Partimedlemskab er ikke hvad det har været. Eller måske er det præcis hvad det altid har været, og netop derfor mister partierne medlemmer? Der er ingen tvivl om, at det at være medlem af et politisk parti ikke er den samme selvfølge, som det var før i tiden. Betyder det, at tiden er løbet fra det klassiske medlemsbaserede parti, hvor man 1 gang om året betaler sit kontingent, og så er mere eller mindre aktiv? Vil danskerne hellere shoppe rundt uden at binde sig til et enkelt parti?

Noget kunne tyde på det, og egentlig kan man sagtens følge tankegangen. I gamle dage var partimedlemskab noget man fik ind med modermælken. I arbejderhjem var et medlemskab af socialdemokratiet en selvfølge osv. osv. Hver stand, sit parti. Tiderne har ændret sig, og ingen stand er nu bundet til et enkelt parti. Men det er ikke det eneste. Verden er på alle måder blevet mere liberal! Ikke som et politisk standpunkt, men i den måde danskerne griber politik an. Man shopper rundt blandt partierne, fra sag til sag. I stedet for at man binder sig til det parti man har mest tilfælles med, og så accepterer at man ikke er enig i alt, så stiller man sig fri og på valgdagen tager dem som markere sig på de mærkesager som den enkelte brænder mest for. Ikke noget nyt vil nogen påstå, men alligevel er det. Et medlemskab af et politisk parti er en pakkeløsning, hvor man tager det sure med det søde, og så kæmper internt for, at ens egne standpunkter vinder frem. Danskerne anno 2013 springer dette over. Hvorfor bøvle med det sure? Hvorfor være med i et parti, som godt nok kæmper for nogle af de ting man brænder for, men også har ting i bagagen som man ikke bryder sig om? Hvorfor bøvle med det, i stedet for bare at gå direkte til stålet og kæmpe for de ting man selv har kært? Det er alt sammen sandt, og så alligevel ikke. For der er en kæmpe forskel på at være vælgeren der tager stilling til politikken, og så medlemmet der er med til at udforme politikken.

Som aktivt medlem af et politisk parti har du, hos de fleste partier, en direkte mulighed for at skabe partiets politik. Snik snak vil nogen sige. Det er dem i ledelsen på Christiansborg og Hovedbestyrelsen der bestemmer det hele. Vel er det ej! Og jeg har et glimrende eksempel på det. Hos Det Konservative Folkeparti, som jeg er medlem af, vedtog vi ved sidste landsråd et nyt partiprogram. Dette var lavet på baggrund af medlemsinvolvering ude i lokalforeningerne. En revisionsgruppe sammensatte materialet til noget brugbart, sendte det tilbage ud til medlemmerne som igen kunne komme med indvendinger. Herefter var det op til de delegerede på landsrådet, at få det hele på plads. Og her dukker min pointe omkring medlemsdemokratiet op. På spørgsmålet om Det Konservative Folkeparti skulle anlægge en mere pragmatisk linje i forhold til EU, eller bibeholde den ukritiske linje, så valgte de delegerede at stemme det nye partiprogram igennem, hvor medlemmerne havde valgt den første af de 2 linjer, nemlig den pragmatisk. Det på trods af et febrilsk forsøg fra ledelsen på Christiansborg i at forhindrer det. Medlemsdemokratiet vandt den dag i september, og det viser klart, at det er medlemmerne der fastlægger politikken. Ikke en lille gruppe på Christiansborg.

Så derfor håber jeg inderligt, at danskerne derude dropper den snæversynede indgangsvinkel til politik. Melder sig ind i et politisk parti, og dermed griber chancen for at skabe den politik vi fører i Danmark, og ikke bare som vælger tager stilling til det partierne kommer med. Det er en både oplagt og direkte måde at få indflydelse, og dermed skabe fremtidens Danmark!