Svaret til dette er let: nej. Det bliver nok aldrig helt som før. Men jeg har på blot et halvt år oplevet, at hele grundtanken bag velfærdsteknologi er kommet i spil igen med fokus på begreber som selvhjulpenhed, bedre udnyttelse af personalemæssige ressourcer, mindre afhængighed af skemalagt pleje og omsorg og “fællesskab på afstand” via digitale sundhedsløsninger, der har været med til at mindske smittespredningen. 

Velfærdsteknologien har bevist sit værd. Nærmest i trods. 

Krisen har understreget værdien af en bred vifte af de forskelligartede velfærdsteknologier, som teknologiudviklingen har muliggjort netop nu. Lad mig give en række eksempler, på teknologi-tendenser i fremdrift netop nu:

• Teknologi kan understøtte den enkelte borger i at klare sig selv og blive mere uafhængig af andres pleje. Tænk selvhjulpenhed og ’patient empowerment’, der bidrager til egen-mestring i hjemmet uden smitterisiko fra udefrakommende smittekæder.
• Sociale teknologier kan skabe et community eller fællesskab på tværs mellem andre borgere og patienter; mellem pårørende eller mellem patienter og behandlingssystemer.
• Nyudviklede digitale teknologier kombinerer det nyeste inden for virtual reality, kunstig intelligens, machine learning eller elementer fra gamification området. Tænk for eksempel på løsninger til det fysioterapeutiske område, der bidrager til, at motivationen for hjemmetræning styrkes, fordi fysisk træning også kan være sjovt, alt imens fagpersoner monitorerer fremskridt i træningen undervejs på baggrund af algoritmer.
• Teknologier til selvmonitorering, hvor lidelser (typisk livsstilssygdomme, som hjerteproblemer, diabetes, knogleskørhed, overvægt og KOL) monitoreres i “real time” af patienten selv. Progression kan følges af læge og sundhedssystem med vigtig mulighed for intervention undervejs, hvis udviklingen kalder på det. Nye løsninger kan også levere blodprøvetagning i hjemmet og detektere vira.
• Telemedicinske løsninger, hvor det traditionelle lægebesøg med smålidelser kan foregå via Teams eller Zoom direkte fra dagligstuen. Gravide og par kan deltage i fødselsforberedelse med en jordemoder per distance. Og ø-boere kan komme i kontakt med sygehuset uden den lange rejse. Videokonsultationer kan også foretages i et sundhedshus med en lokal sygeplejerske som bisidder ved samtalen.
• Avancerede sensorteknologier til smart-living, hvor intelligente sensorer bidrager til tryghed i hjemmet; tænk lokalisering eller faldalarmering. Gennem “lydgenkendelse i hjemmet” styrkes hjemmeplejens arbejde. Hvis for eksempel lyden af rindende vand udebliver, kan det være tegn på dehydrering. Forstummer samtalen i hjemmet, kan det være tegn på ensomhed eller en hændelse.
• Banebrydende robotteknologi kan reducere interaktionen mellem mennesker (plejer og borger) og samtidig reducere både smitterisiko og ressourceforbrug. Sundhedsrobotter kan anvendes til diagnosticering. Tænk på en automatiseret corona-test, der foretages med en grad af præcision, som intet mennesker kan mestre. Tænk også på logistikrobotter, der kan flytte blodprøver på tværs af etager eller lokationer med drone-teknologi. Eller tænk på en robot, der kan repositionere en borger fra liggende til oprejst eller fra side til side ved risiko for liggesår.  

Krisen som katalysator for vækst

For år siden talte vi i branchen om teknologier, som generelt skulle implementeres i flæng på tværs af landet. Tænk på vaske-skylle-toiletter eller forflytningsteknologi, der over en kam kunne reducere plejepersonale i det enkelte hjem. 

Men erfaringerne fra corona-krisen viser os, at den type af teknologier i den grad skal individualiseres for at give optimal værdi for den enkelte. Nogle har brug for løsning 1,2 og 11. Andre har brug for noget helt andet. Der er tale om individuelle løsninger til individuelle borgere med individuelle behov. 

Visionerne og målsætningen for brugen af velfærdsteknologi i Danmark skal derfor bero på en fornyet eksistensberettigelse for netop velfærdsteknologien, hvor vi anvender alle de nye teknologiske muligheder tilpasset en helt ny tidsalder med alle erfaringerne fra corona-krisen som bagtæppe. 

Når vi derfor taler om en decideret post-corona dagsorden omkring udvikling, brugen og implementeringen af velfærdsteknologi i Danmark, vælger jeg at se corona-krisen som en katalysator for vækst i velfærdsteknologi. Slet og ret en udefrakommende påvirkning, som vil ruste os endnu bedre til at arbejde med ny borgerrettet teknologi. Og som vil identificere og udnytte nye muligheder for vækst og fornyet velfærd, sundhedssektoren får brug for.