Penge til landbrugsaftale splitter partier
Penge til landbrugsaftale splitter partier

Når det kommer til spørgsmålet om, hvem der skal betale for den grønne omstilling af dansk landbrug, er uenighederne blandt Folketingets partier store.
Socialdemokratiet har med fødevare-, landbrug- og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) i spidsen fremlagt et aftaleudkast, som koster 22,6 milliarder kroner frem mod 2030.
Af dem skal 18,4 mia. kr. findes ved at øremærke mere af landmændenes EU-støtte til grønne initiativer.
Men Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, og Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, kræver, at regeringen afsætter ekstra statslige midler for at mindske landmændenes regning. Det siger de til Jyllands-Posten lørdag.
- Vi kommer ikke til at lægge stemmer til en massakre på dansk fødevareproduktion, siger Ellemann-Jensen til avisen.
- Man kan ikke fodre hunden med sin egen hale og sige, at man har styrket området. Der skal flere penge til, lyder det fra Pape Poulsen.
Tre scenarier
Jarl Cordua, som er politisk kommentator og medlem af Venstre, ser for nuværende tre scenarier for sig.
- Enten må Prehn møde Venstre-folkene med en lukket dør, eller også må Venstre bøje sig for, at der ikke kommer flere penge, men blive siddende alligevel. Eller også sker det tredje, at der på mirakuløs vis kommer flere penge, lyder det.
Han kalder situationen en stirrekonkurrence.
- Venstres analyse er, at regeringen har mere brug for Venstre end omvendt. At regeringen ikke tør lægge sig ud med landbruget, hvis man fjerner eksistensgrundlaget og ødelægger landmændenes konkurrenceevne, sådan som de påstår.
- Så vil jeg sige, at det ikke er alle, og slet ikke i landbruget, der er sikre på, at Venstres læsning er rigtig.
Hans vurdering er, at Venstre regner med, at regeringen vil give sig.
- Hvis de ikke gør det, så virker det, som om Venstre og De Konservative godt kan forsvare, at det ikke bliver til noget. Så vil de skyde skylden på regeringen.
Forklaringsproblem
Spørgsmålet er så ifølge Jarl Cordua, hvad den socialdemokratiske regering kan leve med.
- Regeringen vil få ros fra sit parlamentariske grundlag, men de får ikke den brede aftale, som de har ønsket. Når de ikke får, hvad de gik efter, så kommer der et "blame game": Hvem bærer skylden for, at det ramlede?
- Jeg tror, at regeringen nok skal få sin politik igennem, men så skal de ud at forklare, at dansk landbrug får det sværere, og det vil Venstre og De Konservative udnytte. Især op til kommunalvalget, vurderer han.
Landbrug & Fødevarer har ikke ønsket at kommentere de igangværende politiske forhandlinger.
Jeg tror, at regeringen nok skal få sin politik igennem, men så skal de ud at forklare, at dansk landbrug får det sværere, og det vil Venstre og De Konservative udnytte. Især op til kommunalvalget.
I en skriftlig kommentar gentager Prehn sit ønske om en bred aftale. Men alle "skal flytte sig og spille konstruktivt med".
- Jeg kan forstå, at betingelsen er flere penge. Det har jeg gennem flere måneder sagt, at der ikke er udsigt til.
- Hvis de (blå partier, red.) har et udspil på trapperne, er jeg lydhør og meget interesseret. Indtil videre har vi forhandlet med bind for øjnene, udtaler ministeren.
Prehn vil mandag klokken 12 have svar på, om partierne vil forhandle videre på regeringens præmisser.
Landbruget står for stor del af CO2-udslip
- I 2017 stod landbrugssektoren for cirka 22,4 procent af udledningen af drivhusgasser i Danmark. I 2008 stod landbruget for 15,6 procent af udledningen og 21 procent i 2016.
- Klimagassen metan udgør ifølge tal fra Energistyrelsen og Aarhus Universitet omkring 16 procent af Danmarks samlede klimabelastning.
- 82 procent af metanudslippet kom i 2019 fra landbrugets produktion og landbrugsarealer. Resten kom fra blandt andet lossepladser og olie- og gasudvinding.
Kilde: Landbrugsstyrelsen, Det Nationale Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, Altinget, Information.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele Kommunen.dks artikler internet til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele Kommunen.dks artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på kommunen.dk
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.

























