Der er konstateret pesticidrester i 17 procent af de drikkevandsboringer, som er placeret indenfor de særlig sårbare områder (BNBO), som er udpeget af kommunerne. I 10 procent af boringerne har der været konstateret pesticidfund, der overskrider grænseværdierne.

Det viser en kortlægning, der er foretaget af kommunen.dk. 

- Det er et foruroligende højt antal, som understreger, at der er et behov for, at vi skal lave en mere effektiv beskyttelse, siger Claus Vangsgaard, der er biolog hos vandværkernes interesseorganisation, Danva.

Det kan ifølge vandsektoren sikres ved at indføre et sprøjteforbud mod pesticider netop nær drikkevandsboringerne i de sårbare vandindvindingsområder.

Hos Miljøstyrelsen lyder vurderingen ligeledes, at et forbud vil give den størst mulige beskyttelse af grundvandet. Det fremgår af et notat, som blev hemmeligholdt for beslutningstagerne på Christiansborg, da den såkaldte pesticidstrategi blev vedtaget sidste år.

Et sprøjteforbud kan dog koste landmændene dyrt, og det samme kan de skatteyderbetalte erstatninger på op til 600 millioner kroner, viser notatet fra Miljøstyrelsen.

Forbud kan hjælpe hurtigt

Hos Danva viser tallene med al tydelighed, at det er relevant at indføre et sprøjteforbud nær BNBO.

- Højst sandsynligt er en stor del af forureningerne kommet tæt på boringerne, så jeg ser ikke andet, end at de her tal understreger behovet for at få gjort noget effektivt ved beskyttelsen, siger Claus Vangsgaard.

De sårbare områder er ifølge vandsektoren særlig vigtige for drikkevandsforsyningen, fordi det er svært at rette op på forureningerne netop her.

- Som navnet beskriver, så er det boringsnære områder, så hvis der sker en forurening tæt på, kan du ikke nå at lave afværgeforanstaltninger. Der sker heller ikke den samme opblanding af forurenet vand, som hvis en forurening foregik længere væk fra boringen, forklarer Claus Vangsgaard.

Derudover er nedsivningspotentialet af pesticidholdigt overfladevand også betydelig større nær boringerne.

- Af fagfolk kaldes det for 'ekstra sug', der giver en kortere transporttid af pesticid fra overflade til grundvand og dermed også en kortere tid til at reagere, siger Claus Vangsgaard.

Hvad vil det hjælpe at lave et forbud, når der allerede findes pesticidrester i 17 procent af boringerne?

- I mange tilfælde kan et forbud hjælpe rimeligt hurtigt. Fordi transporttiden er så høj tæt ved boringerne, vil du hurtigt kunne komme til at se en effekt af et forbud. Derfor kan man langt hurtigere få et resultat end ved at lave en indsats, der håndhæves længere væk fra BNBO, siger han.

På områderne udenfor BNBO kan der gå årtier, før vandet vandrer fra overfladen til grundvandet, mens nedsivningen ved boringerne altså går markant hurtigere.

- Vi ser eksempler på forurening, som er et resultat af sprøjtning indenfor det seneste år, forklarer Claus Vangsgaard.

Lovgivning er tilstrækkelig

Et sprøjteforbud vil især ramme landmænd, der i dag gerne vil sprøjte på markerne nær boringerne.

Ifølge et notat fra Miljøstyrelsen ejer landmændene og andre erhvervsdrivende ca. 9.000 hektar, hvor erhvervsmæssig anvendelse af pesticider eller nitrat risikerer at blive bandlyst – et areal, der svarer til ca. 12.605 fodboldbaner.

- Vores udgangspunkt er, at der i dag er en lovgivning, der er tilstrækkelig. Vores hovedudgangspunkt er, at ethvert plantebeskyttelsesmiddel er godkendt. I den vurdering indgår også en vurdering af nedsivningsrisici til grundvandet, siger Niels Peter Nørring, der er områdedirektør for miljø hos Landbrug & Fødevarer.

Omfanget af pesticidforurening i de arealer, der i dag er optegnet som BNBO, ærgrer landbrugets største interesseorganisation.

- Det er jo noget, som vi på ingen måde er glade for. Vi er ærgerlige over, at der findes pesticidrester i vores grundvand, og at det nogle steder også findes over grænseværdien. Når det er sagt, så er vi i den situation, at det mange steder drejer sig om pesticider, som ikke længere er godkendt, mener Niels Peter Nørring, der samtidig også glæder sig over nyere tids regulering af området. 

- Vi kan dog også notere os og glæde os over, at myndighederne har fået en helt anden tilgang til godkendelse af plantebeskyttelsesmidler i dag end de plantebeskyttelsesmidler, man måtte bruge for en del år siden, fortæller Niels Peter Nørring.

Hvilke konsekvenser vil et sprøjteforbud ved BNBO få for jeres medlemmer?

- Det er meget forskelligt, for når du kigger på de detaljerede kort over BNBO, så varierer de jo helt utroligt. Nogle områder er meget små, mens nogle er meget, meget store. Derfor vil effekten være vidt forskelligt fra område til område, siger han.

Landbrug & Fødevarer hæfter sig særlig ved, at BNBO ikke følger skel eller veje, og at landmændenes marker derfor bliver skåret over på kryds og tværs eller i buede snit.

- Konsekvensen for den enkelte landmand er jo langt mere vidtrækkende. Det er jo de-figurerede marker, der er skåret over, og det afhænger også af, hvilke restriktioner der bliver lagt på det enkelte areal, når vi taler om konsekvenserne for den landbrugsmæssige drift, siger han.

Notatet fra Miljøstyrelsen indeholder fire forskellige konkrete modeller for kompensation, der spænder i niveau i alt fra 0 kroner over 300 millioner til 600 millioner - alt efter om et forbud eksempelvis skal gælde udelukkende for pesticid eller inklusive nitrat.

Tallene bekræfter 

Andelen af pesticidfund i boringerne bekymrer en række miljøordførere på Christiansborg, og kommunen.dk's kortlægning gør ikke bekymringen mindre.

- Dette bekræfter mig i, at vi har et temmelig stort problem i hele landet, og at det problem i virkeligheden er ganske udbredt. Der er ikke rigtig nogen steder i Danmark, hvor der ikke er problemer, siger Christian Rabjerg Madsen (S).

På baggrund af det seneste års sager om glemte stoffer i drikkevandet håber Christian Rabjerg Madsen nu på, at den nye miljøminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), snarest indkalder til forhandlinger om netop sprøjteforbud nær BNBO.

- Vi skal i løbet af efteråret forhandle pesticid-afgifter. Udover at jeg har haft ministeren i samråd, og trods af, at det er en sag, som jeg også diskuterer i offentligheden, så er det også en sag, som jeg løfter, hver eneste gang jeg ser ministeren. Så jeg har selvfølgelig en forhåbning om, at vi kan komme til at diskutere BNBO'erne, når vi alligevel skal diskutere pesticidafgifterne til efteråret, fortæller Christian Rabjerg Madsen.

Det er dog uvist, hvornår forhandlingerne kan pågå, forklarer flere miljøordførere til kommunen.dk.

- Vi var inviteret til et forhandlingsmøde i det sene forår, og så var der sådan set en række forhandlingsmøder i kalenderen, og siden har vi ikke hørt fra ministeriet i forhold til forhandlingerne. Så jeg må konkludere, at der er nogle forhold, der gør, at ministeren ikke finder det betimeligt at føre forhandlingerne nu, siger Christian Rabjerg Madsen.

Omkring spørgsmålet om kompensation til landbruget er alle muligheder åbne, forklarer ordføreren.

- Jeg er villig til at diskutere alle typer af finansiering. Man kan forestille sig, at der kunne laves en afgift på ledningsført vand - det vil i virkeligheden sige en afgift på vand til alle danske forbrugere  - eller man kan forestille sig en omlægning til økologi de steder, hvor BNBO'erne er, siger han.

DF: "Ikke 100 pct. afgjort"

Hos regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti (DF), er holdningen ikke helt så stålsat.

Hvordan står DF i spørgsmålet omkring sprøjteforbud nær BNBO?

- Det har vi ikke 100 pct. afgjort endnu. Tidligere har vi ikke gået ind for et totalt sprøjteforbud, fordi vi faktisk mente, at vi fik lavet en rigtig god aftale omkring BNBO'erne, hvor der var nogle afstandskrav til og krav til, hvor man ikke måtte vaske osv., hvor man ikke måtte fylde tanken op med pesticider i BNBO. Og det synes vi egentlig var ganske glimrende, siger Pia Adelsteen, miljøordfører for DF.

Selvom DF ikke har besluttet noget endeligt endnu, kalder miljøordføreren alligevel et sprøjteforbud dramatisk.

- Nu ligger der et forslag om at stoppe al brug af pesticid i forhold til BNBO, og det synes jeg måske er en lille smule dramatisk, da der også er noget, der hedder ejendomsret, ligesom der også skal findes penge til erstatninger, siger hun.

Ved det seneste forlig omkring pesticidstrategi manglede der jo et centralt notat. Har de nye informationer ændret ved beslutningsgrundlaget?

- Nej, jeg synes ikke, at det ændrer noget. Det, der findes i grundvandet, er jo fortidens synder, og man ved også, at der går 20-40 år, inden vandet er sivet ned i det grundvand, som bliver hentet op. Det er også meget få steder, hvor det ligger over grænseværdierne, og så længe det ikke overskrider grænseværdierne, er det jo ikke giftigt.

Men effekten af et BNBO-sprøjteforbud vil ifølge Danva have effekt blot få år efter. Rykker det din holdning?

- Javel. Okay. Det er ny viden for mig. Men mig bekendt har vi rent vand. De steder, hvor vi får drikkevandet fra, kan vi drikke vandet; ellers så lukker man boringerne. Det er de 10 procent af boringerne, der indeholder pesticid over grænseværdierne. Og derfor bruger vi jo ikke vandet fra de boringer, siger hun.

I løbet af efteråret

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) bebuder i et skriftligt svar til kommunen.dk, at han "forventer at kunne indkalde partierne, der er med i aftalen om pesticidstrategien, i løbet af efteråret, så vi sammen kan drøfte det faglige arbejde, der er igangsat på området".

Ministeren vil dog ikke fortælle om regeringens egen holdning til et sprøjteforbud, men at strategien ændres  på en ikke-nærmere specificeret måde synes at stå fast:

- Vi skal have en bedre beskyttelse indenfor BNBO, det følger af de initiativer, der er fastlagt af et meget bredt flertal i Folketinget i 2017 i pesticidstrategien, fremgår det af svaret.