Kære politikere og embedsmænd i kommunerne: I har ingen respekt for borgernes penge

Kommunerne er i princippet demokratiets almene kerne for den enkelte.

Det er her, alle de borgernære opgaver drives. Så hvordan synes I selv, det går?

"Godt," vil I sikkert få én af jeres utallige kommunikationsmedarbejdere til at svare. Nu da kommunerne trods alt næsten har tre gange så mange journalister ansat som i 2006.

Det svar kan suppleres med endnu mere tekst, for det er der gode forudsætninger for, nu, hvor I har forøget mængden af akademikere blandt kommunens ansatte med cirka 50 procent på ti år. På trods af budgetlove og evig smalhals er antallet af kommunalt ansatte vokset med 13 pct. siden 2006. Det er jo rart at vide, at der lige kunne blive plads til det, nu hvor pengene er åh så knappe for jer.

Fede tider for jer selv

Det er i øvrigt ikke skolerne og børnehaverne, der har kostet jer så meget, for i de seneste 10 år er der blevet færre lærere og pædagoger i kommunerne. Disse imponerende tal kommer fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.

De magre tider er heller ikke slået igennem på vederlagene til jer selv. Ifølge CEPOS er antallet af vederlag de seneste ti år steget med 20 procent, og det gennemsnitlige vederlag med 36 procent, således at de samlede udgifter er vokset med 64 procent. Til sammenligning har den almindelige inflation været lidt under 15 procent i perioden. Men dog vokser træerne ikke ind i himmelen: Kun 70 kommunaldirektører og sølle syv borgmestre tjener mere end statsministeren, så mon ikke der findes plads til yderligere stigninger i de kommende år?

Det er også svært at se nogen krise i kommunernes samlede kassebeholdninger, der på ti år er steget fra 28 milliarder til 44 milliarder. Det stammer fra, at kommunerne typisk budgetterer for pessimistisk, og derfor har penge tilbage i kassen ved årets udgang. Det kalder på, at der budgetteres med lavere skat.

Også venstre har problem

Lavere skat er dog ikke noget, der har den store interesse. I det hele taget virker det som om, at det sidste, der har prioritet, er borgerne – både angående skatten og den borgernære velfærd og service.

I en rundspørge udført af CEPOS blandt kommunale spidskandidater, der blev spurgt om, hvad de ville bruge 50 ekstra millioner på, ville kun 25 procent af kandidaterne bruge pengene på lavere skat, mens 71 procent ville kaste dem efter mere kommunalt forbrug.

Jeg må her tilføje, at Venstre heller ikke har imponeret, for tallene for Venstre-kandidater er cirka de samme. Det understreger omfanget af problemet.

Tendensen er altså klar: Enhver ekstra krone, I kan få fingre i, skal brændes af på offentligt forbrug – og helst på en akademiker eller journalist. Kan det ikke komme på tale, kan I til nøds også hæve honorarerne til jer selv i diverse bestyrelser, I selv udpeger.

Borgerne? Ja, blæse være med dem, det er jo kun deres penge og deres velfærd.