Presset til uærlige budgetter

Hvis kommunerne havde lagt deres forbrug i 2008 til grund for budgettet for 2009, ville årets overskridelser kun have været halvt så store. Men regeringens sanktioner kom i vejen for realistiske budgetter.

økonomi & indkøb

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) pålægger kommunerne alt ansvar for, at budgetterne for 2009 ikke blev overholdt. Men regeringen skabte selv forudsætningerne for halvdelen af overskridelserne ved at presse kommunerne til at lægge urealistisk lave budgetter. Med sin genopretningsplan har regeringen nu ordineret flere og kraftigere doser af den samme medicin.

Helt op til to milliarder kroner af sidste års budgetoverskridelser på godt fire milliarder kan tilskrives manglende realisme i de kommunale budgetter. Det viser Kommunens gennemgang af de nyligt offentliggjorte regnskabstal for 2009.

Finansministeriet peger især på fire områder, der har været med til at presse forbruget over det budgetterede. Dagpasning, folkeskole, ældre og det specialiserede socialområde har hver især bidraget med et merforbrug på omkring en milliard eller mere.

Men Kommunens gennemgang af regnskabstallene viser, at overskridelserne ville have været to milliarder kroner mindre, hvis kommunerne havde taget udgangs-punkt i deres faktiske forbrug i 2008, og havde frem-

skrevet det til budgettet for 2009 på de fire områder.

Det var imidlertid ikke et holdbart udgangspunkt for årets budgetlægning, da regeringen fra 2009 indførte det såkaldte betingede bloktilskud. En økonomisk sanktion, der ville ramme kommunerne, hvis de ikke holdte deres budgetter inden for den aftalte serviceramme. 

Nye sanktioner

Ifølge flere eksperter, Kommunen har talt med, skabte regeringen på den måde selv en væsentlig forudsætning for, at årets budgetoverskridelser blev så store. Kommunerne blev presset til at lave budgetterne strammere, end de kunne holde til.

”Da man lagde budgettet for 2009, var det første gang, efter man havde indført det betingede bloktilskud i forhold til budgetterne. Det gav selvfølgelig et incitament til at sminke budgetterne,” siger Poul Erik Mouritzen, professor i statskundskab på Syddansk Universitet.

Han bakkes op af Jørgen Lotz, der er forhenværende afdelingschef i Indenrigsministeriet og har skrevet flere bøger om kommunal finansiering. 

”I dag opererer kommunerne ikke med ærlige budgetter. Det bliver de straffet for, fordi der er knyttet sanktioner til at komme med et for højt budget. Det er derfor, man ser de voldsomme overskridelser, som kommunerne så må have fundet skjulte indtægter for at finansiere,” forklarer Lotz i et interview, der bringes senere i denne avis.

En af flere årsager

KL’s næstformand, Erik Fabrin (V) anerkender, at presset på sidste års budgetter kan have betydet, at nogle kommuner har fået lagt et budget, som de måske har vidst ikke ville holde. 

Men han mener, at overskridelserne skal ses i sammenhæng med flere andre faktorer. For det første stigningen på det specialiserede socialområde. Herudover at 2009 var valgår. Og så har det spillet ind, at der blev overført et stort beløb fra 2008 til 2009, fordi regeringen havde lagt en sanktion på de kommuner, der ikke overholdt deres budget i 2008.

”Der kan være noget om snakken om de pressede budgetter. Men man kan ikke klart analysere sig frem til enkeltstående årsager. Så bundlinjen er, at der er flere forskellige årsager, og der er element af sandhed i dem alle sammen,” siger Erik Fabrin.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet