Pressede kommuner lukker igen små skoler
Pressede kommuner lukker igen små skoler

For nogle af de børn, som bor i yderområderne i Danmark, kan der blive længere til skole i de kommende år, hvor flere af de små skoler kan ende med at blive lukket.
I flere kommuner er mulige skolelukninger og sammenlægninger nemlig på dagsordenen som følge af presset økonomi og faldende børnetal.
Kommunalpolitikere i blandt andet Nordfyn, Vesthimmerland, Rebild, Thisted, Lolland, Slagelse og Vordingborg har i år allerede vedtaget at lukke skoler fra i år eller næste år. Det ærgrer Thomas Gyldal Petersen (S), formand for børne- og undervisningsudvalget i KL og borgmester i Herlev.
- Den lokale folkeskole betyder noget for børnenes oplevelse af en nær skole, men også i forhold til lokalsamfund, hvor skolen er en vigtig kulturinstitution.
Han frygter for tilliden til velfærdssamfundet og for opbakningen til folkeskolen.
- Borgerne ønsker den lokale folkeskole. Men når den lokale skole flytter væk, ser nogle sig nødsaget til at oprette en friskole, som deres barn så kan gå i, siger Thomas Gyldal Petersen.
Han understreger, at der kan være gode faglige grunde til sammenlægninger af skoler, hvis der er for få børn.
- Men nogle steder sker det jo af økonomisk nød, siger han.
Svært dilemma
I Thisted besluttede byrådet for nylig at lukke en lokal skole - for første gang i ni år.
Thisteds borgmester, Niels Jørgen Pedersen (V), kalder det et svært dilemma for kommunalpolitikere.
- For det er jo folks børn og de små landsbyer, det handler om, siger han.
De små skoler koster langt flere penge per elev end de store skoler.
Ifølge Niels Jørgen Pedersen handler det i Thisted dog ikke kun om økonomi, men om færre skolebørn de kommende år.
På skoler, der i forvejen har få elever, kan det blive for svært at drive en skole - både fagligt og socialt, mener han.
- Jeg hører jo også fra forældre, der ikke ønsker, at deres barn skal gå i en klasse med kun tre elever, siger borgmesteren.
Det var på tale at lukke fem skoler i Thisted. Men i sidste ende - og efter en høringsproces med store lokale protester - var der kun politisk flertal for at lukke en enkelt skole med 48 elever.
I Thisted har byrådet dog samtidig besluttet, at når en skole har mindre end 75 elever to år i træk, skal der tages stilling til, om den skal lukke.
- Det handler jo også om at bruge ressourcerne rigtigt, siger Niels Jørgen Pedersen.
Børnene bærer konsekvenserne
Ifølge næstformand i organisationen Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy har det konsekvenser for børnene, når den lokale skole forsvinder. Det har også hun oplevet i sit eget lokalområde, hvor fire skoleafdelinger er lukket i år.
- Der kan være meget usikkerhed. De skal skifte skole. Mange får længere skolevej og skal måske vænne sig til en hverdag med skolebusser, siger hun.
Efter et stort fald i antallet af folkeskoler i årene efter kommunalreformen i 2007 har antallet været mere konstant de senere år.
Flere lukninger forude
Men ifølge Kurt Houlberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter Vive, kan der meget vel igen blive færre folkeskoler i de kommende år.
For mens der generelt bliver flere børn i samfundet, så har mange yderkommuner faldende børnetal. Samtidig er kommunerne generelt pressede økonomisk.
- Det kan være fornuftigt ud fra en økonomisk prioritering at lukke små skoler. Der er næppe mange lokale politikere, der synes, at det er et ønskescenarie, for det er upopulært, siger Kurt Houlberg.
Kommunernes udgifter stiger blandt andet på grund af flere ældre, personer med handicap, børn med diagnoser og den høje inflation.
- Når kommunerne er så pressede, som de er nu, så undgår de ikke, at de store velfærdsområder - skoler, ældrepleje og dagtilbud - kommer i spil, siger Kurt Houlberg.
Tidligere på året viste en opgørelse fra DR, at omkring halvdelen af kommunerne kommer til at bruge færre penge i år på skoleområdet.
- Udgifterne stiger voldsomt på nogle områder, samtidig med at Folketinget med gode intentioner har låst vores udgifter på andre områder, siger Thomas Gyldal Petersen, som opfordrer til, at Folketinget giver kommunerne mere økonomisk fleksibilitet.
Færre folkeskoler
- Siden kommunalreformen i 2007, hvor antallet af kommuner gik fra 271 til 98, er i omegnen af hver femte folkeskole lukket.
- I 2007 var der ifølge Undervisningsministeriet 1240 folkeskoler, mens der i 2013 var 1057.
- De senere år er tallet gået lidt op og ned, men har de sidste par år været nogenlunde konstant. Både i 2021 og 2022 var der således 1066 folkeskoler.
Kilde: Undervisningsministeriet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

























