Regeringen bebudede i deres vækstudspil i efteråret, at de ville afsætte 300 millioner kroner til en bredbåndspulje, men som IT- og teleordfører Torsten Schack Pedersen (V) selv påpeger, er det en mindretalsregerings lod at få hjælp til at tælle til 90. Foto: Charlotte De La Fuente / Polfoto
Regeringen bebudede i deres vækstudspil i efteråret, at de ville afsætte 300 millioner kroner til en bredbåndspulje, men som IT- og teleordfører Torsten Schack Pedersen (V) selv påpeger, er det en mindretalsregerings lod at få hjælp til at tælle til 90. Foto: Charlotte De La Fuente / Polfoto

Plaster på et forældet forlig

Et bredt flertal i Folketinget bevilger 200 millioner kroner til en bredbåndspulje, som kommuner med dårlig dækning kan søge fra. Både KL og regeringen mener, at en ordentlig løsning skal findes i et 17 år gammelt forlig.  

bredbånd

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Tilbage i februar blev en samlet blå blok enig om, at 200 af de 800 millioner kroner i vækstaftalen skulle afsættes til en bredbåndspulje, og den er nu blevet til virkelighed. Flere partier er siden hoppet med om bord - kun Enhedslisten og Alternativet står udenfor. Puljen træder ind som krisepsykolog mellem landdistriktsområderne og den dårlige bredbåndsforbindelse, hvor den skal forsøge at lappe de værste huller.

Både Kommunernes Landsforening (KL) og Landdistrikternes Fællesråd hilser bredbåndspuljen velkommen - selvom den selvfølgelig godt kunne have været lidt større.

”Vi kan se, at der er steder, hvor der simpelthen er for få mennesker til, at markedet vil rulle ud, og det er der, staten må påtage sig et ansvar og være med til at sikre en økonomisk håndsrækning, så danskerne – særlig i vores landdistrikter - også får adgang til en ordentlig bredbåndsforbindelse.”

- Det skulle være mærkeligt, hvis jeg som repræsentant for kommunerne ikke ønskede mig flere penge. Men vi er tilfredse med, at man gør noget og ikke bare snakker om det, siger Jørn Pedersen (V), der er formand for KL’s Miljø- og Teknikudvalg.

I regeringen er stemningen god. De er glade for, at de har fået afsat de penge, de fra starten havde lovet yderområderne. En pulje penge, hvor kommunerne med dårligst forbindelse, kan ansøge om hjælp til bedre bredbåndsdækning.

- Vi har givet kommunerne mulighed for at putte penge i de enkelte projekter for at øge sandsynligheden for, at de bliver gennemført, siger Venstres IT- og teleordfører Torsten Schack Pedersen og tilføjer, at de dog ikke skal regne med større ændringer på teleområdets prioriteringer.

- Men ellers er det ikke på min dagsorden, at den enkelte kommune skal til at spille en meget anderledes rolle, end de gør i dag.

Forlig genåbnes

Plasteret på udkantskommunernes svingende forbindelse skal ses som optakt til en større operation. I april annoncerede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) på telebranchens årsdag, at det 17 år gamle teleforlig skal genåbnes. I 1999, før Nokia'en fik farveskærm, indgik De Radikale, Socialdemokraterne, SF, Venstre og De Konservative samt Centrum-Demokraterne et teleforlig, der havde fokus på teknologineutralitet og markedsstyring. Og de to principper vil regeringen sådan set gerne holde solidt fast i; det handler blot om at få den tilpasset tiden - og tage visse hensyn til markedets mangler.

- Så kan vi på forskellige områder tage nogle særlige initiativer for sikre at udrulning af bredbånd der, hvor markedet ellers ikke ville kunne gøre det, siger Torsten Schack Pedersen.

Jørn Pedersen ser også frem til at få forliget opdateret. Selvom Torsten Schack Pedersen ikke forventer, at kommunerne skal spille en større rolle, end de gør i dag, så er Jørn Pedersen sikker på, at kommunerne vil blive hørt, og særlig ét ønske står de med:

- Jeg håber, at man kommer til at diskutere frekvensudbud. Der skal stilles højere krav til dækningen, siger han med henvisning til de udbud af frekvenser, som teleselskaber kan erhverve på auktion. Men med højere krav til en ordentlig dækning, en forbindelse, der når ud i alle afkroge, følger også en mindre indtægt til staten.

Og den idé er regeringen med på, selvom det giver lavere indtægter. Torsten Schack Pedersen fortæller, at de går ind til forhandlingerne fuldt ud klar over, at det vil give statskassen et kedeligere provenu, men det vigtigste for dem er den gode bredbåndsdækning til hele landet. Ifølge ham betyder det ikke, at der skal findes penge et andet sted; han mener ikke, der er et hul at lukke, når det er en engangsindtægt, staten får, hver gang en frekvens bortauktioneres.

- Der ligger vel et eller andet sted nogle forventninger om, hvad det kan give, men du kan ikke forudsige en auktion helt præcist. Det har været et klart politisk ønske gennem mange år, at vi VIL stille dækningskrav. Så lur mig, om ikke også der er taget højde for det i forhold til, hvad man regner med at få ind, siger IT- og teleordføreren.

En løsning er det vigtigste

På trods af højere krav til dækningen ser Torsten Schack Pedersen det stadig for sig, at der kan komme lignende puljer i fremtiden. Sådan er det, når markedet har styringen.

- Vi kan se, at der er steder, hvor der simpelthen er for få mennesker til, at markedet vil rulle ud, og det er der, staten må påtage sig et ansvar og være med til at sikre en økonomisk håndsrækning, så danskerne - særligt i vores landdistrikter - også får adgang til en ordentlig bredbåndsforbindelse, siger han.

Jørn Pedersen mener dog, at et højere krav ved frekvensudbuddet og dermed bedre dækning kan være med til at fjerne behovet for plastre på internetforbindelsen. Han ser allerhelst, at kommunerne ikke behøver hjælp fra en pulje.

- Det vigtigste for os er, at det bliver løst, og ikke, om vi får penge til at gøre det med, siger han.

Lars Christian Lilleholt planlægger at genåbne teleforliget inden sommerferien.

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet