrister, er de uværdige forhold for mange af landets medicinske patienter blevet problemet, som alle taler om, men ingen gør noget ved. Sundhedsstyrelsen kortlagde i sommer i en rapport problemerne omkring de medicinske patienter og kunne berette om overfyldte sengestuer, stress og forvirring om medicinering, dårlig kommunikation med patienternes hjem-kommuner og gamle, svækkede og ofte kronisk syge mennesker, der ryger ind og ud af hospitalernes travle medicinske afdelinger uden ordentlig besked om deres behandling og videre pleje. De medicinske patienter udgør en stor post på sundhedsbudgetterne både i kommuner og regioner. Alene i en mellemstor kommune som Helsingør koster 10.000 borgere med kronisk hjertesygdom, diabetes eller KOL (kronisk obstruktivt lungesyndrom) årligt kommunen 273 millioner kroner i pleje, overførselsindkomster og indlæggelser.

For at sikre, at pengene bruges rigtigt, er det på tide at prioritere de medicinske patienter og få dem på den politiske og økonomiske dagsorden, mener en række læger og interesseorganisationer og peger blandt andet på at især samarbejdet mellem kommuner og hospitaler skal gøres bedre.

Interesseret i et abonnement? – klik her

Log ind på Kommunen.dk
Glemt kodeord?

Andet

Tilmeld dig Kommunen.dks nyhedsbrev

Cookie- og privatlivspolitik

Afmeld nyhedsbrevet

Pressenævnet
© Kommunen ApS 2017  |  CVR: 31 88 59 57