Politisk satire er i en guldalder, men komikerne glemmer at gøre grin med kommuner og lokalpolitik
Komikere spider ministre, medier og erhvervsfolk på sociale medier, i radioen og på tv. Men der er langt mellem jokes om lokalpolitikere og kommuner.
- Min fordom om dig er, at du ikke for alvor er folkelig, siger komiker Jonatan Spang.
Han sidder på Dyrehavsbakken og interviewer Morten Messerschmidt (DF) til talkshowet Tæt på Sandheden på DR.
- Du kan godt lide god rødvin, og du har en favorit-sonate.
- Ja, det har jeg nok, svarer Morten Messerschmidt.
- Ved du, hvad Kristian Thulesen Dahls favorit-sonate er? For jeg tror ikke, han har en.
- Nej, men til gengæld ved han en helt masse om fodbold.
- Det er også meget mere folkeligt, Morten.
- Fodbold?
- Ja! udbryder Jonatan Spang.
- Tjooo, siger Morten Messerschmidt.
Tæt på Sandheden kører på femte sæson. Hver uge spider Jonatan Spang de danske politikere efter samme formular, som amerikanske talkshows har tirret præsidenter og senatorer med i årevis.
Programmet er en del af en opblomstring, politisk satire oplever i Danmark i øjeblikket. En opblomstring, som nu har varet ved i snart ti år. Det fortæller Lars Tønder, der er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og har forsket i satirens betydning for demokratiet
- Satiren har set mange nye initiativer de seneste år, og genren spiller en stor rolle i samfundet. Den bringer magthaverne ned på et niveau, hvor vi almindelige borgere også tør forholde os kritisk og ligeværdigt til dem, siger Lars Tønder.
I samme kategori som Tæt på Sandheden nævner Lars Tønder Den Korte Radioavis, Schøtministeriet og Huxi Bachs onemanshows.
- De udfordrer og udstiller magthavernes magtfuldkommenhed og tro på sig selv. På den måde kan man nedbryde for voldsomme hierarkier i samfundet. Det kan handle om bykonger, statsministeren eller en erhvervsleder, siger han.
Lokalpolitik hænger
Det er dog langt fra alle politiske emner, der får lige stor glæde af satirens popularitet. For mens komikerne slås om sjove vinkler på de landsdækkende nyheder, finder byrådspolitikere og kommuner sjældent vej til humorens scenekant.
Hvis du optræder på Fyn og taler om lokalpolitik i Vestjylland, tror jeg, at folk vil føle, det er mærkeligt og tænke, hvorfor snakker du ikke om noget, der sker her?
Det medgiver komiker Frederik Rosgaard, der for nylig vandt talentprisen til Zulu Comedy Galla. En pris, han var nomineret til for tredje gang.
- Lokalpolitik er svært at skrive om, og jeg tror ikke, der er særlig mange, der gør det. Det er mere de store linjer, folk snakker om, når de laver politisk satire. Folk vil jo også godt sælge nogle billetter, siger Frederik Rosgaard og griner.
Han har tidligere skrevet jokes om sin tid i Venstres Ungdom og om borgmestervalget i Ringkøbing-Skjern, hvor han er fra. Men det er allerede ved at være længe siden.
- I dag snakker jeg ikke om lokalpolitik. Når man er ude til privatjob, skal du jo gerne have noget, der virker alle steder. Så hvis du optræder på Fyn og taler om lokalpolitik i Vestjylland, tror jeg, at folk vil føle, det er mærkeligt og tænke, hvorfor snakker du ikke om noget, der sker her? siger Frederik Rosgaard.
Da Kommunen.dk snakker med ham på på telefonen, er han midt i optagelserne af et tv-program på Comedy Zoo i København. Han afbryder kort interviewet for at høre Michael Schøt, en af de andre komikere, der er med, om han mon kender komikere, der regelmæssigt gør sig i lokalpolitik. Svaret er nej.
Satirikernes kald er ikke at gøre grin med demokratiet, men i stedet at tage demokratiet meget mere seriøst, end vi andre måske nogensinde kommer til.
Komisk ansvar
Danmark har ellers en stolt tradition for politisk satire, fortæller Lars Tønder fra Institut for Statskundskab. Lige fra Ludvig Holbergs komedier til Poul Henningsens revyer.
- Vi har haft politisk satire i det danske samfund i hundredvis af år. Men særligt omkring 1770, hvor Struensee indfører trykkefriheden, finder man alle mulige indslag, der forholder sig kritisk til magthaverne, siger Lars Tønder.
Han forklarer, at komikerne er blevet mere politisk bevidste de senere år. I dag hjælper de seerne med at forstå politik og går i clinch med maskenægtere og 5G-modstandere.
- Nogle tror, satire er indholdsløst, men det er forkert. Værterne tematiserer en problemstilling og får komik ud af det, men de kan også nuancere på samme tid, siger Lars Tønder.
Komikerne kalder samtidig en spade for en spade, og det er vigtigt, for her kan traditionelle medier komme til kort. Derfor får komikerne en slags samfundsfunktion.
- Satirikernes kald er ikke at gøre grin med demokratiet, men i stedet at tage demokratiet meget mere seriøst, end vi andre måske nogensinde kommer til, siger Lars Tønder.
Lokal mangel
På Instagram findes profilen DKPol Memes, der med 50.000 følgere dagligt gør grin med politikere og magthavere. Lige for tiden får særligt udenrigsminister Jeppe Kofod og Radio Loud en over tuden. Men ingen konto dedikerer sig til kommunalpolitik.
Lars Tønder medgiver, at satiren primært blomstrer på den nationale scene. Han fremhæver dog lokale revyer, som griller byrådspolitikerne og tager fat på årets mest debatterede lokale sager.
- Måske er en del af forklaringen, at der ikke er særlig mange lokalaviser tilbage. De er jo ofte drevet af annonceindtægter og har næppe de store midler til at investere i bladtegnere og satiriske klummer.
- Men hvis der er en lokal skandale, skal komikerne nok være der til gøre grin med personerne bag den. Om det er letbanen i Aarhus eller Frank Jensen i København. Men det er nok ikke noget fast, vi kan regne med.
Her kan du se Frederik Rosgaard joke med kommunalpolitik:
