I 2010 forpligtede den daværende regering sig til at standse tabet af biodiversitet senest i 2020. På nogle områder er det gået fremad, men Den Danske Rødliste, der er en opgørelse over truede dyr, planter og svampe, og Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur viser, at arternes levesteder fortsat forringes, og at et alarmerende højt antal er truede. Ifølge forskerne er vi vidne til den sjette masseuddøen, og Rødlisten viser, at 26,2 pct. danske arter, hvilket svarer til ialt 2.799, allerede er uddøde eller truede. Det skal vi have lavet om på, og det er vores pligt som samfund at gøre noget. 

Kommunerne har potentialet og borgernes opbakning til at løfte naturen. Men næsten halvdelen af kommunerne har ifølge DN ikke en klart formuleret politik eller strategi for natur og biodiversitet. Frie Grønne har derfor fremsat et beslutningsforslag i Folketinget for at få mere natur ind i byerne. Vi ønsker, at alle kommuner udarbejder biodiversitetshandleplaner med et mål om minimum 20 pct. natur i byerne inden 2030. 

"Pænt" græs skaber død ørken

Mange grønne arealer, parker, institutionsområder og legepladser kunne med lethed omlægges til en mangfoldig vækst med hjemmehørende planter, som insekterne kender og kan nyde godt af. Vi skal gøre op med de store ørkenarealer, som byens velfriserede græsplæner udgør, og så skal vi lade naturens mangfoldighed blomstre op mellem græsstråene, så vi ikke spilder kostbare naturkvadratmeter på, at det skal se ”pænt” ud. 

Vi foreslår, at biodiversitet medtænkes i klimatilpasning, som mange kommuner allerede har gjort i forbindelse med vandafledning- og opsamling samt plantning af træer, som både kan optage vand og CO2 samt give skygge. Det fremmer ikke bare biodiversiteten, men skaber også et levende bymiljø, mere ren luft og mulighed for, at bybørn og -voksne kan få et tættere forhold til naturen på trods af mursten-, asfalt- og betonbelagte daglige omgivelser. 

Et godt og et dårligt eksempel

Et godt eksempel er Hjørring Kommune, der i 2019 valgte at kalde sig naturkommune og fulgte op med  naturfremmende tiltag. Siden da har kommunen oplevet, at der nogle steder nu kan ses fire gange så mange sommerfugle og dobbelt så mange bier som før. Så det virker at sætte fokus på natur og biodiversitet i byerne. 

Desværre findes der også dårlige eksempler på naturpleje. Tag Aalborg kommune, hvor man med den stort anlagte Egholm-forbindelse vil maltraktere store, flotte naturområder med asfalt. Motorvejen vil ødelægge unikke naturområder med fredede arter blandt andet på øen Egholm. I alt vil 280 hektar jord blive inddraget. Store natur-, engområder og marker vil blive erstattet af biler og støj, som skræmmer dyrene og gennempløjer deres passager. Det er selvsagt den forkerte vej at gå, mens vi står i den sjette masseuddøen. 

Sæt natur og mennesker før profit og asfalt og giv naturen tiltrængt plads. Det bør være strategien i alle landets kommuner.