Med 430.000 årlige indlæggelser fylder de medicinske patienter meget i det danske sundhedssystem - alligevel er de i årevis blevet nedprioriteret. Mens kræft- og hjertesygdomme for længst er kommet på den politiske dagsorden med handleplaner og tidsfrister, er de uværdige forhold for mange af landets medicinske patienter blevet problemet, som alle taler om, men ingen gør noget ved. Sundhedsstyrelsen kortlagde i sommer i en rapport problemerne omkring de medicinske patienter og kunne berette om overfyldte sengestuer, stress og forvirring om medicinering, dårlig kommunikation med patienternes hjem-kommuner og gamle, svækkede og ofte kronisk syge mennesker, der ryger ind og ud af hospitalernes travle medicinske afdelinger uden ordentlig besked om deres behandling og videre pleje. De medicinske patienter udgør en stor post på sundhedsbudgetterne både i kommuner og regioner. Alene i en mellemstor kommune som Helsingør koster 10.000 borgere med kronisk hjertesygdom, diabetes eller KOL (kronisk obstruktivt lungesyndrom) årligt kommunen 273 millioner kroner i pleje, overførselsindkomster og indlæggelser.